Velkommen til vores nye hjemmeside og webshop. Skulle du opleve en fejl, så giv os endelig besked. Tak for din støtte!
Category / News / Articles
Category / News / Articles

Hvad står RTO for?

RTO står for “Return to origin”, som direkte oversat betyder “Tilbage til oprindelse”. Begrebet er et udtryk for andelen af salget af en pose kaffe på 250 gram i almindelig handel, der går direkte retur i forsyningskæden til kaffebonden. 

Siden starten i 2014 har vi hos CleverCoffee stræbt efter at købe de bedste grønne kaffebønner på markedet til en pris, der skaber overskud hos kaffebonden, så han eller hun kan fortsætte sit store arbejde og skabe betingelserne for en bæredygtig forretning for alle parter.

Bæredygtige priser

Det nytter ganske enkelt ikke noget, at vi som risteri køber kaffer til den laveste mulige pris – for i sidste ende betyder det, at kaffebonden, vi handler med, sælger sin kaffe til en pris, der er lavere, end hvad det koster at producere kaffen. Det medfører bl.a. den negative spiral, at bonden slækker på kvaliteten af driften for at holde omkostningerne nede, og vi véd, at dét får direkte indflydelse på kvaliteten af den kaffe, der høstes næste år.

Fra tanke til handling

Det er let at træffe beslutning om at være så transparent som muligt – det er noget ganske andet at udføre det i praksis. Som et mikro-risteri kan vi heldigvis ligge os i slipstrømmen at nogle af de største i branchen inden for specialkaffe. De mest fremsynede i branchen udsender forbilledlige årsrapporter om transparens, hvor de går i dybden med omkostninger og indtjening for hele forsyningskæden.

Vi har tanker, der leder i samme retning, men vi arbejder mere på at gøre kommunikationen omkring hver enkelt af vores kaffer så transparent som muligt – og så samle op på årsbasis på forretningen som helhed. Det giver mening for os at gøre det på dén måde – og vi håber, det også giver mening for dig som kunde.

Direct trade

Som du måske véd, er Misiones den første kaffe, som vi handler direkte hos bonden i Colombia. Vi har nu haft kaffen på hylden i knap seks måneder, og samarbejdet med Michael og Louis, der ejer og driver kaffefarmen, udbygges uge for uge.

Transparency Trade Coffee

Vi har ladet Misiones-kaffen registrere hos Transparency Trade Coffee, som har beregnet, at 17,2% af dén pris, som du betaler for en pose 250 gram hos os, går direkte retur til kaffefarmen Hacienda Misiones. Da vi yder rabat ved køb af større poser og ved salg til kaffebarer og erhverv, vil andelen af salget af disse poser, der går retur til farmen, være endnu højere. Beregningen medtager forhold som diverse afgifter hos sælger og køber samt væsketab i forbindelse med ristningen.

Transparency Trade Coffee er et uvildigt forskningsprogram på Emory University i Atlanta, Georgia, og det er dermed den mest åbne og ærlige form til at sikre, at kaffebonden får en bæredygtig betaling for sit store arbejde.

Hvad med mæglerne?

Vi er stolte af registreringen, kaffen og samarbejdet, men vi er samtidig klar over, at direkte handel, hvor prisen forhandles direkte mellem producent (bonde) og aftager (risteri) i bund og grund består af de samme elementer, som når vi handler vores kaffer via en mægler, der også arbejder med fuld gennemsigtighed i sin forretning.

Vi handler med mæglerne Nordic Approach og Ally Coffee, som begge arbejder med transparens som en naturlig del af deres forretninger, og som begge leverer data til Transparency Trade Coffee’s forskningsprojekter.

Transparens, kommunikation og samarbejde

Return to Origin er på ingen måde udtømmende, men alt andet lige er det et godt sted at starte på vores rejse mod endnu større transparens. I stedet for at fokusere på direkte handel som den eneste vej og jagte certificeringer, der ikke med garanti producerer bedre og mere bæredygtig kaffe, vil vi fokusere på at gøre hver enkelt kaffe så direkte og åbent, og vi vil offentliggøre vores resultater så ligefrem og ærlig som muligt.

Vi fortsætter med at udbygge direkte handelsrelationer – både med Misiones-farmen og andre – og vi fortsætter med at handle via mæglerne, når det er dén handelsform, der giver mest mening. Samtidig arbejder vi på udvikle en platform til formidling, som vi kan anvende fremadrettet i bestræbelserne på at drive en transparent forretning.

Så derfor er det vigtigt for os, at alle – lige fra kaffebonden, risteriet, kaffebaren og den enkelte forbruger – har fokus på, at det skal være så let som muligt at gennemskue, om den kaffe man drikker, kommer via en åben, ærlig og bæredygtig forsyningskæde.


Men hvad får mennesker til at betale en god sum penge til en projekt, som de ikke engang véd, bliver til noget? Lars Frello fra kafferisteriet CleverCoffee, der skød DKK 2.000 i idéen, fortæller:

”Projektet omkring en film om kaffebryggeren AeroPress blev præsenteret som et enkelt, men ambitiøst projekt. Folkene bag filmen har rejst jorden tynd for at interviewe en masse af de mennesker, der har været med til at gøre netop AeroPress’en til noget ganske særligt inden for vores nørdede del af kaffeverdenen – og var det ikke for Kickstarter og ildsjælene bag projektet, ville sådan en film aldrig se dagens lys.”

Hvad handler filmen om?

Dokumentaren, der har fået navnet ”AeroPress – Movie”, fortæller historien om kaffebryggeren AeroPress – fra opfinderens værksted i Californien til AeroPress-mesterskaberne rundt om i verden. Filmen udforsker, hvad der gør folk så begejstrede for denne underligt udseende og ikoniske kaffebrygger.

Støtter kun udvalgte projekter

For Lars Frello fra CleverCoffee er der dog én ting, der er altafgørende for, om hans kafferisteri støtter et Kickstarter-projekt.

”Projektets resultat skal gøre det lettere at få en god kop kaffe. Så enkelt kan det siges, for det er dét, CleverCoffee har som rettesnor. Om det så er en rister, der er automatiseret eller en film, der får folks øjne op for, hvor let det kan være at få en god kop kaffe – og dermed undgå en masse dårlig kaffe – er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at vi via vores støtte er med at udbrede den gode kaffe til alle.”

Kun én visning i Biffen Odder

Selvom kafferisteriet i Fillerup har faciliteterne til at vise en film, var det oplagt at udvide det gode samarbejde med Biffen Odder. I Biffen serverer man i forvejen den lokalt-ristede kaffe – og filmen er ganske enkelt så flot, at den bør ses i biografen.

”Vi har smugkigget dokumentaren, og den fortjener at blive vist i en biografsal med et stort lærred, ordentlig lyd, og hvor man sidder godt. Vi er rigtig glade for, at Biffen Odder vil lege med, når vi kommer med skøre idéer om at vise en film om en kaffebrygger”, slutter Lars Frello.

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Lad os være email-venner
Intet spam. Kun goodies!

Følg os på Instagram