CleverCoffees Head Of Coffee Lindy sammen med to praktikanter i risteriet.

Kaffeløsninger til virksomheder

Kaffepauser der gør en forskel: Opgradér din virksomhed med en kaffeløsning fra CleverCoffee

Det skal være fedt at komme på arbejde. Og det er der mange forskellige ting, der har en indvirkning på. Ikke mindst kaffen.

Men hvorfor er kaffen så vigtig? Jo, det er den, fordi størstedelen af dine medarbejdere drikker kaffe hver eneste dag. Fordi kaffedrikkere godt kan smage forskel på en god kop kaffe og en dårlig én. Fordi god kaffe giver godt ry. Fordi kaffen ikke er ligegyldig. 

Selv socialt. Medarbejdere bruger tid til at tage en kort pause og snakke med kolleger ved kaffemaskinen. Kaffe er en væsentlig del af dagligdagen for dine medarbejdere.

Og når noget fylder så meget af din hverdag, så skal det også være i orden. 

Nu skal du høre, hvordan vi kan hjælpe jer med det.

Kaffeløsning erhverv

Ekstraordinært velsmagende kaffe

Det lyder næsten helt dumt, at vi skal gå ind i noget så elementært som at sige, at vores kaffe smager godt, men det gør den altså. Og du tænker nok, selvfølgelig! Det siger alle leverandører af kaffeløsninger til virksomheder da.

Det siger vi jo også om vores. 

Men. Vi har faktisk også nogle gode grunde hvorfor:

  • Vi sælger udelukkende specialty kaffe. Vi har kun kaffe, som kvalitetsmæssigt ligger blandt verdens top 10%. Vi smager rigtig mange forskellige kaffer hele året - og kun de allerbedste kommer igennem nåleøjet og bliver del af vores udvalg.
  • Vores kaffe er naturligvis 100% arabica kaffe. Arabica var den første kaffeart, man begyndte at dyrke. Den er mere skrøbelig end kaffearten robusta, men den smager også bedre. Arabica kaffe er typisk sødere og mildere end robusta og mere rund i smagen.
  • Vores kaffe er single origin. Det betyder blandt andet, at kaffen ikke er en kaffeblend. Kaffen kommer i stedet fra et enkelt område eller region. Bestemte steder og regioner har nemlig en unik smagsprofil. Så når du har med single origin at gøre, ved du præcis hvor kaffen er fra, og hvor du kan få den igen.
  • Vi rister vores kaffe nænsomt. Men det betyder ikke, at den smager af mindre. Tværtimod, så brager kaffen med frugtige, florale eller søde smagsnoter frem for bitterhed og skarphed. Og vores kaffe er selvfølgelig omniristet, så du kan bruge den til alt, hvad hjertet begærer – espresso, filter, håndbryg, og hvad end ellers, du kan komme på.
beskidte hænder

Kaffeløsning virksomhed

Kaffen er produceret ordentligt og ansvarligt

Vi betaler farmerne en ordentlig pris, som de kan leve for, og som giver mulighed for udvikling og forbedring på farmen. Det gør vi, fordi det er det, kaffen og arbejdet er værd. Det burde ikke være en bemærkelsesværdig ting at gøre, og det burde være en selvfølge, men det er det desværre ikke.

Derfor snakker vi om det og promoverer mere transparens i kaffebranchen.

Prøv at spørge din kaffeleverandør hvad de betaler for deres kaffebønner. Kan eller vil de mon svare? Hvis ikke, så er de nok ikke en del af løsningen - men en del af problemet. 

Bæredygtighed og ansvarlighed er mange forskellige ting. Derfor har vi både CO2-neutral kaffe efter Net-Zero standarden. Og økologisk kaffe. Og CO2-neutral kaffe produceret 100% af kvinder.

Vores ansvarlighed er dokumenteret og certificeret. Du kan læse om det hele i vores Transparency Report.

Kaffeløsning erhverv

Maskiner til præcis dit behov

Men kaffen er ikke det eneste vigtige, når det kommer til at finde de rigtige kaffeløsninger til virksomheder. Der er nemlig noget andet, som også er vigtigt, når det drejer sig om at få en god kop kaffe.

Kaffemaskinen.

Den skal være pålidelig. Den skal være leveringsdygtig. Den skal være driftsikker. Den skal kunne levere nok kopper kaffe, så kaffekøen ikke når at blive flere meter lang.

Det gælder, uanset om du skal bruge en fuldautomatisk espressomaskine, der laver kaffe i baristakvalitet, en energibesparende semiautomatisk espressomaskine enhver kan betjene, eller en energibesparende filterkaffemaskine, der brygger kaffe, som var det håndlavet baristakaffe.

Maskinerne vi leverer er brugervenlige og driftsikre. De er ansvarlige og cirkulære. Og skulle uheldet være ude, så har vi selvfølgelig lavet en serviceaftale.

Lad os tage en snak om, hvilken løsning passer bedst til dit behov. 

Store CO2-besparelser

Klimabevidste valg

Vi tilbyder en kaffe som er 100% CO2 neutral efter SBTi’s Net Zero Standard. Det vil sige, at vi har reduceret kaffens udledning med mere end 95%. 

Dermed kan du nu spare tonsvis af CO2 ved at drikke kaffe. Sidste år sparede én af vores kunder 180+ tons CO2 – blot ved at begynde at drikke vores kaffe. 

Vil du vide, hvor meget CO2 din virksomhed kan spare ved at skifte til CleverCoffee? Så svar på quizzen herunder.

Kaffeløsning virksomhed

Mere end bare kaffe

Hot drinks løsninger til virksomheder handler ikke kun om kaffe. Det handler også om de andre varme drikke, som mange drikker på arbejdspladsen: te og kakao.

Derfor har vi selvølgelig en samlet hot drinks løsning, hvor du kan få det hele.

Vi leverer te fra det danske te-brand Emeyu, som er B Corp-certificeret ligesom os. Deres te er økologisk, og de arbejder passioneret og med stor respekt for naturen og miljøet omkring os. Det skinner også igennem deres fantastiske te, som giver en naturlig og smagfuld oplevelse.  

Derudover leverer vi også kakao.

Vi har for nyligt lanceret vores helt egen IMPACT Chocolate Powder i samarbejde med det danske chokoladefirma Mellow. Vi har meget tilfælles med Mellows forretningsfilosofi, da de er en producent med dybe rødder i bæredygtighed, kvalitet og direkte handel.

Kakaoen støtter små producenter og sikrer gode arbejdsforhold og retfærdige priser via tæt samarbejde med kooperativer og små familiefarme. Farmene dyrker kakao i symbiose med naturen – skovkakao, som dyrkes vildt blandt andre afgrøder og planter, og dermed fremmer biodiversiteten og gavner miljøet.

Så bliver det ikke bedre!

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os.

Giv os et kald

+45 50 40 33 76