Te af kaffebær
Prøv noget ny
Cascara - Honduras
Fantastisk sød og forfriskende cascara fra Honduras, produceret af Hidardo Hernandez, der, i modsætning til de fleste, behandler cascaraen som et værdifuldt produkt – og dét kan smages.
Cascara kan være med til at skabe ekstra værdi for kaffefarmere og skabe mindre spild i kaffeproduktionen, og dét vil vi gerne støtte.
- Balanceret sødme og syrlighed med noter af hyben, hibiscus og lemonade
- Restprodukt fra produktionen af kaffer
Kaffebønner fra hele verden
Fra Indonesien til Kenya eller Etiopien til Brasilien og Costa Rica - vi har kaffe til enhver kaffeelsker, og det er selvfølgelig 100% Arabica-kaffe alt sammen.
Vores unikke udvalg af kaffebønner kommer fra mange forskellige steder i verden. Vores sortiment ændrer sig hele tiden, men i den seneste tid har vi bl.a. haft kaffe fra:
Kaffebønnerne er nøje valgt efter, hvordan vi får mest muligt ud af smagen med vores ristning. Det udmunder sig i fantastisk god kaffe, som varierer i smag, kompleksitet og aroma baseret på terroir og lokation, og det giver os et lækkert sortiment af unikke kaffer.
Vi har blandt andet økologisk kaffe fra Peru, CO2-neutral kaffe fra Brasilien og direkte handlet kaffe fra Costa Rica. Du er derfor garanteret at finde en kaffe, som passer lige til din præference.
Ristning
Kaffe, der smager af kaffe
Kaffe behøver ikke være mørke og bitre smage.
Vi rister vores kaffebønner lysere, end de fleste. Det gør vi, fordi vi gerne vil fremhæve nogle af de mange spændende smage, som kaffe indeholder. Med vores lyse ristning, får vi rigtig mange unikke smagsnuancer frem, som kan findes i kaffe. Derfor kan vores kaffe smage af alt fra rabarber, ananas og vingummi til figner, bergamotte og chokolade.
Når vi modtager kaffebønnerne, udvikler vi en unik risteprofil for hver enkelt type kaffebønne. Det gør vi, fordi bønnernes oprindelse giver dem en hel individuel smag, som vi gerne vil tydeliggøre med ristningen. Vi fremhæver kaffebønnernes naturlige sødme og frugtige smag, som godt kan være svær at finde i en gængs mørkristet kaffe.
Vi omnirister bønnerne, så du kan bruge dem til filterkaffe, espresso, eller hvad du end foretrækker.
Det ansvarlige valg
Ansvarlig kaffe - hvad betyder det?
Vi går ikke på kompromis med vores kaffe, og derfor omtaler vi heller ikke vores kaffe som bæredygtig kaffe. Det er fordi, vi foretrækker at udtrykke ansvarlighed. Det indebærer blandt andet, at vi handler direkte med farmere og betaler dem en ordentlig pris, som de faktisk kan leve for.
Derudover, går vi også op i klimakrisen. Det betyder, at vi handler kaffe, som er dyrket på måder, der ikke forværrer klimaet. Det ses for eksempel i kaffe, som er dyrket eller naturligt vokser i skov (agroforestry) frem for ryddet landbrug . Når kaffen er dyrket i skov, vokser den i skygge (shade-grown), hvilket giver nogle helt specifikke smagsnoter til kaffen og øger biodiversitet i området.
Herudover, arbejder vi også på at mindske vores eget aftryk på klimaet. Det medvirker, at vi ser på vores CO2-udledning hvert år og finder ud af, hvordan vi kan nedsætte den. Vi vælger for eksempel altid at få sendt vores kaffe på fragtskibe fremfor fly, fordi CO2-udledningen er langt mindre på den måde.
Den viden, vi præsenterer som vores ansvarlighed står altid tilgængelig for dig i vores Transparency Report. Vi laver en ny hvert år, så du altid kan følge med i vores udvikling og fremskridt.
Vi er nørder, så du ikke behøver at være det
Det tager over 10.000 timer at blive rigtig dygtig til noget. Siden 2014 har vi brugt ethvert vågent minut på at specialisere og dygtiggøre os selv inden for kaffe.
Vores fornemste mission er at gøre kaffeeventyret lettilgængeligt og simpelt for dig. Men vi elsker naturligvis også, når I vil nørde sammen med os.
Derfor har vi lavet bryggeguides til jer.