Log ind

# Skriv mindst1Tegn for at søge Trykk enter for å søke eller ESC for å lukke

Shop

Spirit espressomaskine

Spirit espressomaskinen er nok den smukkeste espressomaskine på markedet og vil kunne placeres centralt i din kaffebar og tiltrække fantastisk opmærksomhed. Og samtidig er den én af de mest innovative på det tekniske plan, hvor den baserer sig på upgradia-princippet, hvor den kan opgraderes løbende med alle nye udviklinger, som den hollandske producent Kees van der Westen laver.

Spirit espressomaskinen er bygget med et enkelt formål: At bygge en espressomaskine med ekstrem præcision, uanset hvad du udsætter den for. Med udgangspunkt i den ekstreme kvalitet fra Speedster espressomaskinen, tillagt voldsom power, er det præcis, hvad den leverer – og mere til!

Kontakt CleverCoffee på info@clevercoffee.dk eller tlf. 50 40 33 76 for at høre mere.

 

Varenummer:CC-KWDWSPI01
Kategori

Du kunne også overveje..

Beskrivelse

Spirit espressomaskine er den ultimative espressomaskine til caféen og kaffebaren, som ønsker det bedste på markedet. Med Spirit espressomaskinen får du en maskine, som leverer uovertruffent præcision og temperaturstabilitet, uanset hvor meget du belaster den. Og har du tidspunkter på dagen med lidt lavere volumen, har du mulighed for at sætte en eller flere grupper i dvale, når du ikke har brug for den maksimale kapacitet.

Den hollandske producent Kees van der Westen arbejder konstant med at forbedre og videreudvikle maskinerne, sådan du altid får det absolut bedste på markedet. Dette gøre med et koncept, som gør, at eksisterende maskiner kan opgraderes med nye funktioner, efterhånden som de bliver udviklet. Derfor er Spirit ikke blot et køb af en maskine, men en investering i din café eller kaffebar, da du med en Spirit espressomaskine kun skal tilkøbe opgraderinger for at holde dig opdateret i udviklingen indenfor specialkaffe.

Spirit espressomaskinens design er et stykke ingeniørkunst, som i vores øjne er den smukkeste espressomaskine på markedet. Den vil med fordel kunne placeres centralt i din kaffebar, hvor den i sig selv vil tiltrække kunder, og hvor det lave design en fordel, da det gør det muligt at have kontakt med kunderne – også imens kaffen laves. Med en Spirit espressomaskine er baristaen ikke gemt væk bag en massiv maskine, og kunderne føler sig mere velkomne og med i processen.

Når du køber en Spirit espressomaskine fra CleverCoffee, køber du også en espressomaskine, som kan designes og tilpasses netop dit setup. Det oplyste bagpanel på maskine, kan tillaves med netop dit logo og tekst. Kees van der Westen har også indgået et samarbejde med designeren Igor Vijfeijken, som har specialdesignet en række unikke Spirit espressomaskiner, du kan se dem her.

SPIRIT ESPRESSOMASKINENS TILVALGSMULIGHEDER

Du har mulighed for at få Spirit espressomaskinen leveret med 4 programmerbare, volutmetriske knapper samlet i et touchpad. Dette kan vælges, hvis du har brug for flere valgmuligheder, i stedet for den ergonomiske Bastone pedalkontakt som giver mulighed for 2 programmerbare volutmetrisk mængder.

Spirit espressomaskinen leveres som standard med en ramme i rustfrit stål som er pulverlakeret sort. Du har mulighed for at få den leveret med et mere råt look ved at vælge, at rammen skal være med den rustfrie stål blottet.

Kropspanelerne laves i rustfrit stål og kan leveres med følgende muligheder:

  • Et råt stilrent look med paneler i børstet rusfrit stål.
  • Polerede kropspaneler for en skinnende effekt.
  • Sorte, pulverlakerede kropspaneler, som giver en flot kontrast de øvrige højglansdele.
  • Det er også muligt at få kropspanelerne tilpasset helt unikt til dit design, ved at tilvælge at kropspanelerne bliver pulverlakeret i en hvilken som helst RAL farve, du ønsker.
  • Det oplyste bagpanel kan også tilpasses specielt til dig, præcist som du ønsker det. Du kan få det leveret med dit eget logo og i de farver, der passer til dit design osv.

