Landgrabbing er ikke et emne, der får meget opmærksomhed i kaffeindustrien, men det burde det. Vi synes, det er værd at snakke om hvem, der skal eje jorden og dermed have magt i lokalområder.
Hvad er landgrabbing?
Landgrabbing finder sted, når et udenlandsk firma køber eller indgår langsigtede lejemål på landbrugsjord eller naturområder fra lokale farmere, eller når områder sælges til fordel for private udenlandske virksomheder.
Det sker på stor skala, som for eksempel i de tilfælde, hvor farmere fjernes af regeringen for at rydde området til fordel for udenlandske private virksomheder. Dette var tilfældet i Uganda i 2001, hvor 4000 ugandere i Mubende blev tvunget til at forlade den jord, de havde dyrket i årtier.
På mindre skala sker det, når et enkelt landbrug og tilhørende jord købes af et udenlandsk firma. Som følge heraf opnår disse virksomheder fuld kontrol over jorden og farmeren.
Til hvis nytte?
Det komplicerede ejerskab
Kortsigtet salg af jorden kan synes at være en sikkerhed for farmeren, idet de opnår en mere stabil indkomst og lavere risiko.
Dog kan det også efterlade farmeren i en umulig situation, hvis det udenlandske firma beslutter, at landbrugsdrift ikke er rentabelt og beslutter at trække sig ud. I sådanne situationer står farmeren ofte uden andre muligheder end at forlade farmen, når de ikke har midler til at købe farmen tilbage.
Nogle gange beslutter udenlandske firmaer at sælge jorden til andre virksomheder med andre idéer om jordanvendelse eller krav om, at landbrugsdriften skal håndteres af andre. I sådanne tilfælde står farmerne tilbage uden indkomst og uden nogen steder at tage hen.
Hvis en farm ender med at være en succes, er det set, at virksomheder trækker alt overskuddet ud af landet. Dette betyder, at pengene forlader landet og efterlader farmere og deres lokalsamfund i uheldige situationer.
Når farmere ejer jorden, forbliver overskuddet lokalt.
Værdien bør forblive i det lokale samfund
Ansvarlig betaling
Når farmere ejer jorden, forbliver overskuddet i det lokale samfund – det er en tendens, vi selv har oplevet. Vi har erfaret, at når vi betaler kaffebønderne ordentligt og dermed giver dem en bedre hånd, trives deres virksomheder og blomstrer. Overskuddet forbliver i lokalsamfundet.
Vi har oplevet, at farmerne, der bor i områderne, har stor omsorg for og en dyb forståelse af deres miljømæssige omgivelser, og derfor investerer de i at genoprette deres farme for at gøre dem mere robuste i fremtiden.
Når et udenlandsk firma ejer en farm, træffer de beslutninger om dens retning. Ofte er fokus primært på at generere profit for ejerne, end det er at tage hensyn til det omkringværende miljø og samfund.
De lokales erfaring
Værdifuld viden
Udenlandske virksomheders landejerskabsaftaler er komplekse, og resultatet stemmer måske ikke altid overens med de forventninger eller standarder, som firmaerne har.
Lokale farmere har medfødt viden om kompleksiteten af deres jord, årstider og dermed det forventede udbytte.
Den måde de vælger at arbejde med farmen på er udviklet over lang tid, og der er vigtig viden at hente, når man har en indgående kendskab til landet.
Når farmen købes, efterlades farmerne med en stabil indkomst, men også i en position, hvor de nemt kan udskiftes, hvis det passer firmaet. Den værdifulde viden de har, anerkendes måske heller ikke af virksomheden, som i stedet favoriserer høj udbytte, effektivitet og kortsigtet profit.
Hvem bør have magten til at bestemme?
Adgang til vand
Endnu en negativ følgevirkning af landgrabbing er watergrabbing.
Dette indebærer ejerskab af land med en vandkilde, som også bruges af andre. Det kan være en bæk, der løber gennem et stykke land, hvor ejerne måske beslutter at opbygge en dæmning eller øge vandforbruget for at få mere for sig selv.
Dette efterlader de omkringliggende områder og samfund uden adgang til en essentiel vandkilde.
Vand er en naturlig ressource, der er afgørende for økonomisk udvikling i mange landbrugsområder og industrielle samfund.
Forbruget af grundvand på global sigt er steget næsten syv gange i det forrige århundrede, hvilket har bidraget til en eskalerende konkurrence om vandressourcer.
Ingen land-grabbing
Giv farmere magten
Vi mener, at vi bør udvikle virksomhed i fællesskab med kaffefarmerne, ikke på bekostning af deres fattigdom. Det er netop grunden til, at vi siger nej til landgrabbing.
Vi arbejder altid på at støtte farmerne i retning af en succesfuld forretning, hvor de selv er ejere og får overskuddet, så de kan træffe beslutninger selv. Med denne tilgang oplever vi, at farmerne har en meget stor interesse i at investere i kvalitet, miljø og det lokale samfund.
Endnu større ulighed
Dominoeffekten
Det er let at forstå, hvorfor små kaffefarmere måske føler, at det er deres bedste eller måske eneste mulighed at sælge farmen til en stor udenlandsk virksomhed. Især når man ser på den 40 års systematiske underbetaling af kaffefarmere, hvor profitten sjældent dækker deres produktionsomkostninger.
Ikke desto mindre fører denne "løsning" – at sælge deres jord til ivrige udenlandske virksomheder – ofte til en dominoeffekt, der overskygger sikkerheden ved en stabil indkomst.
Farmerne er tvunget til at udføre det hårde arbejde og se overskuddet gå til de nye ejere. Og i situationer, hvor farmen ikke er selvbærende eller produktiv nok, kan ejeren trække sig ud og sælge farmen, hvilket efterlader farmerne uden andre muligheder end at se deres livsværk forsvinde.
Det er ikke kun ødelæggende for farmerne, men også for det lokale samfund og det omkringliggende miljø.
Derudover er kaffeforsyningskæden allerede meget ulige, hvilket efterlader farmere og medarbejdere med den mindste profit. Det bidrager yderligere til uligheden hos kaffefarmeren.
- Ifølge en Land Matrix-rapport, der dækker 1.004 afsluttede landbrugsaftaler, har udenlandske investorer siden 2000 tilegnet sig 26,7 millioner hektar land over hele verden til landbrug. Afrika udgør 42% af aftalerne og 10 millioner hektar land. Landopkøbene er koncentreret langs vigtige floder som Niger- og Senegal-floderne samt i Østafrika.
- En undersøgelse af den økonomiske indvirkning af landgrabbing på det nærliggende samfunds levebrød anslår, at det samlede indkomsttab for det lokale samfund er 34 milliarder dollars på verdensplan. Det tal er er næsten lige med de 35 milliarder dollars, som World Bank udlånte til udvikling og bistand i 2012. Undersøgelsen undersøgte de 28 lande, der er mest målrettet af landgrabbing på stor skala og brugte data fra Land Matrix-databasen.
- I løbet af det årti, der strakte sig fra 2007-2017, har GRAIN dokumenteret mindst 135 landopkøb, der var tilsigtet fødevareproduktion, men som gik galt. Disse repræsenterer en enorm mængde på 17,5 millioner hektar, næsten størrelsen af landet Uruguay. Det er ikke mislykkede landgrabbinger, da jorden stort set aldrig returneres til samfundene, men derimod er de mislykkede landbrugsprojekter. Mislykkede landgrabbings til landbrugsproduktion toppede i 2010, men er steget igen siden 2015.
Kilde: globalagriculture.org
