Log ind

# Skriv mindst1Tegn for at søge Trykk enter for å søke eller ESC for å lukke

Shop

Speedster espressomaskine

Den ultimative 1 gruppes espressomaskine. Ekstrem præcision og maksimal kontrol i et uovertruffet design.

Kees van der Westen Speedster espressomaskine er det rigtige valg til den, som kræver det absolut ypperste inden for espressobrygning og skumning af mælk. Her får du den perfekte kombination af præcision og en ekstraordinær pre-infusion.

På denne fantastiske espressomaskine bliver du hurtigt ferm til perfekte cappuccinoer, flat whites og café latte, uanset om du professionel barista på en café, kaffebar eller er hjemmebarista.

Kontakt CleverCoffee på info@clevercoffee.dk eller tlf. 50 40 33 76 for at høre mere.

Varenummer:CC-KWDWSPE01
Kategori

Du kunne også overveje..

Beskrivelse

Kees van der Westens espressomaskiner er et fantastisk koncept, hvor kontrol og præcision bliver forenet med unikt design. Samtidig er en Speedster espressomaskine en langtidsholdbar investering. KvdW arbejder ud fra en upgradia-tankegang, hvor alle nye udviklinger kan eftermonteres og installeres på de forudgående modeller. Det betyder, at du med en maskine fra Kees van der Westen, kan tilkøbe den nye funktion – modsat stort set alle andre professionelle espressomaskiner, hvor det vil være nødvendigt at købe en ny maskine for at få nye funktioner. Derfor får du med en Kees van der Westen espressomaskine den billigste investering på den lange bane. Samtidig får du her og nu det absolut bedste, der findes på markedet.

Alle Kees van der Westen espressomaskiner produceres specifikt til den enkelte kunde, derfor vil der være en leveringstid, men det betyder også, at du selv kan vælge at få den nye espressomaskine individuelt tilpasset til dine ønsker.

SPEEDSTER ESPRESSOMASKINE FÅS MED FØLGENDE TILPASNINGSMULIGHEDER

Alle maskinerne bliver lavet i rustfrit stål af højeste kvalitet.

Front- og bagpanelerne kan tilpasses, så de skiller sig ud i enhver sammenhæng. Den sidste finish gives med en pulverlakering, som giver en fantastisk kontrast til de øvrige, højglanspolerede paneler.

Front- og bagpanelerne kan leveres med en pulverlakering i en hvilken som helst RAL farve efter dit ønske, og samtidig kan du vælge imellem højglans, glans eller mat.

Sidepanelerne er udført i aluminium af højeste kvalitet. Disse kan også tilpasses i farver i rillerne og i skriften.

Det er altså muligt at skabe en helt unik Speedster espressomaskine.

Maskinen kan også leveres med det helt nyudviklede Idro-Matic Preinfusion-system. Denne justerbare, progressive pre-infusion cylinder tilbyder en bred vifte af muligheder for at styre start-til-slut trykket. Idro-Matic kan også eftermonteres på eksisterende maskiner, så kontakt os gerne på info@clevercoffee.dk for info og pris.

Yderligere kan Speedster espressomaskine også fåes i en Super Raw model

KONSTRUKTIONEN AF SPEEDSTER ESPRESSOMASKINE

TO SEPARATE KEDLER

Speedster espressomaskinen er udstyret med 2 separate kedler. En stor kedel til damp og varmtvandtudsaget, og en kedel med gruppehoved til opvarming af vandet til at brygningen af espresso. Hver kedel har sin egen sikkerhedsventil og State Of The Art elektronisk temperatur styring (PID), som sikrer utrolig præcis og stabil temperatur. Kedlernes store størrelser og varmeelementernes store effekt sikrer, at du aldrig løber tør for damtryk og temperaturen på brygvandet forbliver ultra stabil. Yderligere har brygkedlen en varmeoverførselssystem, sådan vandet forvarmes ved at den rør løber igennem dampkedel som derfor afgiver varme til brygvandet allerede inden det kommer ind i brygkedlen.

