Vi har nået et delmål – og dét er for fedt!

Vores nyeste samarbejde med farmen i Costa Rica betyder virkelig meget for os og nu; endnu mere! Kaffen La Catarata fra Café de Rivense del Chirripó er netop blevet registreret ved Transparent Trade Coffee(TTC).

Hvad betyder det så?

Jo, ligesom at vores kaffe skal være transparent i smagen, så skal den også være transparent i handlen. Når vi handler direkte med kaffefarmen, har vi mulighed for at registrere dem ved TTC. Ved at registrere kaffen ved TTC, udregninger de altså en Return to Origin-procent – RTO er et udtryk for, hvor meget der egentligt går tilbage til kaffebonden. I La Cataratas tilfælde er det hele 19,5%!

Det betyder, at vi nu har tre af vores kaffer RTO-registreret – noget vi er meget stolte af!  Udover La Catarata, er vores Simply Good og Misiones kaffe også registrerede ved TTC.

Kan man overhovedet gøre mere?

FNs verdens mål er blevet populært, og det er et godt sted at starte. Det er dejligt, for det skaber et større fokus og dét gør forskellen! At alle gør noget – sammen – er dét, der skal til.

Ligeså konkrete som de 17 mål ser ud til at være, ligeså svære kan de også være at bryde ned for både forbruger og leverandør. Det ved vi – og det synes vi også, og derfor har vi lavet en hel side dedikeret til vores mål og ønsker for en mere bæredygtig fremtid.

Udover at vi fortsat udvikler og fintænker vores metoder, så alt vi gør er så bæredygtigt og transparent som muligt, så er vi endnu tættere på nu; vi har netop underskrevet The Pledge – og dét er for fedt! The Pledge er et løfte om at være så bæredygtige, transparente og ærlige om, hvordan vi handler vores kaffer, som muligt. Samtidig er det et løfte om at vi bliver en del af et samarbejde, der arbejder for at hele industrien bliver mere bæredygtig, og at det bliver nemmere at træffe valg på et oplyst grundlag.

Så ja; man kan godt gøre mere!
Fra i år, kan du gå ind og læse meget mere om vores samarbejde med kaffefarmen, vores samarbejdspartnere og hele processen fra bønne til kop.

Rapporten er lige på trapperne!

I løbet af november måned vil den første årlige Transparency Rapport blive udgivet. Hvis du har svært ved at vente, kan du altid hoppe over og læse – eller genlæse – hvad vi har skrevet på vores blogindlæg om transparens, eller om den spritnye og super lækre La Catarata kaffe fra Costa Rica.


Relaterede Indlæg