Paulo Afonso
CO2-neutral kaffe fra Brasilien
Læs med om denne måneds kaffe fra Santa Clara i Brasilien. Den ankom for kun et par uger siden i den store container med vores IMPACT No. 01 kaffe.
Vi glæder os til at præsentere denne komplekse, delikate, premium og selvfølgelig CO2-neutrale kaffe.
Water is the most precious thing in the world. We would not be here without it and we must preserve it as much as humanly possible.
mød Paulo Afonso de Resende
Ingeniøren bag Santa Clara
Tilbage i februar besøgte Lindy Snata Clara-farmen i Brasilien, hvor han mødte Paulo Afonso.
Paulo Afonso de Resende driver Santa Clara-farmen med sin familie. Han har faktisk arbejdet som maskiningeniør i mange år, men vendte mod kaffefarmen for at fortsætte i sin bedstefars fodspor, som også var kaffefarmer.
Paulos ingeniørbaggrund viser sig i, hvordan han driver sin farm. Farmen er innovativ og praktisk talt selvforsynende, og hans tidligere ingeniørarbejde har givet en stor forståelse for vigtigheden af vand, og hvordan vi virkelig skal være sparsomme med sådan en vigtig kilde. Han gør meget ud af, at farmen holder sit vandforbrug nede og har også selv udviklet et vandfilter, så farmen kan bruge vand af god kvalitet.
Eksperimentering
Delikat fermentering
Processeringen af denne kaffe er, hvad Santa Clara kalder for aerobisk fermentering – det betyder "open-air" fermenteringen. Kaffebærrene er blevet samlet i tykke lag, hvilket betyder at tørringsprocessen bliver meget langsommere. Så fermenterer man kaffebærrene på den måde i 1-2 dage, indtil lagene når den rigtige temperatur.
Herefter lægger man kaffebærrene ud i de traditionelle tynde lag for at lade dem tørre helt igennem.
Smagsprofilen
Den specielle fermentering har resulteret i en dejlig og delikat kaffe med en kompleks profil med noter af skumbananer og kaffeblomst.
Specifikationer
Land: Brasilien
Region: Campo das Vertentes
Producent: Fazenda Santa Clara
Kaffesort: Yellow Catuaí
Proces: Aerobisk fermentering
Dyrkningshøjde: 1100 moh
Høst: August 2023
Noter: Delikat og kompleks med noter af skumbanan og kaffeblomst
Vores køb
Vi har betalt $8.59 pr. kg for kaffen (FOB).
Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var $4.17 pr. kg.
Dette betyder, at vi har betalt 106% over markedsprisen for denne specifikke kaffe.
Læs mere om, hvorfor vi betaler mere for vores kaffe her.