Log ind

# Skriv minimum 1 tegn for at søge Tryk enter for at søge eller ESC for at lukke

Shop

Aprocassi – Peru 99 DKK1.495 DKK

Ruhororo – Burundi

99 DKK1.495 DKK

Kaffe fra Burundi smager rigtig dejligt, og vi har også flere gange haft kaffe fra Kayanzaprovinsen. Vaskestationen, som denne kaffe kommer fra hedder Ruhororo, og det er herfra det mundrette navn til kaffen kommer fra.

Denne kaffe er frugtig som en ægte afrikansk kaffe, men ikke overdrevet syrlig. Den er super sød og fyldig. Den er super sød og fyldig. Den smager af sød chokolade, moscovadosukker og blommer. Smagen er ret kompleks og jeg smager faktisk rigtig mange ting, især som temperaturen ændre sig. Ved nedkøling er der også diskrete noter som kirsebær, hyben og kokos.

Specifikationer:

  • Land: Burundi
  • Provins: Kayanza
  • Vaskestation: Ruhororo
  • Varietet: Bourbon
  • Forarbejdning: Fuld vasket (dobbelt)
  • Elevation: 1650-1850 moh
  • Høst: juni-juli  2019
  • Smagsnoter: Sød og kompleks, med en stor mundfylde. Smagsnoter af muscovadosukker, sød chokolade og blommer

Vi rister hver uge. Vi sender hver dag!
Ved køb af 3 eller flere poser kaffe tilbyder vi fri fragt lige hjem til din hoveddør. Leveringstiden er 1-2 hverdage, og du kan læse mere her.

Hvis du selv har lyst til at afhente i vores kaffebar i Aarhus C, så kvitterer vi med en kop kaffe på vores regning.

Vidste du, at vi også har et kaffeabonnement? Så får du automatisk tilsendt en udvalgt månedskaffe – du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget og hvor ofte!

 

 

Ryd

Varenummer:CC-RU-BU
Kategori

Du kunne også overveje..

Beskrivelse

Når en vasket kaffe ikke bare er en vasket kaffe

Kayanzaprovinsen ligger i den nordlige del af Burundi på grænsen til Rwanda. Miljø- og klimamæssigt minder områderne meget om hinanden, og begge lande dyrker Bourbon som deres klart mest hyppige variant. Vi burde altså opleve at kaffe fra de to lande også smager meget ens, og der er bestemt også ligheder, men alligevel smager de ret forskellige. Forklaringen herpå er overvejende processeringen. I Burundi arbejder man typisk med det man kalder ‘double-washed processering’, hvor både den tørre og den våde fermentering er længere end normalt.

 

Det er temmelig nørdet, men pointen er, at Burundi-metoden giver en mere fyldig kaffe. Inspirationen til metoden kommer fra Kenya, hvorimod Rwanda formentlig er mere inspireret af Etiopien. Vil du vide endnu mere om kaffen, så skulle du tage og tjekke det nyeste blogindlæg om kaffen ud – det gør du lige her.

 

Vores nye venner fra Cup-A-Lot har hjulpet os med at få fat i denne kaffe. Det er et nyt samarbejde, og første gang vi handler en kaffe via dem. De handler og tænker lige som os – fuld åbenhed, fokus på samarbejde og at de små farmere skal behandles ordentligt! Denne kaffe er handlet på vaskestationen til en FOB pris på $5,33 pr. kg, hvilket er ca. 2,5 gange over den daværende C-market pris.

 

I vores Transparency Report har vi skrevet uddybende om, hvad vi gør for bæredygtighed og transparens.

Ristestil

God kaffe starter med friske bønner. Bønnerne skal være af høj kvalitet og ristet nænsomt, så man bevarer sødmen og den egensmag bønnerne har. Vores kaffer er fra micro lots i hele verden, nøje udvalgt og nænsomt profilristede til den lyse side. Vi omni-rister alle vores kaffer, så du kan brygge dem præcis, som du ønsker.

Yderligere information

VægtN/A
Tilbage til toppen