Beskrivelse
Ristestil
God kaffe starter med friske bønner. Bønnerne skal være af høj kvalitet. Vi rister bønnerne nænsomt med vores unikke risteprofiler for hver kaffe, så kaffens naturlige sødme og egensmag fremhæves.
Vores kaffer er fra micro lots i hele verden, nøje udvalgte og nænsomt profilristede til den lyse side. Vi omni-rister alle vores kaffer, så du kan brygge dem, præcis som du ønsker.
Transparens i kaffehandlen – transparens i din kaffekop
Vi arbejder direkte sammen med farmerne på farmene Hacienda Misiones i Colombia og Café Rivense i Costa Rica. På den måde kan vi tilsikre at farmerne og kaffebønderne arbejder under gode forhold og bliver betalt en ordentlig pris for deres arbejde.
Derudover arbejder vi udelukkende med direct relationsship sourcers, som sikrer transparens, gode vilkår og en god pris på farmere. De skal kort sagt have samme tilgang til industrien, som vi har!
Vores arbejde med transparens og bæredygtighed betyder virkelig meget for vores lille virksomhed – du kan læse meget mere i vores Transparency Report. Rapporten gør det tydeligt, hvordan vi som virksomhed arbejder mod mere gennemsigtige priser og en mere fair industri.
Tanken og missionen bag CleverCoffee
Hos CleverCoffee arbejder vi hver dag for, at vores kunder kan nyde specialkaffe med den gode smag og med god samvittighed – med alt hvad det indebærer. Lige fra kaffebærret bliver plukket på farmen, til den færdige kaffe bliver serveret, stræber vi efter transparens og bæredygtigheden i alle aspekter.