Kenya Candy
Kenya Candy

CleverCoffee

Kenya Candy

Tilbud159 DKK

Inkl. moms Fragt udregnes ved checkout

Vi har fået en skøn Kenya-kaffe tilbage i sortimentet. 

Fra Thiririka Farmers Cooperative Society i Kiambu, lige nord for Nairobi kommer denne kaffe.

Du kan glæde dig til en sød og frugtig Kenya-kaffe.

  • Oprindelse: Kenya

  • Processering: Vasket

  • Smagsnoter: Solbær og kirkebær-sodavand med noter af frugtige skovbær, abrikos og muscovado sukker

Omni-ristede kaffebønner – Bryg som du vil

Title:250 g
Kvantitet:
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay Ualmindeligt rar kundeservice

B Corp
Certificeret ✔
77% bedre betaling
Dokumenteret ✔
Forsyningskæde
Dokumenteret ✔
Skovlandbrug
Læs mere ✔

CleverCoffee er B Corp

Dén kaffe, du handler hos CleverCoffee, sætter et veldokumenteret, positivt aftryk på verden.

Da CleverCoffee blev B Corp-certificeret i 2021 var det med en score på 88,2.

I 2025 - fire år senere - har vi næsten fordoblet vores score til 154,6 point. 

Dermed har CleverCoffee den højeste score blandt alle kaffevirksomheder i EU - og den næsthøjeste score for alle virksomheder i norden.

Giver ro i maven

B Corp-certificeringen er efter vores opfattelse verdens mest strikse uafhængige certificering, som garanterer, at du køber din kaffe hos en ansvarlig virksomhed.

Som kunde hos CleverCoffee bidrager du til, at kaffefarmerne kan leve et liv over fattigdomsgrænsen, og at de har råd til at udvikle sine landbrug, så de har en langsigtet indtægtskilde.

Ud over at bidrage positivt til kaffebøndernes levevilkår, er CleverCoffee's B Corp-certificering din sikkerhed for, at vi altid er transparente og har en drastisk reduceret klimapåvirkning.

Hvad var vores score?

Med vores 2025 recertificering fik vi følgende score:

  • Governance 19.5
  • Workers 25.5
  • Community 32.5
  • Environment 73.4
  • Customers 3.6

I alt: 154.6

Dokumentation

Læs mere om B Corp

BCorporation.net: CleverCoffee

Vi betalte kaffebonden 77% mere for denne kaffe

... til sammenligning har Fairtrade-certificeret kaffe typisk en merbetaling på mindre end 10% for bonden. Og certificeringen er heller ikke gratis.

Forskning viser gang på gang, at certificeringer som Fairtrade og Rainforest Alliance ikke har nogen beviselig positiv effekt på kaffebøndernes levevilkår. (Cordes og Sagan, 2021)

Vestlige kaffefirmaer tjener store summer, mens kaffebønder verden over lever i fattigdom. Det er forkert, og det skal vi ændre på.

Derfor betaler vi mere for de kaffebønner, vi importerer.

44% af kaffebønderne verden over lever fortsat i fattigdom. Mindst 5,5 millioner kaffebønder lever under den internationale fattigdomsgrænse på $3,20 om dagen. Undersøgelser viser, at en tredjedel af kaffebønderne tjener mindre end $100 årligt fra kaffeproduktion (Enveritas, 2018; Sachs et al., 2019).

Når vi betaler landmændene mere, giver vi dem mulighed for at investere i sig selv og deres virksomheder. Dette fører til yderligere vækst og muligheden for at investere i mere bæredygtige landbrugspraksisser som reduktion af vandforbrug og genskovningsprojekter.

Beregningen:

Vi betalte kaffefarmeren: 11,60 $/kg

Markedsprisen på tidspunktet for kontrakten var: 6,53 $/kg

Dermed har vi betalt landmanden 77% mere end markedsprisen

Dokumentation

Se den samlede oversigt over de betalinger vi har lavet for vores kaffebønner i vores årlige transparency report: CleverCoffee: Transparency Report

Kilder

"Responsible Coffee Sourcing: Towards a Living Income for Producers" (Cordes og Sagan, 2021)

"Why do coffee farmers stay poor? : Breaking vicious circles with direct payments from profit sharing" (Ruben, 2023)

"Six Transformations to Achieve the Sustainable Development Goals (SDGs)" (Sachs et al., 2019)

En kort og gennemskuelig forsyningskæde

Vi arbejder altid med så kort og gennemskuelig en forsyningskæde, som muligt. 98% af vores kaffe er handlet direkte hos kaffefarmen, altså uden at bruge en mellemmand. 

Denne kaffe er en undtagelse, da vi har brugt en transparent importør til at få kaffen hjem.

Langt størtedelen af vores ristede kaffe bliver også købt direkte hos os - med nogle enkelte forhandlere som undtagelse, såsom kaffebarer og specialtetsforretninger. Man kan ikke købe vores kaffe i nogen store kæder eller på online markedspladser. 