DAMPKEDLEN

Den bagerste kedel er til damp, og har en kapacitet på 3,5 L. Den er lavet komplet i 316L rustfrit stål. væggene i kedlen er 2 mm tykke og flangerne er 6mm. PID-styringen får sine informationer via en meget præcis og hurtig probe, som aktiverer varmelementet via solid state-relæer. Temperaturstyringen kan aflæses og styres fra et integreret display på fronten af maskinen.

Styringen er let og intuitiv, og der er mulighed for at aktivere et dvalemode, hvor temperaturen sænkes til 70 C. Dampkedlen har 2 separate varmeelementer på hver 900 Watt, som til sammen giver en massiv kapacitet på 1800 Watt. Der er ingen bevægelige dele i dampkedlen, hvilket sikrer minimal vedligeholdelse.

Damparmen styres via en stor drejeknap, som har fjederlukning, hvilket betyder at du ikke skal stramme drejeknappen for at lukke helt for den, den skal blot drejes let. Damparmen er lavet i rustfrit stål for let rengøring. Steamtippen har 4 huller, med en diameter på 1,2 mm. Dette sikre optimal kontrol, og det er en leg at lave perfekt mikro-skum til den perfekte latteart, trods den ekstrem store dampkraft.

Varmtvandsudtaget aktivers via kontakten som sidder under der hvor udtaget er monteret på fronten. Drejeknapen har ingen funktion, men tilfører maskinen æstetisk symmetri. Vip kontakten op og du får meget varmt vand kun fra dampkedlen. Vip kontakten ned og du får varmt vand fra dampkedlen blandet med vand direkte fra vandtilførselsen, som giver et stille flow af vand som er reduceret til under kogepunktet, så det ikke sprøjter. Dette er perfekt til f.eks. Americanos.

BRYGKEDLEN OG GRUPPEN

BRYGKEDLEN

Kedlen har 3mm vægge og 6 mm flanger. Gruppehalsen og gruppehovedet er lavet i hhv. 4 og 5 mm. Alt er lavet i 316L rustfrit stål. Alt er svejset både indvendigt og udvendigt for optimal sikkerhed og holdbarhed. Gruppehalsen og hovedet er monteret med en lille stigning i forhold til kedlen for at sikre den korrekte og konstante thermo-siphon varmeflow inde i gruppen. Den totale kapacitet er 2,1 L.

Vandtilførslen føres igennem en varmeveksler inde i dampkedlen. Når vandet løber ud af varmeveksleren, har det en højere temperatur end nødvendigt, derfor sænkes temperaturen igen via et flowkryds med det kolde indløbsvand.

Når vandet når brygkedlen, løber det igennem rør i hele kedlens længde for hurtigt at tilpasse sig til temperaturen inde i kedlen.

Vandets temperatur i brygkedlen måles og kontrolleres med en meget følsom probe forbundet med en PID (Proportional-integral-derivative) styring. Dette er en control loop feed-back mekanisme. Et system med stor intelligens kan reagere på forhånd og kontrollere det 900 Watts store varmeelement ved pulsering gennem et solid state-relæ. Der er ingen bevægelige dele i hele varme- og kontrol-systemet. Det er dermed et system med en voldsom hurtig reaktionstid samtidig med, at det er ekstremt pålideligt. Vandtemperaturen kan meget let justeres via displayet på fronten af maskinen. Temperaturen kan justeres med et interval på kun 0,1 grad celsius.

Det er muligt at aktivere en strømbesparende eco-funktion, som sænker temperaturen til det halve ved længere tids stilstand.

GRUPPEHOVEDET

Når Speedster espressomaskinen installeres, er det vigtigt, at alt luft skubbes ud fra brygkedlen. Luft kan komprimeres, det kan vand ikke. Når gruppens pedalkontakt tænder gruppens magnetventil første gang, bliver al luft automatisk skubbet ud af det indløbende vand, fordi opsamlingsrøret sidder lige under gruppens låg, som er det højeste punkt i systemet.

Udfordringen i denne del af systemet er at sikre en så stabil temperatur om overhovedet muligt. Dette gøres med Speedster Espressomaskinens unikke thermosyphon-system, hvor gruppens rør løber tæt på hinanden for at sikre så lavt temperaturudsving som muligt og samtidig give plads til flowet.

