Velkommen til vores nye hjemmeside og webshop. Skulle du opleve en fejl, så giv os endelig besked. Tak for din støtte!
Vil du være en del af en moderne, ansvarlig virksomhed?

Er du vores nye
Head of Impact and Branding?

Vi leder efter en talentfuld, initiativrig person, der kan hjælpe os med at tage vores bæredygtigheds- og impact-projekter i CleverCoffee til det næste niveau både internt og eksternt.

Din hovedopgave som Head of Impact and Branding er at igangsætte, drive og sikre, at vores initiativer inden for bæredygtighed og positiv impact forbliver relevante og nyskabende for vores kunder. Sammen med dig skal vi fortsat skabe værdi fra “crop to cup”, og du skal være med til at vores udvikling er valid og veldokumenteret i et kontinuerligt flow af artikler og pressemeddelelser og i vores årlige Transparency Report.

Vi forventer, at du har det godt med at holde præsentationer og oplæg, og at du betragter dig selv som en god allround-formidler i alle ordets positive betydninger.

Med afsæt i vores udviklingsprojekter skal du planlægge, udarbejde og udsende alle relevante former for kommunikation på relevante kanaler, herunder pressemeddelelser, artikler og indlæg på sociale medier.

Dine opgaver inkluderer et tæt samarbejde med vores Head of Coffee og hans samarbejde med kaffebønder rundt om i verden.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre fremdrift i nuværende initiativer, såsom vores engagement i B Corp, NetZero 2030, Specialty Coffee Transaction Guide m.fl.
  • Udvikling af vores netværk for bæredygtige virksomheder, B Inspired
  • Kommunikere vores projekter og resultater via pressemeddelelser, artikler og selvfølgelig i vores årlige Transparency Report
  • Hjælpe vores organisation med at vokse ved at udfordre status quo med bæredygtige initiativer

Du har 

  • Et par års erfaring og gode resultater med branding og kommunikation både online og offline
  • En stærk vilje til at lære og arbejde med bæredygtighed på B Corp-niveau.
  • En kreativ og forretningsorienteret tankegang og et dedikeret fokus på ambitiøse mål og høj kvalitet.
  • Fremragende sociale og menneskelige egenskaber og en naturlig evne til både at arbejde i et lille team og selvstændigt.

Vi tilbyder

Du kommer til at være en del af et lille, men mægtigt kaffefirma, hvor du både kommer til at arbejde strategisk såvel som i driften. Vi leder ikke efter en kandidat på senior- niveau og er heller ikke lønførende, men vi tilbyder en stilling hvor du lærer om bæredygtighed og positiv impact på det absolut højeste niveau. Du får en grundig oplæring i vores tilgang til bæredygtighed, til gengæld kommer du med formidlingsevnerne, som vi har brug for.

Dette er en fast stilling, og antallet af arbejdstimer pr. uge er ikke fastlagt, så send venligst din ansøgning, uanset om en fuldtids- eller deltidsstilling fungerer bedst for dig. Arbejdstiden bliver fordelt på ugens fem hverdage.

Tiltrædelse: Snarest - men vi venter gerne på den rette kandidat.

De praktiske oplysninger

Er det dig?

Hvis du kan se dig selv i denne rolle, opfordrer vi alle, der føler sig egnet til at varetage opgaverne (ikke nødvendigvis dem alle) at sende en ansøgning og et CV til os via ansøgningsmodulet på Jobindex hurtigst muligt.

Vi evaluerer og inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning i dag - og allersenest søndag den 24. oktober. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lars Frello på tlf. 4252 0622 eller [email protected].

Er du vores nye Head of Branding and Impact?

Hos CleverCoffee driver vi et kaffefirma, der sætter et positivt aftryk

Vær med og gør en forskel

Hos CleverCoffee gør vi det enkelt at gøre godt

Kunne du tænke dig at blive en del af et kaffefirma, hvis primære opgave det er at skabe unikke smagsoplevelser og sætte et positivt aftryk på alle, vi er i kontakt med? 

Vi indkøber, rister og sælger nogle af verdens bedste specialkaffer. Fra vores risteri sender vi kaffe ud til private, hoteller, kontorer og mange andre i hele verden. Og i caféen i Aarhus serverer vi den absolut bedste kaffe og serverer den bedste mad, vi kan mønstre.

Vi stiller krav til alle i og omkring CleverCoffee. Alle skal bidrage til de bedste løsninger, der gør det lettere for alle at nyde kaffe fra os. Vi plejer at sige, at vi er nørder, så vores kunder ikke behøver at være det.

Med vores netværk B Inspired forsøger vi at præge andre virksomheder til større forandringer og styrke vores kultur for at forblive iværksættere, også når vi bliver store.

Specifikt om kaffebaren

I kaffebaren sætter vi en ære i at servere vores specialkaffer i sin mest optimale form - og servere brød, kager og anden forplejning, der matcher niveauet. Med en forkærlighed for at arbejde sammen med de bedste leverandører inden for bagværk, salater, pålæg og drikkevarer, nyder vi at levere forplejning til Aarhus Universitets The Kitchen, som er hjemstedet for kaffebaren.

Vi lever vores værdier og sigter efter at alle bidrager til at CleverCoffee bliver ved med at være et inspirerende og inkluderende sted at arbejde.

Følg os på Instagram