Vores EcoVadis-vurdering

Ansvarlighed skal kunne dokumenteres

CleverCoffee har opnået 92 ud af 100 point og en Platinum-medalje i EcoVadis’ bæredygtighedsvurdering. Platinum tildeles de bedst vurderede 1 % blandt de virksomheder, EcoVadis har vurderet i de 12 måneder frem til medaljens udstedelse.

Det er vi stolte af. For os handler ansvarlighed om de valg, vi træffer, og om at kunne vise, hvordan vi arbejder med dem.

Hvad fortæller en EcoVadis-vurdering?

Det skal være muligt at undersøge, hvem man handler med. Også når man vælger kaffeleverandør.

EcoVadis vurderer, hvor systematisk virksomheder arbejder med bæredygtighed. Vurderingen ser på virksomhedens politikker, konkrete indsatser og dokumentation af resultater. Den undersøger altså både, hvilke mål virksomheden sætter, hvordan den arbejder med dem, og hvordan den følger op.

Resultatet samles i et scorecard med point og områder, hvor virksomheden kan forbedre sig.

For os er det en måde at få et eksternt blik på vores arbejde og give vores kunder et mere oplyst grundlag at vælge os på.

Fire områder bliver vurderet:

Miljø

Hvordan virksomheden håndterer sin påvirkning af miljøet og arbejder med relevante indsatser og opfølgning.

Arbejdsforhold og menneskerettigheder

Hvordan virksomheden arbejder med forholdene for mennesker, herunder medarbejdernes vilkår og respekt for menneskerettigheder.

Etik

Hvordan virksomheden arbejder med ansvarlig forretningsadfærd, blandt andet forebyggelse af korruption.

Bæredygtige indkøb

Hvordan virksomheden inddrager miljømæssige og sociale hensyn i sine indkøb og sit arbejde med leverandører.

Bag de 92 point ligger et grundigt stykke arbejde

Hos CleverCoffee har Johanne drevet processen med at samle dokumentationen til EcoVadis-vurderingen. Et arbejde, der strakte sig over flere måneder.

For en vurdering kræver, at virksomheden kan underbygge sine svar. Politikker, arbejdsgange og rapportering skal vise, hvordan ansvarlighedsarbejdet er organiseret og gennemført.

Det er den del af arbejdet, man sjældent møder, når man åbner en pose kaffe eller får installeret en kaffemaskine. Men den er vigtig for os. Vi vil kunne forklare vores valg og vise, hvad der ligger bag dem.

*indsæt noget her?*

Hvad betyder det for jer som kaffekunde?

Når I vælger en kaffeleverandør, vælger I også en virksomhed at samarbejde med.

Vores EcoVadis-vurdering giver jer et eksternt vurderingsgrundlag for, hvordan vi arbejder med miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder, etik og indkøb. Det kan indgå i jeres vurdering af os som leverandør og i dialogen om jeres krav til ansvarlighed.

Vurderingen gælder vores virksomheds arbejde med disse områder. Den er ikke en certificering af den enkelte kaffe.

Vi mener, at god kaffe og åbenhed om virksomheden bag skal følges ad. Derfor gør vi os umage med begge dele.

Et resultat at være stolte af. Et arbejde at fortsætte.

92 ud af 100 point er en anerkendelse, vi er glade for. Samtidig giver vurderingen anledning til at se på, hvor vi kan udvikle os.

Ansvarlighed kræver løbende arbejde: at følge op, stille spørgsmål og forbedre den måde, vi driver virksomhed på.

Vil du tættere på vores egne aktiviteter og resultater, kan du også gå på opdagelse i vores Transparency Report.