Systemets sweetspot er det punkt, hvor temperaturen er mest stabil, og det er nettop her, at trevejsventilen, som bringer vandet til portafilteret, er placeret. Det er giver den mest stabile temperatur. Trevejsventilen er fremstillet i rent rustfrit stål – i modsætning til de fleste andre trevejsventiler, der er fremstillet i messing, da rustfrit stål absorberer varme 10 gange lavere end messing. Varmetabet er dermed så lav, som det kan blive.

Gruppehovedet er placeret lige under rørene og har en marginal lavere temperatur end vandet i thermo-syphon systemet. derfor går rørene direkte ind i dispensionblokken, der fremstillet i et fuldstændig temperaturneutralt polymer-plastikmateriale, så ingen varme afgives til denne. Dette gør, at at vandet ikke på noget tidspunkt er i kontakt med gruppehovedets rustfri stål. På grund af det varmeneutrale materiale i dispensionsblokken er rengøring lettere, da det ikke er muligt for kaffeolier at brænde sig fast.

Brusehovedet er monteret direkte imod bunden af gruppehovedet og holdes fast med gruppehovedpakningen, som portafilteret monteres imod. Der er fræset en rille i gruppehoved, hvor pakningen sidder, for at skabe en større overflade, som pakningen låser imod og dermed en bedre tætslutning. Systemet betyder, at portafilteret låses fast med lettere tryk end på andre maskiner, hvor man normalvis skal spænde hårdt til.

Gruppehovedpakningen er endvidere lavet i et særligt gummimateriale, som forbliver blød og fleksibelt.

Brusehovedet er lavet med en membran i rustfrit stål, som giver en meget jævn distribution af vand over hele filterkurven, samtidig minimere membranen at der ikke suges kafferester tilbage i gruppehovedet, når trevejs ventilen udløses. Brusehovedet holdes fast af gruppehoved pakningen, og denne fjernes let med det specialværktøj som medfølger i barista-kittet.

SPEEDSTER ESPRESSOMASKINENS PRE-INFUSION

Vigtigheden af pre-infusion må generelt anses som værende udokumenteret.

Maskiner med en lille variation i brygtemperaturen har generelt tendens til at give et større spektrum af forskellige smagsnoter fra kaffebønnerne. På espressomaskiner med en meget stabil temperatur er en veludført pre-infusion altafgørende, da det ellers vil være meget svært at opnå en ekstraktion med den fulde kompleksitet i smagene, som findes i specialkaffe. Dette opnås med Speedster espressomaskinens pre-infusions system.

Korrekt pre-infusion af kaffebønnerne giver en jævn fugtning og hævning af kaffebønnerne. Denne forsigtige fugtning og langsomme hævning minimerer risikoen for channeling væsentligt. Processen sikrer også, at fines – de helt små kaffekorn – forbliver fordelt i pukken, og ikke bevæger sig ned til bunden og dermed blokerer bunden af filteret.

Endnu vigtigere, så giver en pre-infusion en opvarmning og blødgøring af kaffefedt og olier i kaffebønnerne, forud for selve ekstraktionen ved fuld tryk. Dette giver en større mængde faste stoffer udtrukket i espressoen (TDS). Disse kaffeolier og fedt er bærer af den delikate aroma og smag, som vi netop går efter i specialkaffe. Derfor er en Speedster espressomaskine det perfekte match med specialkaffe.

Pedalkontakten har 3 positioner. Helt oppe er den slukket. Halvt nede er en manuel pre-infusion. Magnetventilen åbnes, men pumpen tændes ikke, så vandet løber med trykket fra vandværket, oftest ca. 3 bar. Helt nede åbner magnetventilen og starter pumpen.

En 0,6 mm jet-begrænser er monteret i røret fra varmeveksleren efter det er kommet ud af dampkedlen, men inden det går ind i brygkedlen. Pumpen arbejder med at presse vandet igennem den lille begrænser på 0,6 mm, samtidig åbner magnet ventilen i gruppen, og denne har en passage på 1,5 mm. Så snart magnetventilen åbner, løber der vand igennem rørene fra magnetventilen til kaffepucken. Dette sker med det tryk der er opbygget i brygkedlen. Der vil altid være tryk i brygkedlen på grund af opvarmningen af vandet. Vandet når kaffepucken og synker ned i den. Trykket inde i brygkedlen forsvinder, på grund af alt den tomme plads i rørende, dispensionsblokken  og kaffepucken som fyldes i stedet. Resultatet er en blød og komplet gennemfugtning af kaffepucken uden noget tryk.

