Misiones Castillo
En CleverCoffee klassiker
Vi er utrolig glade for at kunne præsentere, hvad vi anser som noget af en "CleverCoffee Classic" – nemlig den lækre vaskede Castillo kaffe fra Hacienda Misiones i Columbia.
Den her kaffe var den første, vi nogensinde købte direkte fra producenten. Årets høst er en anelse anderledes i smagen end tidligere, men det synes vi kun har gjort den endnu mere lækker.
Aroma og smag
På cupping-bordet havde kaffen en intens sødme og kompleksitet, men det er en af de kaffer, som skifter smag mellem den første slurk og den sidste.
Når kaffen er varm, er den frugtig og minder os om tørrede tranebær med en gennemgående syrlighed med noter af stikkelsbær.
Når kaffen køler ned, bliver den mindre intens i syrligheden imens sødmen overtager. Her begynder kaffen at smage af sirupsdækkede Amarena kirsebær og cremet toffee.
Specifikationer
Land: Colombia
Region: Cundinamarca
Kaffesort: Castillo
Proces: Vasket
Dyrkningshøjde: 1700 moh
Høst: Januar 2023
Noter: Tørret tranebær, stikkelsbær, Amarena kirsebær og toffee.
Vores køb
Vi har betalt $10.18 pr. kg for kaffen (FOB).
Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var $4.00 pr. kg.
Dette betyder, at vi har betalt 154% over markedsprisen for denne specifikke kaffe.
Læs mere om, hvorfor vi betaler mere for vores kaffe her.
Sebastians guide
Bryg den på V60
Sebastian, vores barista og rister, har udviklet en Hario V60 opskrift til at matche vores resultater på cupping-bordet.
Vi synes, at sødmen og kompleksiteten i denne kaffe efterspørger en mindre ratio for at tydeliggøre den cremede toffee og Amarena kirsebærsmagen.
Det skal du bruge
20g kværnet kaffe (30 klik på Comandante eller 850-950 microns)
309g filtreret vand / 95°C
Pour-over guide
Start timeren og hæld 50g vand op, så kaffen bobler
Ved 0:30 hæld op til 150g vand på 10 sekunder
Ved 1:00 hæld op til 200g vand på 10 sekunder
Ved 1:30 hæld op til 250g vand på 10 sekunder
Ved 2:00 hæld op til 300g vand på 10 sekunder
Kaffen skulle være færdig efter 3 til 3½ minuter baseret på din kværn og kværnniveau.
Velbekomme!