Velkommen til vores nye hjemmeside og webshop. Skulle du opleve en fejl, så giv os endelig besked. Tak for din støtte!
Category / News / Articles
Category / News / Articles

Sammen om ansvarlighed

Endnu et B Inspired netværksmøde er afviklet. På trods af at vores veje til bæredygtighed, ansvarlighed eller cirkulær drift langt fra er ens - kært barn har mange navne - så har vi et fælles mål, vi vil være bedre for verden. 

Netop de forskellige valg vi træffer i den enkelte virksomhed giver anledning til sparring og inspiration. Vi havde derfor i denne omgang ikke én oplægsholder, men alle deltagere havde mulighed for at præsentere dem selv, deres arbejde og de udfordringer de står overfor netop nu.


Nedlukning giver tid til udvikling 
På trods af en ellers kedelig nedlukning har flere af deltagerne haft mulighed for at gå i dybden med tiltag i alt fra advisory board, affaldssortering til ansøgningen om at blive B Corp certificerede. Disse tiltag og ansøgninger er klar til at komme ud og leve, men hvor nedlukningen tidligere gav tid til udvikling savner vi nu aktivitet, således certificeringerne til B Corp bliver virkelig og affaldssorteringen kan blive testet, når der igen kan bydes. 


Det er en ventetid der næsten ikke er til at bære, men vi holder ud og holder fast i den rigtige retning. Det betyder også, at udviklingen ikke står stille. Hvor og hvordan kan vi så blive endnu bedre? 

Hvordan får vi alle med? 
Hos Anne Jensen fra AGF er der et ønske om at få udbredt bæredygtighed internt i organisationen, men hvordan gør man dette bedst muligt? Hvem skal man gribe fat i først?

Mens nogle deltagere ser ildsjælene som de der skal gå forrest, tror andre på den modsatte retning og dermed få modstandere med på rejsen først. For andre igen er det ikke et spørgsmål om hvem, men hvor og hvordan. 

Nadia Strange, der er arbejder med CSR hos Christensen & Co Architects, gør en dyd ud af at inddrage de 17 verdensmål i alle møder i virksomheden, hvilket for dem giver et fælles sprog og noget at arbejde hen imod.

Sådan er der uden tvivl forskellige måder at gribe dette an på, og formentlig er der ikke én rigtig vej, men inspirationen kan tages med videre og måske vil vi på et af de kommende møder, se disse forslag implementeret.

 

Hvor præcist kender vi vores aftryk?
Både hos os i CleverCoffee regi, og  hos vores nye deltagere Jacob og Casper Sabir fra Upström, er interessen for en dybere forståelse af vores Co2-aftryk et af de næste steps på vejen til at kunne træffe beslutninger udfra. 

Selvom vi også uden beregningerne heraf, kan træffe relevante beslutninger, bliver der også et større behov for at se resultaterne af vores valg. 

For de deltagere der allerede er igang med beregningerne, er udfordringen at det nærmest udelukkende er baseret på estimater, hvilket må siges at være en begrænsning når alle ønsker at være så præcise som overhovedet muligt. 

Ligeledes gør et år, der langt fra har været som de fleste har ønsket, det ikke lettere at beregne aftrykket. De fleste har set ændringer i alt fra indkøb og salg til gæster og rejser. Samtidig er mængden af værktøjer uendelig. Der er med andre ord, mange faktorer, der spiller ind, og måske må vi bare erkende, at det er et område en rygende udvikling.
Vi gør det vi kan lige nu med de værktøjer, vi hver især har til rådighed, men det er uden tvivl et emne, der også til fremtidige møder kunne være spændende at blive endnu klogere på.
    

Mon vi må mødes fysisk næste gang? 

Ét fysisk B Inspired netværksmøde det var det vi nåede at holde før Danmark igen lukkede ned i efteråret. Det er ikke en hemmelighed, at vi tripper for igen at kunne mødes fysisk i kaffebaren i Aarhus, forhåbentlig allerede til næste møde. 

Samtidig følger der en overvejelse omkring det fremtidige format for B Inspired. Vi har set mulighederne i at invitere deltagere online fra hele Danmark og verden. Nu er spørgsmålet så, om et netværk som vores kan bære både at være fysisk og online - det vil tiden nok vise.

En ting er i hvert fald sikkert, vi håber inderligt på jeres opbakning når vi igen mødes💚

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Lad os være email-venner
Intet spam. Kun goodies!

Følg os på Instagram