NY VURDERING

EcoVadis

Ansvarlighed skal kunne dokumenteres

CleverCoffee fik i november 2025 en Platinum-medalje fra EcoVadis med en score på 92 ud af 100 point. Vurderingen ser på, hvordan vi organiserer og dokumenterer vores arbejde med miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og etik.

Ved offentliggørelsen lå vi blandt de bedst vurderede 1 % af virksomhederne på tværs af brancher, som EcoVadis havde vurderet i de foregående 12 måneder. Det er vi stolte af.

Hvad betyder det for jer som kaffekunde?

Når I vælger en kaffeleverandør, vælger I også en samarbejdspartner.

EcoVadis-vurderingen giver jer et eksternt vurderingsgrundlag for virksomheden bag kaffen. Den er ikke en certificering af selve kaffen.

For jer, der vælger kaffe til en arbejdsplads, kan vurderingen indgå i jeres valg af leverandør og bruges, når I skal forklare valget til kolleger eller ledelse.

Vi mener, at god kaffe og transparens følges ad. Vi gør os umage med begge.

Med sin vurdering har EcoVadis bekræftet, at vi mener det – og kan dokumentere det – når vi taler om at være en ansvarlig kaffevirksomhed. Og at vi med glæde er åbne omkring alle aspekter af vores forretning.

- Johanne Fangel, Udviklingsmanager

Bag de 92 point ligger et grundigt stykke arbejde

En ting er at fortælle, hvordan vi arbejder. Noget andet er at lægge dokumentationen frem.

Vores udviklingsmanager, Johanne Fangel, drev arbejdet med at samle materialet til EcoVadis. Politikker, arbejdsgange og rapportering skulle underbygge vores svar og vise, hvordan arbejdet foregår i praksis.

Det er den del af CleverCoffee, I sjældent møder, når I åbner en pose kaffe eller tager dagens første kop på kontoret. Vurderingen giver jer et indblik bag kulissen.

De 3 områder vi bedømmes på

Miljø

Hvordan håndterer man sin miljøpåvirkning? Blandt andet energiforbrug, udledning af drivhusgasser, vand og affald.

Etik

Arbejder virksomheden med at forebygge korruption, sikre fair konkurrence og håndtere information forsvarligt?

Nysgerrig på det, der ligger bag?

Pointene fortæller ikke hele historien.

I vores Transparency Report kan I blandt andet læse om vores klimaregnskab, skovplantningsprojektet i Honduras og hvad vi har betalt kaffefarmerne.

Grib en kop kaffe og læs med.

Kort om EcoVadis

EcoVadis vurderer virksomheders systemer til at arbejde med miljømæssige, sociale og etiske forhold. Vurderingen bygger blandt andet på dokumentation af politikker, indsatser og rapportering om resultater.

Resultatet er et øjebliksbillede af virksomhedens arbejde på vurderingstidspunktet. Scorecardet og medaljen er gyldige i 12 måneder fra offentliggørelsen.