Sweet Honey -  Certificeret økologisk kaffe fra Honduras
Sweet Honey -  Certificeret økologisk kaffe fra Honduras

CleverCoffee

Sweet Honey - Certificeret økologisk kaffe fra Honduras

Tilbud359 DKK

Inkl. moms Fragt udregnes ved checkout

IMPACT No. 02 har ændret navn.

Samme kaffe – nyt navn.

Dyrket økologisk i skovlandbrug i Honduras' bjerge. Sweet Honey er fri for syntetisk gødning og pesticider og handlet direkte med Cafesmo-kooperativet.

Blød og fyldig sød smag med noter af chokolade og honning.

  • Certificerede økologisk fra Honduras
  • Opfylder både EU's og de danske krav til økologi
  • Alsidig kaffe, der egner sig til alle bryggemetoder

Omni-ristede kaffebønner – Bryg som du vil

Title:1 kg
Kvantitet:
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay Ualmindeligt rar kundeservice

Certificeret Økologisk
Certificeret ✔
45% mere til bonden
Dokumenteret ✔
Skovlandbrug
Læs mere ✔
Forsyningskæde
Dokumenteret ✔
Direkte Handel
Dokumenteret ✔

Denne kaffe er certificeret økologisk 

… altså er den dyrket på en måde som er særligt skånsom overfor natur og mennesker. 

Hvad betyder det?

  • Ingen syntetiske pesticider
  • Ingen kunstgødning
  • Ingen genetisk modificerede organismer (GMO)

Kaffen er certificeret lokalt, der hvor den er produceret og sidenhed certificeret herhjemme af fødevarestyrelsen som DK-ØKO-100. 

Dokumentation

Vores Økologi-certificering

Vi betalte kaffebonden 45% mere for denne kaffe

Vi betaler kaffebonden mere for kaffen end markedsprisen.

Forskning viser gang på gang, at certificeringer som Fairtrade og Rainforest Alliance ikke har nogen beviselig positiv effekt på kaffebøndernes levevilkår. (Cordes og Sagan, 2021)

Vestlige kaffefirmaer tjener store summer, mens kaffebønder verden over lever i fattigdom. Det er forkert, og det skal vi ændre på.

Derfor betaler vi mere for de kaffebønner, vi importerer.

44% af kaffebønderne verden over lever fortsat i fattigdom. Mindst 5,5 millioner kaffebønder lever under den internationale fattigdomsgrænse på $3,20 om dagen. Undersøgelser viser, at en tredjedel af kaffebønderne tjener mindre end $100 årligt fra kaffeproduktion (Enveritas, 2018; Sachs et al., 2019).

Når vi betaler landmændene mere, giver vi dem mulighed for at investere i sig selv og deres virksomheder. Dette kan føre til yderligere vækst og muligheden for at investere i deres landbrugspraksisser og projekter som fx reduktion af vandforbrug og genskovning.

Beregningen:

Vi betalte landmanden: 6,50 $/kg

Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var: 4,47 $/kg

Dermed har vi betalt landmanden 45% mere end markedsprisen

Dokumentation

Se den samlede oversigt over de betalinger vi har lavet for vores kaffebønner i vores årlige transparency report: CleverCoffee: Transparency Report

Kilder

"Responsible Coffee Sourcing: Towards a Living Income for Producers" (Cordes og Sagan, 2021)

"Why do coffee farmers stay poor? : Breaking vicious circles with direct payments from profit sharing" (Ruben, 2023)

"Six Transformations to Achieve the Sustainable Development Goals (SDGs)" (Sachs et al., 2019)

Denne kaffe er dyrket i skovlandbrug

Det betyder i grove træk, at kaffeplanterne står i skyggen af andre træer og planter. Skovlandbrug står i modsætning til det, man kalder “monokultur”, hvor man har en mark, som kun består af én type plante, eksempelvis kaffeplanter. 

I et skovlandbrug indgår kaffeplanterne i et system med dyr og planter som lever naturligt i området. 

Der findes mange forskellige typer skovlandbrug. Der kan være forskellige mængder skyggedækning, forskellige grader af diversitet i plante og dyreliv, og man kan eksempelvis tale om at have flere forskellige lag af skyggedækning, med træer som har sin krone i forskellige højder og dermed flere lag. 

Hvorfor skovlandbrug?

Siden 1990 estimeres det, at 420 millioner hektar skov er blevet fældet og omdannet til bl.a. landbrug - inklusiv kaffefarme. Selvom hastigheden på skovrydning er faldet de seneste årtier, så bliver der stadigvæk fældet meget skov. Hvert år fældes omkring 10 millioner hektar skov - et areal på størrelse med Island.

Derfor er der brug for at vi gør noget. 

Skovlandbrug er en rigtig god løsning på både at have en fødevareproduktion og samtidig passe på vores økosystemer og klima. 

Her er blot nogle af de generelle fordelene, som skovlandbrug kan medvirke til:

  • Kan øge biodiversiteten 
  • Kan optager langt mere CO2 fra atmosfæren  
  • Minimerer behovet for gødning
  • Være med til at gøre kaffeplanterne mere modstandsdygtige
  • Forlænge kaffeplantens levetid 
  • Give kaffen en højere kvalitet og bedre smag, da kaffebærene tager længere tid om at modnes i skyggen 
  • Forbedre jordbundsforhold
  • Skaber et mikroklima, som gør planterne mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer

Læs mere:

CleverCoffee: Skovlandbrug og skyggedyrket kaffe

En kort og gennemskuelig forsyningskæde

Vi arbejder altid med så kort og gennemskuelig en forsyningskæde, som muligt. I 2025 var 93,58% af vores kaffe handlet direkte hos kaffefarmen, altså uden at bruge en mellemmand. 