Derefter presser pumpen nok vand igennem begrænseren til langsom at opbygge trykket i hele brygkedelsystemet. Denne stigning i trykket bliver i første omgang absorberet af et fjederbelastet stempel i pre-infusions cylinderen. Dette er en progressiv process, hvor fjeder-modstanden bliver større, jo mere den bliver komprimeret i cylinderen. Stemplets aksel skubbes ud igennem panelet i fronten af Speedster espressomaskinen, og du kan dermed følge processen visuelt.

Så snart stemplet er trykket i bund, stiger trykket til de fulde 9 bars ekstrationstryk. Opbygningen af trykket er konstant og langsomt, så kaffepucken forbliver intakt uden at krakelere og på den måde undgås channeling og ujævn ekstraktion.

En yderligere fordel ved pre-infusionscylinderen er den lave mængde af vedligehold og rengøring. Efter ekstraktionen er afsluttet, bliver trykket inde i filterkurven renset ud igennem interne rør via trevejsventilen og derfra ud i afløbet. Når trykket forsvinder, trykker fjederen stemplet tilbage, og det rene vand, der var i cylinderen, bliver presset ud igennem trevejsventilen og ud i afløbet, så denne del af systemet renses. Dette renser trevejsventilen, men ikke røret imellem magnetventilen og kaffepucken, derfor er det stadig nødvendigt at lave back-flush-rengøring en gang i mellem.

ESPRESSO SHOT-TIMER

Trykmåleruret på fronten af Speedster espressomaskinen er forbundet med brygkedlen. dette betyder, at så snart at magnet ventilen åbner, så er der en åben forbindelse hele vejen til kaffepucken. Derfor viser uret det faktiske ekstraktionstryk og ikke pumpens tryk. Det betyder at baristaen kan følge præcis hvordan pre-infusionen og ekstraktionen udvikler sig.

Den midterste position på pedalkontakten giver mulighed for at lege og justere denne del af processen, som man vil. Det er dermed muligt at lege med pre-infusion til at påvirke smagen af espressoen, så du opnår lige præcis dén espresso, du ønsker.

Når pedalkontakten flyttes nedad, slukkes der for dampkedlens mulighed for at bruge pumpen til at genopfylde for at sikre, at der ikke kan ske påvirkning af ekstraktionsprocessen.

SIKKERHED

Dampkedlen har 2 prober som overvåger vandniveauet inde i kedlen.

Den nederste probe er monteret lige over varmeelementet. Når maskinen startes første gang, sikre den nederste probe at temperatur styringen og varmeelementet først tændes når proben registrere vand.

Under opfyldning af vand bliver brygkedlen fyldt med vand først, da den fyldes at det vandtryk der kommer fra vandforsyningen og fordi at brygkedlen er mindre end dampkedlen.

Når den nederste probe registrerer vand, er varmeelementet helt dækket af vand. dette system sikre at varmelementet ikke kan tændes medmindre at det er held dækket af vand og dermed ikke risikere at tage skade af overophedning. Hvis vand niveauet i dampkedlen  falder til under proben vil maskinen slukke helt ned, og displays slukker. Når den øverste probe registre vand afbryder den vandtilførslen. Vandtilførslen aktiveres igen, når den øverste probe igen ikke registrer vand.

Begge elektroniske temperatustyringer, er programmeret med øvre temperatur begrænsninger, som sikre at maskinen ikke kan overophede.

Begge kedler har afbryderkontakter, som slukker for strømmen til varmeelementerne, hvis temperaturen bliver for høj.

Dampkedlen er udstryret med en sikkerhedsventil. Brygkedlen er monteret med en ekspantionsventil. Gruppens magnetventil fungerer som en ekstra ekpansionsventil, som aktiveres, hvis trykket overstiger 15 bar, og hvis den originale ekspansionsventil ikke reagerer.

Tilbage til toppen