Vi anbefaler, at du giver kaffen en hviletid på 2-4 uger efter ristning. Her vil du opleve, at kaffens smag og aroma har åbnet sig op.
Kaffen
Den er både nyt og velkendt.
Du kender måske navnet La Catarata, men vi garanterer, at du endnu ikke har prøvet denne.
La Catarata Natural – opkaldt sådan på grund af sin natural processering i stedet for den black honey processereing som kendes ved den klassiske La Catarata.
La Catarata Natural er en costaricansk kaffe fra Chirripó-regionen, dyrket og fermenteret af vores mangeårige partnere hos Café Rivense. I stedet for den karamelagtige smag af black honey kaffe har La Catarata natural mere frugtige noter af saftig rød æble og tørret abrikos.
Hvad er natural processering?
Natural kaffe er lavet af kaffebær, der tørres præcis som de er – hvilket er grunden til, at det kaldes som det gør. Det betyder med både frugtkød og skind stadig på bæret.
Dette adskiller sig fra honey processeret kaffe, hvor man fjerner skindet fra kaffebærret og efterlader frugtkødet, når kaffebærrene tørres. Og ed vasket kaffe fjernes alt bortset fra bønnen.
Honey processeret kaffe er kendt for at have flere sirup- og karamelagtige smagsnoter, mens den naturlige forarbejdning typisk giver mere frugtige noter og er mindre kompleks. Det vil du også finde i denne nye version af en gammel favorit.
Farmen
Café Rivense del Chirripó, blev grundlagt i 1940’erne af Ricardos oldeforældre. I dag drives den i bedste velgående af Ricardo, hans far Régulo og hans bror Esteban. Den familieejede farm havde ikke meget medvind fra start, hvor faktorer som lave markedspriser, mangel på information om kaffeproduktion og finansering på området spillede en stor rolle for familien. Familien havde for nyligt bosat sig i regionen og udefrakommende spåede projektet til at fejle.
Sådan gik det heldigvis ikke; familiens hårde arbejde bar frugt, og i 2019 blev en af farmens mikrolots nr. 5 i Cup of Excellence Costa Rica – hvilket var første gang en kaffe fra Chirripó regionen endte i COE Top 10.
Udover at dyrke virkelig god kaffe, så bliver der også tage stort hensyn til miljøet på farmen. Her har familien formået at skabe et bæredygtigt system, hvor reducering af farmens CO2 udledning er i højsædet. På farmen bruges der ingen vand til selve processeringen, og dét vand, der bruges bliver ikke ledt ud i naturen. Farmen ligger mellem to naturreservater, så det er vigtigt at der bliver passet på vandudledningen.
Familien bruger så lidt gødning som muligt, og istedet for almindelig gødning bruger de naturlig gødning i form af restprodukterne fra kaffen. På den måde indgår det hele i en cirkulær og naturlig proces.
Costa Rica
Costa Rica er det eneste land i verden hvor det er decideret ulovligt at dyrke andet end arabica kaffe. Dette blev fastsat ved lov i 1989 fordi Costa Rica ønskede at sikre sig mod at der blev plantet kaffesorter af lav kvalitet. På den måde håbede regeringen at motivere farmerne til at stræbe efter at dyrke kaffe af højeste kvalitet. Det er faktisk lykkedes meget godt. Selvfølgelig er alt kaffe fra Costa Rica ikke lige godt, men generelt så er kaffe fra Costa Rica kendt for at være af meget høj kvalitet.
Kaffe gjorde sit indtog i Costa Rica i 1700 tallet og i 1829 oversteg indkomsten fra kaffeeksport den inkomst som landet havde fra tobak og sukkerrør. Regeringen fik øjenene op for potentialet og begyndte at uddele gratis jord til farmere til dyrkning af kaffe. Det fik produktionen til at eksplodere.
I starten exporterede Costa Rica deres kaffe til Chile og Panama hvorfra kaffen blev solgt under navnet Café Chileno de Valparaíso. Kaffen blev primært solgt til Storbritannien, som derfor begynde at købe kaffen direkte fra Costa Rica i stedet for.
Eksporten af Kaffe har været med til at sikre landet en “rig” mellemklasse som gør at levestandarden generelt er bedre i Costa Rica end de lande som ligger omkring dem.
Dette ses blandt andet ved at der ikke har været noget form for borgerkrig i landet siden 1948. Det betyder også at landet ikke har nogen samlet militær længere. Der er små selvstændige enheder som sikre overholdelsen af lovgivning.
Det budget der tidligere blev brugt på at drive militæret, blev og bliver stadig omfordelt til at fremme uddannelse og kultur. Dette har haft stor indvirkning på den højere levestandard og det generelle højere uddannelsesniveau som vi ser i Costa Rica.
Direct Trade
Hvorfor handle direkte? Fordi farmeren er den vigtigste del af hele kæden fra bønne til kop. Uden deres arbejde vil vi ikke have mulighederne for at riste de fantastiske kaffer, der finder vejen til vores risteri!
Dels er det etisk vigtigst for os at sikre, at kaffebonden får den betaling for sit arbejde, som han og hans medarbejdere fortjener – og som de skal bruge for kunne fortsætte udvikling af disse fantastiske kaffer. Når vi handler og kommunikerer direkte, så er vi med til at garantere, at en del af fortjenesten for det hårde arbejde, de udfører, går til plukkerne og ejerne af kaffefarmen.
Vores pris
Vi har betalt $9.92/kg til Ureña-familien og Café Rivense del Chirripó (FOB).
Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var $4.21/kg.
I dette tilfælde har vi altså betalt 136% over markedsprisen for denne kaffe.