Dermed er der færre parter der skal “have en bid af kagen” og vi sikrer en bedre betaling for kaffefarmene, som i årtier har været underbetalt og levet i fattigdom. 

Forsyningskæde for denne kaffe ser sådan ud:

  • Kaffen er dyrket i Kenya i området Kiambu
  • Kaffebærene er blevet processeret på den lokale vaskestation Githembe
  • De grønne kaffebønner er importeret af Nordic Approach og opbevaret på et lager i Zeebrugge i Belgien
  • Herefter er de grønne bønner blevet fragtet til CleverCoffee
  • Kaffen er ristet og pakket hos CleverCoffee i vores eget risteri udenfor Aarhus

Denne kaffe er dyrket i skovlandbrug

Det betyder i grove træk, at kaffeplanterne står i skyggen af andre træer og planter. Skovlandbrug står i modsætning til det, man kalder “monokultur”, hvor man har en mark, som kun består af én type plante, eksempelvis kaffeplanter. 

I et skovlandbrug indgår kaffeplanterne i et system med dyr og planter som lever naturligt i området. 

Der findes mange forskellige typer skovlandbrug. Der kan være forskellige mængder skyggedækning, forskellige grader af diversitet i plante og dyreliv, og man kan eksempelvis tale om at have flere forskellige lag af skyggedækning, med træer som har sin krone i forskellige højder og dermed flere lag. 

Hvorfor skovlandbrug?

Siden 1990 estimeres det, at 420 millioner hektar skov er blevet fældet og omdannet til bl.a. landbrug - inklusiv kaffefarme. Selvom hastigheden på skovrydning er faldet de seneste årtier, så bliver der stadigvæk fældet meget skov. Hvert år fældes omkring 10 millioner hektar skov - et areal på størrelse med Island.

Derfor er der brug for at vi gør noget. 

Skovlandbrug er en rigtig god løsning på både at have en fødevareproduktion og samtidig passe på vores økosystemer og klima. 

Her er blot nogle af fordelene ved skovlandbrug:

  • Øger biodiversiteten 
  • Optager langt mere CO2 fra atmosfæren  
  • Minimerer behovet for gødning
  • Gør kaffeplanterne mere modstandsdygtige
  • Forlænger kaffeplantens levetid 
  • Giver kaffen en højere kvalitet og bedre smag, da kaffebærene tager længere tid om at modnes i skyggen 
  • Bedre jordbundsforhold
  • Skaber et mikroklima, som gør planterne mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer

Læs mere:

CleverCoffee: Skovlandbrug og skyggedyrket kaffe

Klassisk Kenya – kompleks, saftig og fyldt med frugt

Hvis du er til kaffe med masser af liv og frugt, så er den her svær at komme udenom.

Det er en klassisk Kenya-profil: saftig, kompleks og masser af frugt

Vi smager solbær og kirkebær-sodavand med noter af frugtige skovbær, abrikos og muscovado sukker

Små farmere og fælles kvalitet

Kaffen kommer fra Thiririka Farmers Cooperative Society, hvor omkring 1.500 småbønder leverer deres kaffebær.

De fleste farmeres marker er små. Nogle har blot et par hundrede kaffetræer. Derfor går de sammen i kooperativer som Thiririka.

Det betyder, at kvaliteten ikke kommer fra én enkelt farm – men fra mange små producenter, der tilsammen skaber noget ret imponerende.

Vasket kaffe, som Kenya er kendt for

Kenya er en favorit blandt mange kaffeelskere.

En stor del af forklaringen ligger i den grundige processering.

Efter høst sorteres kaffebærrene, før frugtkødet fjernes, og bønnerne fermenteres. Herefter vaskes og sorteres bønnerne efter densitet, inden de tørres langsomt på hævede tørreborde.

Det er en proces, der er udviklet til at fremhæve klarhed, frugt og kompleksitet – præcis de kvaliteter, som har gjort kenyansk kaffe berømt.

Kvalitet bliver belønnet

I Kenya kan farmerne frit vælge, hvilken vaskestation de vil levere deres kaffebær til.

Det betyder, at vaskestationerne konkurrerer om at levere den bedste kvalitet og de bedste betalinger.

Når en kaffe opnår en høj pris, går en stor del af værdien tilbage til kooperativet og farmerne. Det skaber et stærkt incitament til hele tiden at forbedre kvaliteten.

Kort sagt: Bedre kaffe giver bedre betaling – og bedre betaling giver bedre kaffe.

Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
Typisk levering: 1-2 hverdage 4.8 ★★★★★ på Trustpilot Betal med Mobilepay
9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment 9 forskellige kaffeposer, clevercoffee kaffesortiment

Smag på verden

Kaffe på abonnement

Få en ny friskristet kaffe leveret til døren hver eneste måned og få adgang til eksklusive udgivelser.