God kaffe kræver passionerede mennesker

Og passioneret må man nok have lov at kalde Ricardo Rojas fra Café Rivense del Chirripó! Kaffen flyder i familiens årer – både Ricardo og hans fire søskende er vokset op på kaffefarmen i Chirripó regionen i Costa Rica. Farmen har været familiens siden 1940’erne, hvor Ricardos oldeforældre valgte at slå sig ned.

Regionen har ikke altid været kendt for specialkaffe – nok nærmere tværtimod – men Ricardos forældre, Isabel og Régulo, slog sig altså ned alligevel med forventningen om, at de kunne ændre områdets dårlige ry.

“The coffee from this area was for a long time for commercially use only.  My great grandparents wanted to change this around, but there was not much info available on how to become a specialty coffee farmer”

Ricardo U. Rojas

Som Ricardo selv fortæller, var det svært for familien at få det til at lykkes – der var mangel på viden på området, men det slog ikke familien ud af kurs. De opsøgte selv forskellige projekter i regionen, undersøgte metoder og forsøgte at finde den bedste måde at dyrke kaffe på. På det her tidspunkt var det kutyme, at alle kafferne var vaskede, så det var også sådan familien Rojas startede ud.

I dag driver Ricardo farmen med sin bror – de resterende søskende studerer stadig og en enkelt går stadig i, hvad Ricardo kalder, Family School. Det er den fjerde generation, der driver farmen og tingene har ændret sig en del siden den blev drevet af Ricardos bedsteforældre.

 

En ny metode med nye muligheder

Der er ikke længere noget vand involveret i kaffens efterhøstbehandling – altså lige med undtagelse af dét, der bruges til rengøring. Familien startede med at eksperimentere med andre processeringer end washed, og her fandt de, at honey og natural fungerede meget bedre for dem. De ændrede simpelthen alle faciliteterne, og fokuserede på at optimere disse processer.

“There are many reasons why the natural and honey processing works better for us. First of all, the farm lies between to natural forests, which means that the water sources are protected”

Ricardo U. Rojas

Som Ricardo fortæller er det altså ikke nemt at komme af med vandet fra den vaskede metode. Familien har altid gjort det på deres egen måde, og et af målene er at reducere deres CO2 forbrug og deres påvirkning på miljøet. Da de stoppede med at bruge vand, stoppede de også med at bruge energi – kaffebærerne og de grønne bønner tørrer nu 100 pct. i solen.

Området er præget af et vildt dyreliv pga. de to naturreservater, som omkranser farmen, og for at bevare områdets økosystem planter familien skyggetræer, som falder lige i fuglenes smag. Farmen er ikke økologisk, men til gengæld bruger de restprodukterne fra kaffen som naturlig gødning. På den måde bruger de kun ganske få kemikalier til at holde sygdomme væk fra træerne – og så ender det hele i en cirkel. Lækkert, ik’?

 

Når god kaffe og socialt ansvar går hånd i hånd

Udover det miljømæssige aspekt, går familien også op i, at deres plukkere har det godt og får den rette betaling. I Costa Rica bliver plukkerne ikke betalt efter, hvor mange kilo, de har plukket, men derimod, hvor meget kaffen fylder – spørg os ikke hvorfor, men sådan har de altid gjort!

Farmens plukkere bliver i højsæsonen huset på farmen sammen med deres familier eller venner. De kommer fra mange forskellige områder og fælleskaber, så for at de har det bedst muligt, bliver de huset sammen – det giver mening!

Farmen betaler mere, for at plukkerne ikke plukker både modne og umodne bær i en stor pærevælling – det gør sorteringsarbejdet lettere, det er bedre for plukkerne og i sidste ende er det også bedre for kvaliteten. Når kvaliteten er højere, så får farmen også mere for deres grønne bønner, og så har vi jo gang i endnu en positiv cirkel. Lækkert, ik’?

 

Endeligt; kaffen vi kalder ‘La Catarata’

Farmens områder er inddelt i forskellige micro lots og denne fantastiske kaffe er fra La Catarata. Navnet stammer fra ordet ‘vandfald’ og marken er døbt sådan på grund af det store vandfald liiiige i nærheden – du kan ikke altid se det, men du kan altid høre det!

Familien startede med at dyrke kaffe her i 2005 og den nye høst er den 14. høst fra marken. Denne fantastiske Red Catuaí er dyrket i 1600 moh og smager guddommeligt! Du får en sød og balanceret kop med noter af sød figen og tropiske frugter. Lækkert, ik’?


Relaterede Indlæg