Kabingara - Kenya
Kabingara - Kenya

CleverCoffee

Kabingara - Kenya

Tilbud149 DKK

Inkl. moms Fragt udregnes ved checkout

Denne vasket kaffe fra Kirinyaga, Kenya, er sprængfyldt med frugtige nuancer og saftig sødme. Dyrket under udfordrende forhold, men med en proces, der fremhæver den klassiske, livlige kenyanske karakter.

  • Oprindelse: Kenya
  • Processering: Vasket
  • Smagsnoter: Juicy og kompleks med noter af kiwi, hindbær, hyben og rosenvand

Omni-ristede kaffebønner – Bryg som du vil

Title:250 g
Kvantitet:
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.9 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay Ualmindeligt rar kundeservice

B Corp
Certificeret ✔
67% mere til bonden
Dokumenteret ✔
Skovlandbrug
Læs mere ✔
Forsyningskæde
Dokumenteret ✔

CleverCoffee er certificeret B Corp

Dén kaffe, du handler hos CleverCoffee, sætter et veldokumenteret, positivt aftryk på verden.

B Corp-certificeringen er efter vores opfattelse verdens mest strikse tredjepartsverificering, som garanterer, at du køber din kaffe hos en ansvarlig virksomhed.

Da vi i 2021 blev certificeret var vi blot virksomhed nr. 30 i Danmark. I dag er der mere end 100. 

B Corp-certificeringen verificerer vores arbejde inden for:

  • Environment
  • Social (Workers/Community/Customers)
  • Governance

Vi har dermed omfattende dokumentation for, at vi bruger vores primære forretning til at skabe positivt aftryk på verden.

I mere end 30 år er verdens kaffefarmere blevet underbetalt for deres arbejde. Dét er du med til at ændre - én kop kaffe af gangen.

Som kunde hos CleverCoffee bidrager du til, at kaffefarmerne kan leve et liv over fattigdomsgrænsen, og at de har råd til at udvikle sine landbrug, så de har en langsigtet indtægtskilde.

Ud over at bidrage positivt til kaffebøndernes levevilkår, er CleverCoffee's B Corp-certificering din sikkerhed for, at vi altid handler vores kaffer ansvarligt og med miljøet for øje.

Hvad var vores score?

Da vi tilbage i 2021 blev certificeret fik vi følgende score:

Governance 15.7

Workers 20.0

Community 27.2

Environment 25.2

Customers 0.0

I alt: 88.2

I 2024 har vi påbegyndt recertificeringsprocessen. Pågrund af nye initiativer og fremgang forventer vi en væsentlig stigning i point til vores nye certificering.  

Dokumentation

B Corp: CleverCoffee

Vi betalte kaffebonden 67% mere for denne kaffe

... til sammenligning har Fairtrade-certificeret kaffe typisk en merbetaling på mindre end 10% for bonden. Og certificeringen er heller ikke gratis.

Forskning viser gang på gang, at certificeringer som Fairtrade og Rainforest Alliance ikke har nogen beviselig positiv effekt på kaffebøndernes levevilkår. (Cordes og Sagan, 2021)

Vestlige kaffefirmaer tjener store summer, mens kaffebønder verden over lever i fattigdom. Det er forkert, og det skal vi ændre på.

Derfor betaler vi mere for de kaffebønner, vi importerer.

44% af kaffebønderne verden over lever fortsat i fattigdom. Mindst 5,5 millioner kaffebønder lever under den internationale fattigdomsgrænse på $3,20 om dagen. Undersøgelser viser, at en tredjedel af kaffebønderne tjener mindre end $100 årligt fra kaffeproduktion (Enveritas, 2018; Sachs et al., 2019).

Når vi betaler landmændene mere, giver vi dem mulighed for at investere i sig selv og deres virksomheder. Dette fører til yderligere vækst og muligheden for at investere i mere bæredygtige landbrugspraksisser som reduktion af vandforbrug og genskovningsprojekter.

