CleverCoffee er B Corp-certificeret - Alle i og omkring CleverCoffee er med til at skabe en bedre verden. Intet mindre!
 
FRI FRAGT
På ordrer over DKK 249.
Privat, erhverv eller pakkeshop kun DKK 29
Forventet leveringstid:
1-2 hverdage
Produkter i kurven
Total
Forsendelse
0
00,00 DKK
00,00 DKK

Vista Al Chirripo Geisha 125g

Varenummer:
UM-CR-VI-CH-GEI-01
Kategori
Kaffebønner, Produktudvalg til forside

Eksklusiv kaffe i verdensklasse - Natural Geisha fra fantastiske Cafe Rivense i Costa Rica


119,00 DKK
  • Beskrivelse
  • Specifikationer

Beskrivelse

 Det er let at genkene farmen bag denne fantastiske Geisha kaffe, hvis du har smagt vores El Desafio og La Catarata. Den genkendelige karakter af sødme og smag fra den perfekte fermentering er præcis som vi elsker det fra vores gode venner på Cafe Rivense i Costa Rica.

Denne Geisha er lidt mindre intens end El Desafio, den er virkelig balanceret med den fantastiske florale smag fra Geisha varianten.

Det er Papa Régulo som er hjernen bag denne kaffe og hans fokus har været at skabe balance samtidig med at fremhæve det florale som er sjældent at opleve i en kaffe fra Costa Rica. Kaffen har en fantastisk compleksitet, med mange lag af smag som åbner sig op hele vejen igennem temperatur registeret. De primære noter vi smager i denne kaffe er ananas, jordbær og jasmin med en næsten druesukker-agtig sødme.

Kaffen er Shade Grown på den smukke Cafe Rivense farm imellem to national parker. Farmen er fyldt med fanstastisk biodiversitet og naturlig plante og dyreliv. Denne symbiose hjælper familien Urena med at opnå deres meget høje kvalitet og samtidig passe rigtig godt på den natur de lever i.

 

Farmen

 

Café Rivense del Chirripó, blev grundlagt i 1940’erne af Ricardos oldeforældre. I dag drives den i bedste velgående af Ricardo, hans far Régulo og hans bror Esteban. Den familieejede farm havde ikke meget medvind fra start, hvor faktorer som lave markedspriser, mangel på information om kaffeproduktion og finansering på området spillede en stor rolle for familien. Familien havde for nyligt bosat sig i regionen og udefrakommende spåede projektet til at fejle.

Sådan gik det heldigvis ikke; familiens hårde arbejde bar frugt, og i 2019 blev en af farmens mikrolots nr. 5 i Cup of Excellence Costa Rica – hvilket var første gang en kaffe fra Chirripó regionen endte i COE Top 10.

Udover at dyrke virkelig god kaffe, så bliver der også tage stort hensyn til miljøet på farmen. Her har familien formået at skabe et bæredygtigt system, hvor reducering af farmens CO2 udledning er i højsædet. På farmen bruges der ingen vand til selve processeringen, og dét vand, der bruges bliver ikke ledt ud i naturen. Farmen ligger mellem to naturreservater, så det er vigtigt at der bliver passet på vandudledningen.

Familien bruger så lidt gødning som muligt, og istedet for almindelig gødning bruger de naturlig gødning i form af restprodukterne fra kaffen. På den måde indgår det hele i en cirkulær og naturlig proces.

 

Costa Rica

 

Viste du at det er ulovligt at dyrke kaffe i Costa Rica som ikke er 100% arabica?

Costa Rica er det eneste land i verden hvor det er decideret ulovligt at dyrke andet end arabica kaffe. Dette blev fastsat ved lov i 1989 fordi Costa Rica ønskede at sikre sig mod at der blev plantet kaffesorter af lav kvalitet. På den måde håbede regeringen at motivere farmerne til at stræbe efter at dyrke kaffe af højeste kvalitet. Det er faktisk lykkedes meget godt. Selvfølgelig er alt kaffe fra Costa Rica ikke lige godt, men generelt så er kaffe fra Costa Rica kendt for at være af meget høj kvalitet.