Kees van der Westens unikke nyudviklet PPIC preinfusionssystem kan også monteres på Spirit espressomaskinen. Det er også muligt at købe dette og eftermontere den på eksisterende maskiner. PPIC preinfusion er en justerbar, progressiv preinfusions-cylinder, som monteres på hver enkelt gruppe. Den giver baristaen mulighed for at indstille trykket fra start til slut i ekstraktionen. KvdW forventer at kunne levere denne nye feature i løbet af første kvartal 2017.

Spirit espressomaskinen er som standard opsat til brygning af espresso, men hvis du fortrækker at lave længere ekstraktioner, så kan du få maskinen, eller en enkelt gruppe tilpasset til preinfusion og  ekstraktioner af eksempelvis lungo-typen.

Det er muligt at få Spirit espressomaskinen leveret med én individuel pumpe til hver gruppe, ud over pumpen til dampkedlen. En individuel pumpe til hver gruppe, vil give mulighed for at hver gruppe kan køre med forskellig tryk. Det vil også gøre det muligt at køre med forskellige vandbehandlingsanlæg til hver gruppe.

Hvis du bruger kopper og glas af meget forskellige højder, kan du med fordel tilvælge en kophæver, som er en lille bakke lavet i samme materiale og udseende som drypbakken.

På Spirit espressomaskinen kan der monteres en pitcherholder, hvor du kan placere mælkekanden, mens du steamer mælken. holderen kan let justeres i højden, sådan du får den perfekte højde til nettop dine mælkekander og mængden af mælk. Dette giver en stor aflastning til baristaernes nakke og skuldre.

SEPARATE KEDLER TIL ALT

Spirit espressomaskinen har flere kedler:

En kæmpe dampkedel, der producerer damp og varmt vand i vandudtaget. Dertil kommer en individuel brygkedel til hver gruppe. Hver kedel har sin egen elektroniske PID-temperaturstyring, sit eget varmeelement og sit eget sikkerhedssystem. De samlede systemer ekstremt temperaturstabile, bl.a. på grund af kedlernes store kapacitet og varmeelementernes overdimensionerende størrelse, samt varmevekslersystemet i dampkedlen, som forvarmer vandet til brygkedlerne.

DAMPKEDLEN

Dampkedlen har en totalkapacitet på 10,5 liter (Duette – 2 grupper) / 19,5 liter (Triplette – 3 grupper). Kedlen har en elektronisk PID temperatur styring, som får sine informationer fra en ultra præcis og hurtig probe monteret i kedlen. Denne aktiver varmeelementerne som har en total effekt på 4.800 watt (Duette) /6000 watt (Triplette). Dette er fordelt over 3 separate varme elementer monteret på en flange. Der er ingen bevægelige dele i hele varmesystemet. Hvert element er forbundet til en kontrollampe. Kombineret med temperaturstyringen, som er monteret letlæseligt på fronten af Spirit espressomaskinen er det let at kontrollere at alt i systemet fungere som det skal.

Dampkedlen er lavet i rent kobber. Kobber er generelt mere modstandsdygtig overfor aggresivt vand, end rustfrit stål. Derfor giver kobberkedlen en længere holdbarhed end en espressomaskine med dampkedel i rustfrit stål. Spirit espressomaskinen er endvidere udstyret med et varmevekslersystem, som forvarmer vandet til bryggekedlerne via rør, der går gennem dampkedlen. For at disse rør bedst muligt kan overføre varme til vandet inde i varmeveksler rørende, er kobberrør det bedste valg, da det nok har den bedste varmeoverførsel af alle materialer. Når rørene er af kobber, er det sund fornuft at have en kedel, der også er i kobber, da det sikrer, at materialerne har denne samme varmeudvidelse og sammentrækning og at der derfor ikke opstår problemer med tætheden.

