mere til kaffens rejse
Kaffe er en af verdens største handelsvarer – og samtidig omgivet af myter og halve sandheder. Fortællinger, der kan give et skævt billede af, hvad kaffe egentlig er, og hvordan branchen fungerer.
Virkeligheden er langt mere nuanceret - og ofte mere kompleks. Derfor tager vi fat i nogle af de mest hårdføre kaffemyter, og ser nærmere på hvad der faktisk er på spil, når vi taler om kaffehandel.
1: Fairtrade betyder bedre betaling til farmerne
Fairtrade lyder umiddelbart som en garanti for, at kaffefarmerne får en fair betaling. Men virkeligheden er mere kompleks.
Fairtrade betyder, at farmerne er blevet betalt en bestemt minimumspris for deres produkt.
På papiret lyder det fornuftigt, men minimumsprisen er ofte så lav, at den ikke dækker farmernes reelle leveomkostninger. Resultatet? Mange kaffefarmere lever fortsat under fattigdomsgrænsen.
En anden udfordring er, at Fairtrade-certificering ikke er gratis. Farmerne betaler selv for certificeringen, og virksomheder, der vil bruge mærket, skal betale licens. Det betyder, at der forsvinder penge ud af værdikæden - penge, som i stedet kunne være gået til producenten.
Fairtrade kan være et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra nok. Vil du træffe et informeret valg, så kig efter gennemsigtighed: Kig på, hvor kaffen kommer fra, og hvad der faktisk er blevet betalt til bonden.
2: Økologi er altid godt
Formålet med økologisk landbrug i kaffeverdenen er at mindske belastningen af naturen. Mindre kemi, sundere jord og bedre forhold for både mennesker og miljø. Men for de kaffebønder, der ønsker at blive økologisk certificeret, følger der ofte en tung byrde med.
Et økologisk certifikat kræver nemlig meget mere end bare at dyrke uden sprøjtemidler. Bønderne skal dokumentere hvert et skridt: løbende tage prøver, betale for laboratorietests og være klar til uanmeldte kontrolbesøg. Oven i det skal der betales en årlig licens, for at certifikatet kan bevares.
Og selvfølgelig skal der være noget kontrol.
Men udfordringen er, at hele byrden ligger hos de personer i værdikæden, som i forvejen er mest udsat. Så mens økologisk kaffe kan give fordele for klima og miljø, kan det samtidig presse de mennesker, der står bag bønnerne.
Økologisk kaffe kan stadig være et godt valg – hvis du vælger rigtigt.
Når du leder efter en leverandør af økologisk kaffe, er der et par ting, du bør have i baghovedet:
- Køb direkte: Vælg risterier, der handler direkte med kaffebønderne. På den måde sikrer du, at flere penge ender hos dem, der faktisk dyrker kaffen.
- Kig efter gennemsigtighed: Gå efter leverandører, der åbent deler, hvordan de køber ind – og hvad de betaler for økologisk certificeret kaffe.
- Vær villig til at betale lidt mere: Et økologisk certifikat betyder ekstra udgifter for bønderne. Hvis de skal kunne blive ved med at dyrke ansvarligt, kræver det, at de får en fair pris.
Kort sagt: Økologisk kaffe er ikke kun et spørgsmål om et stempel på posen – det handler om, hvordan hele værdikæden hænger sammen.
3: Landgrabbing hjælper kaffefarmeren
Landgrabbing sker, når store virksomheder opkøber landbrugsjord eller naturarealer fra lokale farmere. I kaffeverdenen bliver det ofte præsenteret som et samarbejde, der skal give farmerne sikkerhed og en stabil indkomst.
Men virkeligheden ser anderledes ud. Når udenlandske firmaer ejer jorden, kan de til enhver tid ændre brugen af den eller sælge den videre. Det efterlader kaffefarmerne uden jord, uden arbejde – og uden et sted at gå hen.
Landgrabbing handler sjældent om at hjælpe farmerne. Det handler primært om at sikre de store virksomheders profit.
Når kaffefarmerne derimod ejer deres jord selv, sker der noget helt andet: Overskuddet bliver i lokalsamfundet. Med en fair betaling kan farmerne udvikle deres egen virksomhed, investere i fremtiden og skabe vækst omkring sig.
4: Kaffe er blevet dyrt
Kaffepriserne svinger op og ned, men ser man tilbage på de sidste 40 år, har de altid stabiliseret sig - og reelt ligget på samme niveau. Det er katastrofalt for mange kaffefarmere, fordi priserne på alt andet er steget meget de sidste 40 år, inklusiv kaffefarmernes udgifter.
Flere faktorer spiller ind når det kommer til midlertidige prisstigninger på kaffe:
- Klimaforandringer gør høsten uforudsigelig. Nogle år giver markerne rigeligt – andre år giver de væsentligt mindre.
- EU’s nye EUDR-lov skal sikre, at produkter som kaffe ikke er forbundet med skovrydning. Loven er dog udskudt med mindst et år fra 2025, og usikkerheden om, hvornår og hvordan den træder i kraft, presser priserne yderligere.
- Finansieringskrisen hos producenterne. Mange bønder og kooperativer har svært ved at få adgang til prefinancing – altså den forudbetaling, de skal bruge til at holde produktionen kørende. Samtidig stiger renteudgifterne.
Forbruget overgår produktionen. Siden 2021 har verden drukket mere kaffe, end der bliver produceret. Og når klimaforandringer samtidig indskrænker de områder, hvor kaffe kan dyrkes, bliver markedet endnu mere presset.
Kort sagt: Kaffe er blevet en knap ressource, og det kan mærkes både hos farmerne og i din kaffekop.
Hvad betyder pludselig prisstigning for kaffefarmerne?
- For dem, der har haft en stabil høst, betyder det flere penge i hånden, fordi de kan sælge til en højere kilopris.
- For de bønder, der har haft en dårlig høst, betyder højere priser dog i bedste fald status quo, for de har simpelthen mindre kaffe at sælge.
- Og for de små kooperativer bliver presset endnu større. De skal nemlig udbetale mere på forkant til deres farmere – faktisk er behovet for prefinancing steget med 50-60 % sammenlignet med 2023. Resultatet? Skyhøje renteudgifter og endnu sværere adgang til lån.
Så selvom stigende priser kan lyde som en sejr for nogle, er virkeligheden ofte mere udfordrende – især for de små aktører i kaffens værdikæde.
Vi skal huske, at bare fordi priserne midlertidigt stiger, betyder det ikke nødvendigvis, at kaffefarmerne vil få flere penge i hænderne, og at de ikke længere lever i fattigdom. Det større billede viser, at prisen altid stabiliserer sig på sit faste lave niveau.
Er kaffe blevet dyrt? Nej - i vores perspektiv betaler vi ikke nok.
