Sammen gør vi en forskel
Du afhjælper fattigdom


Sammen afhjælper vi fattigdom
Sammen afhjælper vi fattigdom i kaffebranchen ved at betale kaffefarmere langt over markedsprisen.
Bedre betaling
I 2024 betalte vi $96.423 ekstra til kaffefarmere. Det svarer til 24 living wage årsløn i Honduras.
Sådan gør Clevercoffee
3 principper for at afhjælpe fattigdom
Fuld transparens
Sådan betalte vi kaffefarmere i 2024

Fattigdom
Mere end 5 millioner kaffefarmere lever i fattigdom
Ingen bør lave profit på bekostning af andres fattigdom.
Derfor er det essentielt, at vi er 100% transparente i alle led. Hvis din kaffeleverandør ikke vil fortælle dig, hvad de har betalt for deres kaffebønner, så er de nok en del af problemet.
Vi afhjælper fattigdom ved at betale mere for vores kaffe. Simpelthen.

Bedre betaling
Derfor er vores kaffe ikke Fairtrade certificeret
Fairtrade har været med til at flytte branchen ind den rigtige retning. Vi vælger at gå endnu længere ved at betale væsentligt mere for kaffe. Vi tror på, at der behov for et højere ambitionsniveau for at støtte kaffefarmerne i en industri, der har holdt dem fanget i fattigdom i over 40 år.
Undersøgelser viser, at produktcertificeringer (Frivillige bæredygtighedsstandarder) som Fairtrade eller Rainforest Alliance kan være et værktøj til at overvåge nogle bæredygtighedsmål, men at stole på brugen af disse produktcertificeringer alene, er ikke en fuldstændig løsning til at muliggøre en ordentlig og fair løn for kaffefarmere. Kilde: Columbia Center on Sustainable Investment (2021)
Vi mener, at det er nødvendigt at betale langt over Fairtrade-prisen for at sikre anstændige vilkår for kaffefarmere.

Direkte handel
Hvorfor handle direkte?
Når vi handler direkte med kaffefarmeren kan vi bedst sikre arbejdsvilkår, kvalitet og sporbarhed.
Gennem tætte partnerskaber lærer vi menneskene bag bønnen at kende, og får indsigt i deres unikke egenskaber og udfordringer.
Det er en sikkerhed for dig – fordi vi kan garantere kvalitet og sporbarhed. Og det er en sikkerhed for farmeren, fordi de får en stabil partner, som kan aftage deres produkt og tager ansvar for deres vilkår.

Land grabbing
Hvorfor kommer vi aldrig til at købe en kaffefarm?
Siden 2000 har udenlandske investorer tilegnet sig 26,7 millioner hektar land til landbrug over hele verden. En undersøgelse af den økonomiske indvirkning af landgrabbing på det nærliggende samfunds levebrød anslår, at det samlede indkomsttab for lokale samfund er 34 milliarder dollars på verdensplan. Kilde: Globalagriculture.org
Det vil vi ikke være med til - og derfor kommer vi aldrig til at opkøbe en kaffefarm.
Profitten, ejerskabet og landets værdi bør blive hos den lokale befolkning, så det er dem, der kan høste de langsigtede fordele.





