Dampventilen aktiveres via pedalkontakten, med det røde håndtag, i højre eller venstre side af Spirit espressomaskinen. Pedalkontakten aktivere en elektronisk magnetventil med en stor passage. Magnetventilen er enten helt åben eller helt lukket. For at justere trykket på dampen er der en ekstra, horisontal pedalkontakt. Når damparmen aktiveres tænder den øjeblikkelig på det niveau, den er indstillet til. Hvis der er brug for det, kan trykket også justeres løbende, mens dampen er aktiveret.

Varmvandsudtaget aktiveres via pedalkonktakten med det røde håndtag i midten af maskinen. Denne aktiverer samtidig to magnetventiler: Den ene åbner for det kogende vand fra dampkedlen, mens den anden åbner for koldt vand fra vandforsyningen. En pumpe aktiveres for at forsyne med koldt vand. Det kolde vand er begrænset med en jet-begrænser lige under magnetventilen. Blandingen af kogende og koldt vand giver stabilt, ikke-sprøjtende vand fra udtaget. Temperaturen på vandet fra udtaget kan justeres via pumpens tryk. Jo lavere trykket er, jo mindre koldt vand blandes der i vandet og dermed opnås en højere temperatur. Jo højere trykket er, jo mere koldt vand blandes der i vandet, og dette giver en lavere temperatur. Det er på denne måde muligt at styre temperaturen, så du altid får den præcis samme temperatur. Vandpumpens mulighed for at fylde dampkedlen, slukkes mens der trækkes varmt vand fra udtaget. Dette gøres, for at undgå et lille fald i trykket til varmtvandsudtaget, der ellers ville få temperaturen på vandet til at stige.

BRYGKEDLERNE

Kedlernes vægge er lavet i 3mm og flangerne er 6mm tykke. Alt er lavet i 316L rustfri stål. Gruppehalsen er svejset på kedlen og gruppehovedet er svejset på gruppehalsen. Alle svejsninger er svejset både indvendigt og udvendigt for at sikre bedst mulige sikkerhed mod sprækker og tæring. Gruppehalsen er monteret med en let stigning for at sikre et optimalt flow i thermo-syphon-systemet. Toppen og bunden at gruppehovedet kan afmonteres og er lukket med O-ringe.

Det kolde vand til brygkedlen føres først via et varmeveksler system, som løber igennem  dampkedlen, hvor vandet varmes op. Når vandet forlader varmevekslersystemet er det varmere end ønsket, fordi temperaturen i dampkedlen er 125 grader celcius. Vandet bliver derfor kølet lidt igen via et effektivt flow-kryds med det kolde vand, som løber ind i varmevekslersystemet. Når vandet føres videre ind i brykedlen, føres det først via et rør i kedlens fyldelængde, så temperaturen effektivt tilpasses temperaturen inde i brygkedlen.

Temperaturen i brygkedlen bliver målt og kontrolleret via en meget følsom probe monteret i kedlen og forbundet til en PID-temperaturstyring. Dette er en såkaldt “kontrol-loop-feedback-mekanisme. Systemet er nærmest intelligent, da det lærer af fortiden og reagerer forud ved at styre varmeelementet på 900 watt via pulsering igennem et solid staterelæ. Der er ingen bevægelige dele i hele varme- og styringssystemet. Hele dette setup giver et meget hurtigt reagerende og driftsikkert system. Vandtemperaturen kan let justeres via styringen på fronten af Spirit espressomaskinen. Justeringen kan ske med et interval på 0,1 graders celsius.

Styringen giver også mulighed for at sætte Spirit espressomaskinen i en strømbesparende Eco-mode, hvor temperaturen ved længere tids pause kan sænkes til det halve. Dette sikrer samtidig, at systemet hurtigt kan være klar og oppe i temperatur igen.

GRUPPERNE

Ved første installation er det vigtigt, at brygkedlene bliver udluftet. Når gruppens pedalkontakt aktiveres første gang åbnes gruppens magnetventil og systemet udluftes automatisk, da luften presses ud som vandet kommer ind i kedlen. Dette sker via opsamlingsrøret, som er placeret øverst i gruppen under låget.