Langt størstedelen af vores ristede kaffe bliver også købt direkte hos os - med nogle enkelte forhandlere som undtagelse, såsom kaffebarer og specialitetsforretninger. Man kan ikke købe vores kaffe i nogen store kæder eller på online markedspladser. 

Dermed er der færre parter der skal “have en bid af kagen” og vi kan levere en bedre betaling for kaffefarmene, som i årtier har været underbetalt og levet i fattigdom. 

Forsyningskæde for denne kaffe ser sådan ud:

  • Kaffen er dyrket i Honduras i området Mercedes Ocotepeque 
  • Kaffebærene er blevet processeret på vaskestationen ved Cafesmo i Honduras
  • De grønne kaffebønner er importeret direkte til CleverCoffee med skib til Aarhus Havn
  • Kaffen er ristet og pakket hos CleverCoffee i vores eget risteri udenfor Aarhus

Denne kaffe er handlet direkte hos kaffefarmeren - Uden mellemmand.

Vi kender kaffefarmerne personligt, fordi vi handler direkte med dem. Dermed har vi en meget gennemskuelig værdikæde uden unødvendige mellemled.

Det bringer jer tættere på farmen.

Direkte handel medfører bl.a.:

  • Mere transparens
  • Bedre sporbarhed
  • Bedre betaling til kaffefarmeren.

Langt størstedelen af vores kaffe er handlet direkte hos kaffefarmeren. I 2025 var 93,58% af vores kaffe handlet direkte.

Vi skærer mellemmanden fra, så vi ved hvor betalingen lander og så mest muligt lander hos kaffefarmeren, som i mere end 40 år har været underbetalt. 

Når vi handler direkte kan vi bedre forstå kvaliteten og graden af ansvarlighed hos producenten, og ligeledes har farmerne mulighed for at få oplysninger om det europæiske marked, nye EU lovgivninger mm. gennem vores partnerskab. 

Med direkte handel har vi langt højere grad af transparens og sporbarhed, noget der er vigtigt for eksempelvis at kunne dokumentere farmens produktionsmetoder, arbejdernes arbejdsvilkår og om en bestemt kaffe har medvirket til skovrydning.

Skovlandbrug i Honduras

Sweet Honey er vores anden kaffe i CORE-serien og er købt direkte fra vores partnere i det honduranske kooperativ Cafesmo. Kaffen er 100 % økologisk.

Men Sweet Honey er ikke længere “bare” en fantastisk lækker økologisk kaffe. Den er også en del af vores langsigtede samarbejde med kaffefarmerne hos Cafesmo og vores arbejde for at skabe bedre økonomiske vilkår for kaffefarmerne.

Sammen med Cafesmo finansierer vi plantning af skyggetræer på kaffefarmene i Honduras’ bjerge.Vi finansierer spirerne - Cafesmo planter dem. Hos dem hedder kaffen Los Cipreses, opkaldt efter de mange cyprestræer i skovene omkring farmene. 

Nye skyggetræer og større volumen

Med Sweet Honey kan vi gøre en direkte forskel for Cafesmo-kooperativet og på én gang støtte mere end 80 små kaffefarmere, som alle har bidraget til kaffen.

Sweet Honey er en del af vores skovplantningsprojekt, hvor vi har doneret et beløb direkte til kooperativet for hvert kilo kaffe, vi har solgt. 

I 2026 finansierer vi plantningen af mere end 10.000 skyggetræer. Dermed kan Cafesmo fortsætte med at udvide deres områder med skovlandbrug og samtidig producere kaffe af højeste kvalitet. Find detaljer om skovplantningsprojektet her.

Mød 60-årige Tomassa

Én af de farmere, der har bidraget til Sweet Honey, er 60-årige Tomassa Ramirez. Tomassa har fire familiemedlemmer ansat til plukning på sine 1,4 hektar, der hovedsageligt består af stejlt bakkelandskab, men alt andet klarer hun selv.

Hver dag på nær søndag går hun halvanden time fra sit hjem til sine kaffeplanter, arbejder otte timer og går så halvanden time hjem igen – og sådan har hun gjort i 50 år.

Tomassa er passioneret omkring naturen og om hele tiden at optimere sin produktion. Det får hun hjælp til som en del af Cafesmo, og hun er derfor et glimrende eksempel på den hjælp og støtte, man kan få som en del af kooperativet. 

I balance med naturen

Cafesmo er 100 %  EUDR (EU Forordning om Afskovning) compliant, hvilket betyder, at kooperativet har forpligtet sig til ikke at medvirke til afskovning og samtidig kan dokumentere dette. Kooperativet har desuden en anden tredjepartscertificering, der skal sikre, at kaffeproduktionen ikke sker på bekostning af biodiversitet og dyreliv. 

Noget, der er værd at tage hatten af for, er, at Cafesmo-kooperativet er 100 % økologisk certificeret. For de enkelte kaffefarmere er en økologisk certificering både en administrativ og økonomisk byrde. Som kooperativ står farmerne stærkere sammen over for risici som plantesygdomme, fejlslagen høst og økonomiske udsving.

Hvorfor er mer-betalingen essentiel? 

Honduras er et af de fattigste lande i Syd- og Mellemamerika. I landdistrikterne lever mere end 1 ud af 5 personer i ekstrem fattigdom med mindre end 1,9 dollars at leve for om dagen. Derfor er samarbejdet mellem kaffefarmere, kooperativer og virksomheder vigtigt.

Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment 9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment

Smag på verden

Kaffe på abonnement

Få en ny friskristet kaffe leveret til døren hver eneste måned og få adgang til eksklusive udgivelser.