Praktikant til CleverCoffee

Vi har endelig slået kaffebarsdøren op i The Kitchen på Aarhus Universitet, og vi vil gerne fylde den med krøllede hjerner, skøre idéer og iværksætteri. Dét håber vi, at du vil hjælpe os med, for gæster, fester og invitationerne skal tilberedes, som var det en tillokkende Michelin-ret.

Hvad er opgaven egentlig?

Arrangementer for studerende, iværksættere, virksomheder og helt almindelige – men utroligt søde – mennesker, der skal have en ekstraordinær oplevelse. Uanset om det handler om lysristet specialkaffe, naturvin eller øl brygget på den helt ideelle måde, så skal du hjælpe os med at skrue formaterne for de forskellige events sammen, så gæsterne får en unik oplevelse. De skal have lyst til at komme igen.

Men ingen fester uden gæster, så du skal samtidig sørge for, at billetterne bliver revet væk. Sammen med vores kommunikationsansvarlige skal du udvikle det perfekte mix af opslag på SoMe, nyheder og nyhedsbreve. Der er fri mulighed for at afprøve en masse af din teori – så  både du og vi bliver klogere for hvert eneste arrangement.

Og hvad skal du så?

Du skal turde afprøve dine metoder og teorier, tilpasse og gentage –  indtil vi har en formel for arrangementer, hvor kaffebaren bliver fyldt med gæster. Du skal også være indstillet på at være i en start-up, hvor vi afprøver, måler og lærer, hvad der virker – og hvad der ikke virker. Alt det, du endnu ikke kan, får du hjælp til, og samtidigt får du opmuntring til at afprøve alt det om oplevelser og formidling, du gerne vil.

Hierarki og faste roller fylder intet, men initiativ og en lærende tilgang fylder alt. Derfor stiller vi ingen krav til din uddannelsesbaggrund. Om du er i gang med din kandidat, din bachelor eller noget helt tredje er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er omhyggelig, engageret, indstillet på at lære og deler vores høje ambitionsniveau – og at du har mulighed for at afsætte 3-5 måneder til at lære en masse om oplevelser og specialkaffe.

Vores mål er at spotte den mest talentfulde kandidat, der på sigt har mulighed for ansættelse efter endt studie.

Spørgsmål? Ring til Lars på tlf. 4252 0622.

Send din ansøgning (tekst/video) og CV til lars@clevercoffee.dk.

 

FACTS

Stilling: Praktikant

Studieretning: Oplevelsesøkonomi, kommunikation eller lignende.

Kvalifikationer: En skarp pen og øje for detaljer

Tid: Efterårssemesteret 2020 – eller før

Addresse: Nørrebrogade 44, Bygn. 15 (The Kitchen), 8000 Aarhus C


Relaterede Indlæg