Når systemet har opnået den ønskede og optimale temperatur, er udfordringen at sikre, at temperaturen forbliver præcis den samme uden udsving, helt frem til vandet rammer kaffen i filterkurven. Spirit espressomaskinens unikke termo-syphon-system styrer dette, ved at sikre, at vandet i systemet med et frit flow kan bevæge sig helt op til toppen af af gruppen, hvor den nedkøles en lille smule og derfor løber ned igen. Rørene op og ned er placeret helt op af hinanden for at sikre, at temperaturens udsving er så minimale som muligt. Systemets sweetspot er det punkt, hvor temperaturen er allermest temperaturstabil, nemlig i toppen af gruppen lige over gruppehovedet, og det er netop her at opsamlingsrøret er placeret som styres af gruppens trevejsventil. Trevejsventilen er lavet af rustfrit stål, så der tabes så lidt varme som muligt. Kobber vil optage lidt mere varme, da det er op til 10 gange mere varmeabsorberende end rustfrit stål.

Under brygning forlader vandet aldrig gruppen og alle rør løber inde i gruppen for at holde temperaturen så stabil som muligt. Fra trevejsventilen løber rørene næsten horisontalt igen for at bibeholde temperaturen så stabil som muligt. Bundpladen i gruppen i rustfrit stål er monteret i en position lidt under det, vandet bevæger sig i. Det betyder, at temperaturen her er lidt lavere end vandet. For at sikre, at vandet ikke falder i temperatur, er vandet aldrig i kontakt med det rustfrie stål i bunden af gruppen. Dette sikres ved, at vandet føres igennem dispensionblokken, som er lavet i et helt temperaturneutralt, polymer-plastik materiale. Blokken består af to stykker, som skaber en optimal distribution af vandet. Blokkens lave temperatur sikrer også ,at kaffefedt og -olier ikke kan brænde sig fast, hvormed behovet for rengøring minimeres.

Brusehovedet holdes på plads af gruppehoved pakningen, dermed undgåes en skrue i midten, som forstyrre distributionen af vand. For at kontrollere, rengøre eller udskiftning af pakningen, fjernes pakningen og brusehovedet med et specialværktøj, som følger med alle maskiner i Barista kittet.

Gruppehovedpakningen er monteret op imod bunden af gruppehovedet. På undersiden af gruppen er eder en udadvendt rille. Denne rille presses ind i pakningen, hver gang portafilterholderen monteres, det giver en ekstra overflade pakningen kan lukke imod Den lille bevægelse pakningen laver opad på grund af materialets fleksibilitet, giver en komfortabel og ergonomisk korrekt fornemmelse for baristaen. Komplet tætslutning opnåes med en let fastlåsning af portafilteret, modsat mange andre hvor portafilteret skal spændes meget hårdt. Dette sparer baristaen for mange uhensigtsmæssige belastninger af nakke og ryg. Gruppepakningen er lavet i et varmeresistent materiale, som forbliver fleksibelt, uden at blive hård og skrøbelig.

Brusehoved går helt op imod bunden af gruppen. Dette gør den meget stærk. Sammen med gruppehovedpakningen gør dette det umuligt for kaffegrum, at komme ind i gruppehovedet. Den støttende horisontale omkransning af brusehovedet er lavet kraftig for at undgå deformering. Selvebrusehovedet er perforeret og dækket af en membran i rustfrit stål, ikke et vævet net. Membranen sikre en meget jævn distribution af vandet under ekstraktionen. Det giver også en kraftig filtrering, mod vand der presses op, når trukket i gruppen udløses efter ekstraktionen er afsluttet. Dette sikre at gruppens indre forbliver renere og dermed kræver mindre rengøring.

PREINFUSION

Vigtigheden af preinfusion i brygning af espresso er fortsat udokumenteret. Kees vand der Westen har arbejdet med at finde den optimale løsning.

Espressomaskiner med en lille variation i brygtemperaturen har tendens til generelt af give et større spektrum af forskellige smagsnoter fra specialkaffen. På maskiner, som har en meget præcis og stabil temperaturstyring, er det alt afgørende at have en veludført preinfusion, hvor det ellers er svært at opnå en ekstraktion med det fulde sprektrum af de komplekse smagsnoter, der gemmer sig i specialkaffen.

