Velkommen til vores nye hjemmeside og webshop. Skulle du opleve en fejl, så giv os endelig besked. Tak for din støtte!
 

Finca Wipoj - Guatamala

Varenummer:
Kategori
Kaffebønner
Vægt
FRI FRAGT
På ordrer over DKK 249.
Privat, erhverv eller pakkeshop kun DKK 29
Forventet leveringstid:
1-2 hverdage
Produkter i kurven
Total
Forsendelse
0
00,00 DKK
00,00 DKK
Specifikationer:
  • Country: Guatemala
  • Region: Huehuetanango
  • Washing station: Finca Wipoj
  • Variety: Caturra, Bourbon
  • Process: Vasket
  • Altitude: 1550 moh
  • Harvest: April 2020
  • Flavor: Transparent with high sweetness and flavor of milk chocolate and orange.

 

If you choose this product as a subscription, you can choose the inteval during check out under delivery.

Finca Wipoj - Guatamala
En rigtig klassiker

Huehuetenango i Guatemala er en af Mellemamerikas perler, hvor der gang på gang kommer lækker kaffe fra. Området, som også bare bliver kaldt Huehue, er kendt for kaffe som har en silkeblød mundfølelse, og fylde og sødme og frugtighed ofte a la citrusfrugter som især appelsin.

 

Finca Wipoj

Kaffen kommer fra farmen Finca Wipoj, og er dyrket af Pedro Ramirez som overtog farmen efter sin far i 1989. Farmen er vokset fra et lille lot til i dag at være ca. 2,8 hektar.

Pedro har stor fokus på at sikre sine kaffeplanter på den bedste og mest bæredygtige måde. Dette gøres blandt andet ved at sikre, at kaffen er “shade grown” – altså, at den gror i skyggen af andre træer. I dette tilfælde er den lokale variant Gravilea, som også er med til at sikre en god biodiversitet og gode vilkår for det øvrige plante- og dyreliv. Farmen er ikke certificeret økologisk, og det kommer vi lidt tilbage til hvorfor senere.

Kaffen er vasket, og det giver en rigtig god balance og transparens i smagen. Kaffen er depulped og kommer straks i fermenteringstanke i to dage. Temperaturen er meget stabil i området, som gør processen lettere at styre og dermed også kvaliteten højere.

 

Primavera

Kaffen er handlet hos Primavera Coffee, som blev startet i 2013 af Nadine Rasch. Nadine er datter af en kaffefarmer, og er vokset op med kaffe som en del af hendes liv. Primavera arbejder udelukkende med kaffe fra Guatemala og de er absolut eksperter på dette marked. De har en meget stor tilstedeværelse i Guatemala og har blandt andet også agronomister ansat til at hjælpe farmerne med at optimere deres arbejde, så de får højere produktivitet og kvalitet, samtidig med, at de har stort fokus på bæredygtighed. Primavera arbejde med stor transparens, således at det er fuldt gennemsigtigt, hvad de betaler for kafferne og hvad de bruger på transport, finansiering osv. Læs mere om dem lige her

 

Og hvorfor er en farm som Wipoj så ikke certificeret økologisk?

I 2011 blev Guatemala ramt af et stor udbrud af kaffesygdommen bladrust/La roya. Det ødelagde over 20% af hele landets samlede kaffehøst og omkring 80% af produktionen af specialkaffehøsten. Dette have nært ruineret hele landet, som i forvejen er meget fattigt. En meget stor procent af landets BNP kommer fra kaffeproduktion. I perioden havde en stor del af kaffefarmerne arbejdet meget målrettet på at gøre deres produktion økologisk. Dette betød at de reelt stod uden noget forsvar mod La roya, da de ikke kunne sprøjte med det minimum som der skulle til for bekæmpe sygdommen, og dermed mistede mange hele deres produktion og dermed forsørgelsesgrundlag. La roya rammer ikke kun farmeren det år, hvor sygdommen opstår, men typisk går der 2-3 år efterfølgende inden produktiviteten er tilbage på et normalt niveau igen.

Dette har betydet, at rigtig mange små kaffefarmere har været nødsaget til at forlade deres farme og forsøge at emigrere til USA. De fleste af dem på ulovlig vis.

Dette er en af de bagsider, der er ved Vestens meget store fokus på økologisk certificering i blandt andet Danmark. Risikoen ligger 100% hos den lille farmer, som risikerer hele familiens forsørgelsesgrundlag, hvis høsten fejler.

Det er her Primavera har været en stor hjælp for deres kaffefarmere. De har arbejdet med farmerne, så de har kunne gøre deres produktion så bæredygtig som muligt, men uden at stille krav om økologiske certificeringer.

En farmer som Pedro Ramirez forsøger at balancere de miljømæssige aspekter uden at løbe en fatal risiko, det synes jeg er en endnu mere bæredygtig handlemåde end blot at læne sig op af en økologisk certificering.

 

Ristestil

God kaffe starter med friske bønner. Bønnerne skal være af høj kvalitet og ristet nænsomt, så man bevarer sødmen og den egensmag bønnerne har. Vores kaffer er fra micro lots i hele verden, nøje udvalgt og nænsomt profilristede til den lyse side. Vi omni-rister alle vores kaffer, så du kan brygge dem præcis, som du ønsker.

Véd du, vi har en kaffebar i Aarhus?

Den er god nok! I Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus ligger vores kaffebar. Du skal ikke tage dig af adressen, for kaffebaren er åben for alle, der gerne vil drikke en god kop kaffe i inspirerende omgivelser.

Vi holder til i The Kitchen, som er et iværksætter-fællesskab, og her sørger vi for, at kaffen når et helt nyt niveau. Kom forbi til en hyggestund, et læsegruppemøde eller en kaffe to-go, når vi må åbne igen.

 

Image

Følg med på Instagram!