Månedens kaffe i april 2020 var intet mindre end fantastisk

“Jeg har, siden jeg købte en pose specialty coffee med hjem fra et mikroristeri i Rom sidste år, drømt om at finde en lignende natural etiopisk heirloom igen med tydelige noter af jordbær. Da jeg læste om Shakiso på jeres hjemmeside og sammenholdt beskrivelsen med det gamle kaffelabel, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var på tide at oprette et kaffeabonnement hos jer – og nøj, hvor har det allerede vist sig at være en god beslutning. Kaffen er præcis, hvad jeg har ledt efter!”

Sådan fortæller Stine Busk, som er en af vores allernyeste kaffeabonnenter. Stine er nørdet på kaffen og så ser hun med på vores live-sessions for at blive endnu mere nørdet.

Vi er helt enige med hende – kaffen var også lige, hvad vi havde ledt efter. Nogle husker måske forrige års fantastiske kaffe, Gigesa. Kaffen havde en fløjlsblød smag af jordbær og lys chokolade – og den nye Shakiso er intet mindre end ligeså eminent.

Denne etiopiske læskedrik er forbeholdt vores kaffeabonnenter – så hvis du vil have fat i den (og andre lækre, nøje udvalgte kaffer), så skal du oprette et kaffeabonnement.

Lidt om kaffen

Shakiso er en “natural processed” kaffe, hvilket betyder, at kaffebærerne er tørret hele med kaffebønnerne indeni. Her får bønnerne lov til at trække en masse smag og sødme fra frugtkødet samtidig med, at det får en balanceret fermentering.

Denne processering kræver ikke vand, men til gengæld en masse dygtige arbejdere. Kaffen skal holdes i næsten konstant bevægelse, så fermenteringen bliver kontrolleret og balanceret – og dét kræver dygtige folk.

Det er især etioperne, der har perfektioneret processeringen, som har spredt sig til hele den kaffeproducerende verden. Oveni hatten så er denne kaffe også certificeret økologisk.

Forarbejdningen

I dag er natural processering en efterspurgt vare inden for specialkaffe, men historisk set har processeringen været associeret med meget lav kvalitet. Farmerne har ikke tidligere haft den nødvendige viden og færdigheder til at kunne styre fermenteringsprocessen.

Forarbejdningsmetoden er en som vi elsker her hos CleverCoffee. Nogle af vores mest populære kaffer gennem tiderne har været natural forarbejdede kaffer fra Etiopien.

Specs’ på kaffen

  • Land: Etiopien
  • Region: Guji
  • Vaskestation: Sewana Washing Station
  • Farm: Tade GG
  • Varietet: Etiopisk Heirloom sub varianter 74110 og 74112
  • Forarbejdning: Natural
  • Elevation: 1950 moh
  • Certificering: Økologisk
  • Høst: January 2019
  • Smagsnoter: Sød og cremet jordbærsyltetøj med et hint af mango og kakaonibs, når den køler ned. Smagen er meget balanceret og clean.

Og så bliver det nørdet!

Skal det være supernørdet, så kan vi fortælle lidt om sub-varianterne 74110 og 74112. I lang tid har man valgt at bruge en fælles betegnelse for de etiopiske varianter under navnet “Etiopisk Heirloom”, nok mest fordi det indtil for få år siden var meget vanskeligt at spore kafferne helt tilbage til farm og vaskestation.

Farmerne og vaskestationerne har hele tiden vidst hvilke varianter, de dyrkede, men det var ikke muligt at øremærke dem til de kaffer, der blev solgt på de centraliserede aktioner

Det er det i dag, hvor vi kan købe kafferne meget mere direkte. I 1970’erne blev en stor del af varianterne i Etiopien kortlagt af JARC (Jimma Agricultural Research Center).

Angivelserne “74” er udtryk for, at de blev kategoriseret og kortlagt i 1974. Varianterne 110 og 112 er nogle af de mest anvendte i Guji-regionen og 74110 varianten er udvalgt og taget fra et “modertræ” i Bishari village, Metu Province, Illuababora zone, Oromia-region og er kendetegnet ved en særlig stor modstandsdygtighed overfor “Coffeeberry Disease” – 74112 varianten har lignende egenskaber.

Ja, vi sagde jo, at det blev nørdet!

Vi har ikke meget tilbage af kaffen – men april måned er jo ikke slut endnu, så hvis du skal have fat i denne lækkerbisken af en smagsbombe, så skal du oprette dit kaffeabonnement lige her.

 


Relaterede Indlæg