Grundig preinfusion af kaffen skaber en jævn fordelt fugtning og udvidelse af kaffen. Den nænsomme fugtning og langsomme udvidelse minimerer risikoen for channeling og ujævn ekstraktion. Samtidig fastholdes fines i kaffen uden at de bevæger sig ned til bunden og blokere filteret.

Endnu vigtigere er det dog, at preinfusionen giver mulighed for en langsom opvarmning og blødgøring af kaffefedt og olier i specialkaffen forud for selve ekstraktionen med højt tryk. Dette giver tydeligt en højere ekstraktion af faste stoffer (TDS), som opleves i koppen. Disse faste stoffer, kaffefedt og olier, er bærer af de delikate aromaer og smagsstoffer i kaffen. Et godt system til preinfusion tillader, at kaffen kan kværnes finere, da den større overflade på kaffen gør det lette at udtrække kaffefedt og olier.

Når ekstraktionsprocessen startes ved at trykke ned på pedalkontakten, åbner magnetventilen og pumpen starter. I røret efter varmeveksleren og inden vandet kommer ind i brygkedlen, sidder en 0,6mm jet-begrænser. Pumpen arbejder hårdt med at presse vand igennem denne lille 0,6mm begrænser. Samtidig er magnetventilen i gruppen åbnet, så vandet fra brygkedlen tilføres. Trykket i brygkedlen presser vand ud i de tomme rør, i dispensionsblokken og på kaffepucken. Alt trykket i kedlen forsvinder, og kaffepucken gennemfugtes helt uden tryk.

Når pumpen får presset nok vand igennem jet-begrænserne, så trykket igen opbygges i brygkedlen, bliver trykket i ekstraktionen også langsom bygget op til det fulde ekstraktionstryk på 9 bar. Dette sikrer, at kaffepucken påvirkes nænsomt, så den ikke krakelerer og giver en ujævn ekstraktion.

Trykmåleruret monteret let-aflæselig på fronten er forbundet direkte til brygkedlen. Det betyder, at så snart magnetventilen åbnes, så er der en åben forbindelse direkte til kaffepukken. Det betyder, at du kan aflæse det faktiske tryk i ekstraktionen – og baristaen kan på den måde følge den præcise udvikling i processen.

Spirit espressomaskinen er som standard udstyret med to pumper. Én til brygkedel og en til dampkedlen. På denne måde kan begge funktioner bruges uden at skulle risikere tab i tryk. Dampkedlen vil blive genopfyldt også en eller flere grupper køre nærmest konstant, som det kan være tilfældet i rigtig travle caféer eller kaffebarer. Som et tilvalg er det også muligt at købe Spirit espressomaskinen med en separat pumpe til hver gruppe. Dette vil give dig en sikkerhed for, at der absolut ikke kan være nogen påvirkning af trykket under ekstraktionen, samtidig med, at det vil være muligt at køre med forskelligt tryk på de enkelte grupper.

SIKKERHED

Dampkedlen har 2 prober som overvåger vandniveauet inde i kedlen.

Den nederste probe sidder lige over varmelegemet. Denne sikrer, at varmeelementet ikke kan tænde førend denne registrerer, at dette er dækket af vand. Hvis vandstanden falder til under proben, slukker denne for varmeelementet og en advarselslampe vil blinke, samtidig med at temperaturstyringen og displayet til dampkedlen slukker. Dette sikrer, at varmeelementet ikke overopheder. Den øverste probe gør, at kedlen bliver fyldt til det ønskede niveau. Når den øverste probe registrerer vand, slukker den for pumpen, og når vandstanden falder til under proben, aktiverer den pumpen igen.
Alarmen aktiveres også, hvis en af magnetventilerne i Spirit espressomaskinen forbliver åben i mere end 2 minutter. Dette kan nulstilles ved at slukke for maskinen og tænde for den igen.

Alle elektroniske temperaturstyringer er programmeret med en max.temperatur. Hvis denne overskrides, slukker temperaturstyringen for varmeelementet.

Dampkedlen er udstyret med en overtryksventil. Hver brygkedel er udstyret med en ekspansionsventil. Gruppernes magnetventil fungerer som en ekstra ekspansionsventil, som åbner, hvis trykket overstiger 15 bar, og den originale ekspansionsventil ikke udløses.

Tilbage til toppen