CleverCoffee er B Corp-certificeret - Alle i og omkring CleverCoffee er med til at skabe en bedre verden. Intet mindre!
Fælles mål for fremtiden

Verdensmålene

Vores mål om at sætte et positivt aftryk på verdenen, hænger uløseligt sammen med at stræbe efter at nå FN's Verdensmål. Derfor kan du her på siden se, hvordan vores initiativer lever op til flere af FN's mål om at bekæmpe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

 

Mål 1

Afskaf fattigdom

98% af al kaffe på verdensplan handles ud fra en børspris, der her i 2020 er på samme niveau som 1983. Det viser med al tydelighed, at en gennemsnitlig kaffebonde ikke kan leve af dén betaling, der modtages for de fantastiske råvarer. Én af måderne, vi som risteri kan gøre en forskel, er ved at sikre os, at kaffebonden får en betaling, der både dækker produktionsomkostningerne og giver en fair margin, der giver plads til udvikling.

 

Image
Mål 1

Vi gør det blandt andet ved at handle direkte farmene fra de kaffefarme, vi handler kaffe med. Vi fastsætter prisen i fællesskab - så sikrer vi samarbejder bygget på respekt, og samtidig at farmerne får den pris der er nødvendig. Vi tror på at vi skal vokse sammen med bønderne – og ikke på deres bekostning.

Mere end 55% af de 9461 kilo grønne bønner, vi har købt i 2019 er handlet direkte med kaffebonden – resten er handlet, hvor vi har adgang til kaffebonden, men hvor et socialt og miljømæssigt ansvarligt mellemled har hjulpet med logistikken fra farmen til os.

Læs mere i vores Transparency Report.

Læs mere i vores Transparency Report
Image
Mål 8

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Den direkte handel sikrer anstændige jobs og økonomisk vækst i hele værdikæden. Vi fokuserer på at skabe en stabil fremtid for de dygtige mennesker, der leverer den gode kaffe, vi er så stolte af at tilbyde til vores kunder. Vores samarbejdspartnere er valgt ud fra samme filosofi, så vi sikrer, at de også formidler fortællingerne om, hvordan vi sammen gør en ekstra indsats for at bedre både miljø og sociale vilkår ved farmene. Kun sådan sikrer vi en vedvarende produktion af specialkaffe.

Image
Mål 12

Ansvarligt forbrug og produktion

Som producent er det naturligt for os at miljøet altid tænkes ind i vores arbejdsgang, og ansvarligt forbrug og produktion er derfor en integreret del af vores hverdag. Al vores strøm kommer fra bæredygtig vindenergi, vores vandanlæg til kaffebrygning er de mest miljøvenlige på markedet, kafferisteren er den mest miljøvenlige, der findes og vi benytter genanvendeligt emballage uden at kompromittere kvaliteten af vores kaffe.

Image
Mål 12

Én af udfordringerne for kaffefarmen er at balancere udbud og efterspørgsel på de grønne bønner, og dermed undgå spild. Hvis deres høst er større, end det de kan sælge, er de typisk nødt til at smide resten ud – eller sælge med tab. Det forsøger vi at afhjælpe. Det gør vi blandt andet ved at opkøbe overskydende høste af farmerne. Eksempelvis har vi opkøbt den forrige høst af de bønner, vi laver vores Misiones kaffe af. Karakteren på disse bønner har ændret sig over tid, og smagen passer nu perfekt til vores populære Simply Good kaffe.

Image
Mål 17

Partnerskaber for handling

Fremdrift kommer, når virksomme mennesker samarbejder, og dette er grundstenen for vores udvikling. Vi samarbejder med kaffebonden, med vores importører og med vores kunder, men også med andre kafferisterier rundt om i verden. Det er også derfor, at vi har et noget anderledes Advisory Board end de fleste. Det et bestående af både en kaffefarmer, en influencer, en Food&Beverage Manager og en privat kunde. Kun med disse interessenter kan vi blive bedre og se udfordringerne fra alle vinkler.

Image

Vil du have nyheder direkte i dit feed? Følg os på Instagram