Beregningen:

Vi betalte landmanden: 8,8 $/kg

Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var: 5,28 $/kg

Dermed har vi betalt landmanden 67% mere end markedsprisen

Dokumentation

Se den samlede oversigt over de betalinger vi har lavet for vores kaffebønner i vores årlige transparency report: CleverCoffee: Transparency Report

Kilder

"Responsible Coffee Sourcing: Towards a Living Income for Producers" (Cordes og Sagan, 2021)

"Why do coffee farmers stay poor? : Breaking vicious circles with direct payments from profit sharing" (Ruben, 2023)

"Six Transformations to Achieve the Sustainable Development Goals (SDGs)" (Sachs et al., 2019)

Denne kaffe er dyrket i skovlandbrug

Det betyder i grove træk, at kaffeplanterne står i skyggen af andre træer og planter. Skovlandbrug står i modsætning til det, man kalder “monokultur”, hvor man har en mark, som kun består af én type plante, eksempelvis kaffeplanter. 

I et skovlandbrug indgår kaffeplanterne i et system med dyr og planter som lever naturligt i området. 

Der findes mange forskellige typer skovlandbrug. Der kan være forskellige mængder skyggedækning, forskellige grader af diversitet i plante og dyreliv, og man kan eksempelvis tale om at have flere forskellige lag af skyggedækning, med træer som har sin krone i forskellige højder og dermed flere lag. 

Hvorfor er skovlandbrug?

Siden 1990 estimeres det, at 420 millioner hektar skov er blevet fældet og omdannet til bl.a. landbrug - inklusiv kaffefarme. Selvom hastigheden på skovrydning er faldet de seneste årtier, så bliver der stadigvæk fældet meget skov. Hvert år fældes omkring 10 millioner hektar skov - et areal på størrelse med Island.

Derfor er der brug for at vi gør noget. 

Skovlandbrug er en rigtig god løsning på både at have en fødevareproduktion og samtidig passe på vores økosystemer og klima. 

Her er blot nogle af fordelene ved skovlandbrug:

  • Øger biodiversiteten 
  • Optager langt mere CO2 fra atmosfæren  
  • Minimerer behovet for gødning
  • Gør kaffeplanterne mere modstandsdygtige
  • Forlænger kaffeplantens levetid 
  • Giver kaffen en højere kvalitet og bedre smag, da kaffebærene tager længere tid om at modnes i skyggen 
  • Bedre jordbundsforhold
  • Skaber et mikroklima, som gør planterne mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer

Læs mere:

CleverCoffee: Skovlandbrug og skyggedyrket kaffe

En kort og gennemskuelig forsyningskæde

Vi arbejder altid med så kort og gennemskuelig en forsyningskæde, som muligt. 98% af vores kaffe er handlet direkte hos kaffefarmen, altså uden at bruge en mellemmand. 

Denne kaffe er en undtagelse, da vi har brugt en transparent importør til at få kaffen hjem.

Langt størtedelen af vores ristede kaffe bliver også købt direkte hos os - med nogle enkelte forhandlere som undtagelse, såsom kaffebarer og specialtetsforretninger. Man kan ikke købe vores kaffe i nogen store kæder eller på online markedspladser. 

Dermed er der færre parter der skal “have en bid af kagen” og vi sikrer en bedre betaling for kaffefarmene, som i årtier har været underbetalt og levet i fattigdom. 

Forsyningskæde for denne kaffe ser sådan ud:

  • Kaffen er dyrket i Kenya i området Kirinyaga
  • Kaffebærene er blevet processeret på den lokale vaskestation Kabingara
  • De grønne kaffebønner er importeret af Nordic Approach og opbevaret på et lager i Zeebrugge i Belgien
  • Herefter er de grønne bønner blevet fragtet til CleverCoffee
  • Kaffen er ristet og pakket hos CleverCoffee i vores eget risteri udenfor Aarhus

Da vejret stadig er koldt, og dagene korte, tænkte vi, at det ville være rart at bringe lidt sommerstemning med en lækker, vasket kaffe fra Kenya.

