Certificeret familieejet farm i Colombia
Lige siden vi mødte Luis Fernando Lloreda og de andre fra Café Misiones til World of Coffee i Amsterdam 2018, har de været en tæt og god direkte handelspartner.
Farmen er certificeret af 4C Association som en bæredygtig farm. Det betyder, at de arbejder mod at forbedre økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer i kaffebranchen gennem en mere bæredygtig og gennemsigtig praksis.
Det gør de blandt andet gennem kontrol af vandkvaliteten og ved at undlade at bruge pesticider eller kunstig fermentering.
Læs mere om 4C Association og certificeringen her.
Ansvarlige tiltag i kooperativet
Usikre tider
Hacienda Misiones er ejet og drevet af Luis Fernando Lloreda og hans familie. Farmen har været i hans generation i årtier, men har i perioder været udsat for meget hårde tider.
I slutningen af 1990'erne var guerilla-grupperne i Colombia meget aktive omkring Misiones, fordi området er godt til at dyrke kaffe — og ulovlige afgrøder som opium og kokain. Den aktivitet betød, at det var farligt at være i området, og Luis var nødt til at holde sig fra farmen i årevis. Først i 2005 kunne han begynde at besøge farmen og langsomt opbygge produktionen.
Colombiansk kaffe
Colombia har en rig historie og et unik geografisk landskab, der bidrager til dens prominens inden for specialkaffeindustrien, idet landet er verdens største producent af vasket arabisk kaffe.
Alt dette skyldes det specifikke terroir i Colombia med masser af regn, hvilket betyder, at kaffefarmerne må være kreative, når det kommer til tørreprocessen.