Drik kaffe - plant et træ

Sammen planter vi en skov i Honduras

Det er ikke ofte man får muligheden for at love guld og grønne skove. Men i dag er en undtagelse. 

Det er nemlig officielt: Vi planter en skov i Honduras. Og du kan være med!

Vi planter skyggetræer på kaffefarme i Honduras’ bjerge og omdanner dem til skovlandbrug. Skovprojektet afvikles i samarbejde med kooperativet Cafesmo, der er ejet af honduranske smallholder farmere. CleverCoffee financierer spirerne - Cafesmo planter dem. 

Sådan kommer det til at fungere:

For hvert kilo IMPACT No. 02 vi sender ud af døren, planter vi et træ. 

Simpelthen.

Vi har lige fået en container hjem fra Honduras med 13.800 kilo IMPACT No. 02 - så der er potentiale for at vi sammen kan plante rigtig rigtig mange træer.

Hvert år fældes omkring 10 millioner hektar skov - et areal på størrelse med Island.

Hvorfor er det vigtigt?

Siden 1990 estimeres det, at 420 millioner hektar skov er blevet fældet og omdannet til bl.a. landbrug - inklusiv kaffefarme. Selvom hastigheden på skovrydning er faldet de seneste årtier, så bliver der stadigvæk fældet meget skov. Hvert år fældes omkring 10 millioner hektar skov - et areal på størrelse med Island.

Derfor er der brug for at vi gør noget. 

Skovlandbrug er en rigtig god løsning på både at have en fødevareproduktion og samtidig passe på vores økosystemer og klima. Der er rigtig mange fordele ved at dyrke kaffe i skoven. Her er blot nogle af fordelene ved skovlandbrug:

  • Øger biodiversiteten 
  • Optager langt mere CO2 fra atmosfæren  
  • Minimerer behovet for gødning
  • Gør kaffeplanterne mere modstandsdygtige
  • Forlænger kaffeplantens levetid 
  • Giver kaffen en højere kvalitet og bedre smag, da kaffebærene tager længere tid om at modnes i skyggen. 

Vil du vide mere har vi skrevet en artikel om skovlandbrug her:

Hvilken type skov?

Det er ikke bare nogle vilkårlige træer, vi planter. Efter at have talt med farmerne og den agronom, som er ansat i Cafesmo, er vi sammen kommet frem til en plantesammensætning, der er helt ideel for farmerne. 

Sammensætningen indebærer 10% frugttræer som citrus, avokado og banan, som kan spises af farmerne og deres familier eller sælges som en sekundær indtægtskilde.

De resterende 90% består af en blanding af lokaler trætyper, som alle hører under kategorien “maderables”. “Maderable” betyder tømmer eller brænde på spansk. Det er træer, som familier typisk har brugt som brænde i sine ovne. I dette tilfælde er træernes primære formål dog ikke, at de skal fældes til brænde - de skal nemlig først og fremmest danne skygge for kaffeplanterne.

Skyggeprocent

Med 500 spirer kan vi lave cirka 50% skygge på én hektar. Det er den idelle andel skygge på de fleste af farmene i Cafesmo. Den idelle mængde skygge kan dog variere. Det er blandt andet afhængigt af hvilken retning bjergskråningen, som planterne står på, har.

Cafesmo er certificeret Bird Friendly. En certificering vi ikke rigtig kender i Danmark, men som faktisk er det tætteste vi kommer på en certificering af skovlandbrug. 

De tre primære krav til Bird Friendly-certificeringen er: 

  • Minimum 40% skyggedækning 
  • Mindst 10 forskellige lokale varianter af skyggetræ-sorter 
  • Kaffefarmene være certificeret økologiske 

Læs mere om kriterierne for Bird Friendly-certificeringen her.

Derfor kan man roligt sige, at skovlandbrug ikke er nyt territorium for Cafesmo - alligevel så har de områder, som har brug for mange flere skyggetræer. 

Hvordan spirerne fordeles mellem Cafesmo’s medlemmer har vi overladt fuldstændig til Cafesmo’s hold. De ved bedst, hvor spirerne kan gøre mest gavn. Men Cafesmo har givet udtryk for, at de først og fremmest prioriterer de områder med den ringeste skyggedækning. I nogle tilfælde kan det give mening at prioritere områder, som er i risiko for at tage skade af erosion og jordskred. 

Indenfor 5-8 år har spirerene nået en højde, hvor de danner skygge for kaffeplanterne. Hvor hurtigt træerne vokser afhænger af deres art, samt jordbundsforhold, højdemeter og hvor meget sol området får. 

Nu er IMPACT No. 02 altså ikke længere “bare” en fantastisk lækker økologisk kaffe som er med til at afvikle fattigdom blandt kaffefarmerne. 

Kilder

1 https://www.fao.org/state-of-forests/en/

2 https://unric.org/en/world-losing-forests-the-size-of-iceland-every-year/

3 https://nationalzoo.si.edu/migratory-birds/bird-friendly-farm-criteria