En sommerlig oplevelse om vinteren

Afrikanske kaffer er kendt for at bevare deres friske og livlige smagsprofil i lang tid. Det gælder i høj grad for denne måneds kaffe – den er dejligt frisk, frugtig og fyldt med den karakteristiske kenyanske smag, vi elsker.

Mindre høstudbytte, højere kvalitet

Mange kaffeproducerende lande i Afrika mærker allerede klimaforandringernes konsekvenser. En undersøgelse viser, at 93 % af kenyanske kaffebønder allerede oplever konsekvenserne af klimaforandring.

Klimaforandringer gør sæsonerne mindre forudsigelige og regnmønstrene mere uregelmæssige, hvilket skaber tørke, pludselige regnskyl og ujævne nedbørsmønstre. Kaffeplanter er meget følsomme over for disse skift, og i år har det medført tidlig blomstring og en kortere modningsperiode.

I lande som Kenya har mere varierende sæsoner og høsttidspunkter været en realitet i flere år. Faktisk er denne måneds kaffe høstet langt senere på året end normalt for denne region.

Lavere udbytte

I nogle områder af Kenya – herunder Kirinyaga, hvor denne kaffe er fra – har kaffeproducenterne oplevet en reduktion i det samlede høstudbytte. 

Når planterne bærer færre bær, får hver enkelt kaffebønne flere næringsstoffer og sukkerarter, hvilket øger både sødmen og kompleksiteten i koppen. Et lavere udbytte kan derfor føre til en højere kvalitet og dermed en lidt højere pris per kilo.

Men det betyder også, at bønderne har færre kilo kaffe at sælge, da de bliver betalt pr. kilo eller sæk.

Er det nok?

Når både udbytte og kvalitet varierer, ændrer kaffeprisen sig også. Men den ekstra betaling for højere kvalitet opvejer sjældent tabet fra en lavere høst, og den økonomiske gevinst ved bedre kvalitet når ofte ikke ned til kaffebønderne. Mange bønder mærker derfor kun de økonomiske konsekvenser af lavere udbytte – ikke den potentielle økonomiske fordel ved bedre kvalitet.

Med stigende leveomkostninger i både Kenya og resten af verden bliver de uforudsigelige høstsæsoner en større økonomisk byrde for kaffebønderne. Derfor er det vigtigere end nogensinde at sikre, at de får en fair betaling.

Derfor har vi valgt at arbejde sammen med Nordic Approach om denne kenyanske kaffe. Nordic Approach deler vores værdier om etisk handel og transparens, og med deres tilstedeværelse i Kenya ved vi, at de gør alt, hvad de kan, for at afhjælpe så mange af disse udfordringer som muligt for kaffebønderne.

Udfordringer bliver til smag

Denne sæson blev en stor del af kaffen plukket inden for en meget kort periode, hvilket skabte udfordringer i produktionsprocessen. Begrænset plads på tørrebordene gjorde det svært at håndtere de store mængder bær hurtigt nok, hvilket kan påvirke kvaliteten.

Det var netop denne udfordring, der i sin tid førte til opfindelsen af den “double washed”-proces, som Kenya er kendt for. Her bliver de våde kaffebønner lagt i blød i rent vand, mens de venter på en ledig plads på tørrebordene.

Denne ekstra fermentering – eller mere præcist ‘sekventiel’ fermentering – øger mængden af eddikesyre- og mælkesyrebakterier, hvilket forstærker kaffens frugtige og saftige karakter. Mange mener, at denne proces er en af hovedårsagerne til den livlige smag, som kenyansk kaffe er kendt for.

Den klassiske kenyanske kaffe

På mange måder repræsenterer denne kaffe essensen af klassisk kenyansk washed kaffe. Den er fremstillet af de typiske kenyanske kaffetyper: SL28, SL34, Ruiru 11 og Batian. Resultatet er en kaffe, der er saftig, sød og kompleks – præcis det, vi elsker ved kaffe fra Kenya.

Typisk levering: 1-2 hverdage 4.9 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.9 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment 9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment

Smag på verden

Kaffe på abonnement

Få en ny friskristet kaffe leveret til døren hver eneste måned og få adgang til eksklusive udgivelser.