 

Kaffe gjorde sit indtog i Costa Rica i 1700 tallet og i 1829 oversteg inkomsten fra kaffeeksport den inkomst som landet havde fra tobak og sukkerrør. Regeringen fik øjenene op for potentialet og begyndte at uddele gratis jord til farmere til dyrkning af kaffe. Det fik produktionen til at eksplodere.

I starten exporterede Costa Rica deres kaffe til Chile og Panama hvorfra kaffen blev solgt under navnet Café Chileno de Valparaíso. Kaffen blev primært solgt til Storbritannien, som derfor begynde at købe kaffen direkte fra Costa Rica i stedet for.

 

Eksporten af Kaffe har været med til at sikre landet en “rig” mellemklasse som gør at levestandarden generelt er bedre i Costa Rica end de lande som ligger omkring dem. 

Dette ses blandt andet ved at der ikke har været noget form for borgerkrig i landet siden 1948. Det betyder også at landet ikke har nogen samlet militær længere. Der er små selvstændige enheder som sikre overholdelsen af lovgivning. 

Det budget der tidligere blev brugt på at drive militæret, blev og bliver stadig omfordelt til at fremme uddannelse og kultur. Dette har haft stor indvirkning på den højere levestandard og det generelle højere uddannelsesniveau som vi ser i Costa Rica.

 

Direct Trade

Hvorfor handle direkte? Fordi farmeren er den vigtigste del af hele kæden fra bønne til kop. Uden deres arbejde vil vi ikke have mulighederne for at riste de fantastiske kaffer, der finder vejen til vores risteri!

Dels er det etisk vigtigst for os at sikre, at kaffebonden får den betaling for sit arbejde, som han og hans medarbejdere fortjener – og som de skal bruge for kunne fortsætte udvikling af disse fantastiske kaffer. Når vi handler og kommunikerer direkte, så er vi med til at garantere, at en del af fortjenesten for det hårde arbejde, de udfører, går til plukkerne og ejerne af kaffefarmen.

 

Ristestil

God kaffe starter med friske bønner. Bønnerne skal være af høj kvalitet og ristet nænsomt, så man bevarer sødmen og den egensmag bønnerne har. Vores kaffer er fra micro lots i hele verden, nøje udvalgt og nænsomt profilristede til den lyse side. Vi omni-rister alle vores kaffer, så du kan brygge dem som pour-over, filterkaffe og espresso, præcis som du ønsker det.

Kaffen er altid friskristet. Vi anbefaler at du lader kaffe udvikle sig i 14 dage inden du begynder at brygge på den. Kaffen bliver endnu bedre efter 3-4 uger fra riste datoen. her får du fantastisk smage uanset om du brygger pour-over, filterkaffe, espresso eller flat whites og cafe latte.

Specifikationer

 Bemærk at denne kaffe er på 125g

  • Land: Costa Rica
  • Region: Chirripó
  • Vaskestation: Café Rivense del Chirripó
  • Sorter: Geisha
  • Processering: Natural
  • Højde: 1600 moh
  • Plukket: April 2021
  • Smag: Sød og Kompleks med noter af ananas, jordbær og jasmin

 

Véd du, vi har en kaffebar i Aarhus?

Den er god nok! I Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus ligger vores kaffebar. Du skal ikke tage dig af adressen, for kaffebaren er åben for alle, der gerne vil drikke en god kop kaffe i inspirerende omgivelser.

Vi holder til i The Kitchen, som er et iværksætter-fællesskab, og her sørger vi for, at kaffen når et helt nyt niveau. Kom forbi til en hyggestund, et læsegruppemøde eller en kaffe to-go.

Vi har åbent alle hverdage fra kl. 9 - 15. Læs mere >

 

Image

The Kitchen og dit kommende mødelokale

kk

Følg os på Instagram