CleverCoffee er B Corp-certificeret - Alle i og omkring CleverCoffee er med til at skabe en bedre verden. Intet mindre!

Vi sætter krav til os selv, derfor skal vores emballage:

1. Holde kaffen frisk og smagfuld
Helt overordnet er en bæredygtig emballageløsning naturligvis først og fremmest en emballage, som bevarer den gode smagsoplevelse af kaffebønnen. Efter bønnen har rejst så langt, skal de sidste kilometer selvfølgelig ikke spolere det. Vores emballager udgør kun en lille del af vores aftryk, men som i vores produktion har vi også her fokus på at være fremsynet.
2. Være cirkulær emballage*
* Genbruges eller genanvendes i et eksisterende system - uden at kvaliteten af materialet bliver forringet. Her kan der imidlertid være en udfordring, der er nemlig materiale der ikke må genanvendes til fødevarer, hvorfor vi skal finde et alternativ hertil.
3. Være lavet i et genanvendt materiale
Det hænger naturligt sammen med punkt 2. Hvis vi kan undgå af producerer nyt materiale ved at genanvende noget allerede eksisterende, undgår vi også at tilføre yderligere emballage til verden - det ser vi som en nødvendighed for at nedbringe mængden af affald i verden.
Category / News / Articles
Category / News / Articles

Hvad er Clever emballage?

Med emballage følger mange valg...

Som det fremgår oven for, er vores mål helt overordnet er at finde en emballage, der:

  1. holder kaffen god,
  2. lavet i et genanvendt materiale,
  3. som kan genbruges eller genanvendes i et eksisterende system, uden at kvaliteten af materialet bliver dårligere. En cirkulær emballage.* 

 

Forklaring: Helt overordnet er en bæredygtig emballageløsning naturligvis først og fremmest en emballage, som bevarer den gode smagsoplevelse af kaffebønnen. Efter bønnen har rejst så langt, skal de sidste kilometer selvfølgelig ikke spolere det. Vores emballager udgør kun en lille del af vores aftryk, men som i vores produktion har vi også her fokus på at være fremsynet. 

 

* “Genanvendes i et eksisterende system” er mere en praktisk konsekvens af, at vi lever i den virkelige verden, idet man jo sagtens kan udvikle sin egen lukkede cyklus. Men hele systemet om at skulle indsamle, vaske, opbevare og håndtere den slags emballage, blev hurtigt fundet for tungt i dette projekt. Fra et bæredygtighedsmæssigt perspektiv er ideen om et lukket kredsløb dog heller ikke specielt god. Og det kan vi se ved at sammenligne med naturen, hvor ingen systemer og cyklusser er lukkede og simple, men oftest store og komplekse. Derfor vil det altid være en strategisk prioritering at indgå i en eksisterende cyklus. Med mindre selvfølgelig at der er tale om en cyklus, der endnu ikke findes, men som burde findes, da må man insistere på at opstarte en ny, evt. sin egen. Der befinder CleverCoffee sig ikke på privatforbruger-området, men måske med tiden og med det udvidede producentansvar fra 2025 kan det blive relevant at indgår partnerskaber med ligesindede/ ligeartede producenter med samme tyder emballagebehov. Med andre ord, det er klart vigtigt at have i baghovedet, og klart relevant, men ikke helt endnu. For privatkundemarkedet i hvert fald. Mere om erhvervskunderne sidst i dette indlæg.

 

De tekniske test, altså hvorvidt emballagen lever op til de tekniske krav til at bevare kaffen bedst muligt, er imidlertid svære at lave, når materialerne til emballagen ikke findes i 100% færdigudviklede løsninger. Kort sagt betød det, at vi kørte parallelspor med de tekniske test, prototypetest og brugertest.

Hvor er CleverCoffee i dag? 

Nedenfor kan du læse om emballage til henholdsvis privatforbrugere og erhvervsløsning.

 

Kaffeemballage til privatforbrugere 

Status i dag

I dag består emballagen af to dele. 

En kaffepose lavet af PE, som er lukket ved varmeforsegling, og en papirlabel der sidder fast med en lim. Limen har ikke været undersøgt i dette projekt, pga. den lille mængde og fordi det jo ikke er en decideret LCA (life cycle assesment), der er lavet, men en generel gennemgang af emballagen. 


250g. salgsposer i PE plast

Løsningen er langt hen ad vejen rigtig fin. Og sammenlignet med andre kaffeemballager udmærker den sig ved ikke at have et lag aluminium, og heller ikke andre typer plast i posen. Selv ventilen er PE. At posen er designet monomaterielt, gør genanvendelsen langt nemmere. Posen kan således genanvendes med det øvrige bløde plastaffald fra husholdningen. PE er nemlig fint genanvendeligt.

 

Hold op imod den overordnede strategi løser emballagen den primære udfordring: Den holder kaffen god, og ventilen sikrer, at kaffebønnerne kan afgasse. Den er også genanvendelig. Der er dog tre områder, hvorpå den eksisterende emballage clasher med en clever emballagestrategi:

  1. Emballagen kan ikke genanvendes, uden at kvaliteten bliver dårligere, da genanvendt PE ikke kan fødevaregodkendes. Det er dermed reelt en downcycling, mere end en recycling.
  2. Emballagen er af samme grund ikke genanvendt, men kræver derimod jomfruolie hevet op dybt fra undergrunden som råmateriale i produktionen.
  3. Endelig er posen ikke monomateriel, pga. papirlabelen. En mere generel betragtning er, at den nuværende emballage ikke kommunikerer til slutbrugeren, om hvordan denne skal håndtere emballagen efter endt brug.

 

FACTS:

UPcycling = Råmaterialer genbruges eller genanvendes med tilført værdi

REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form

DOWNcycling = Råmaterialer genbruges, men mister værdi eller egenskaber



Det betyder også, at med enkelte ændringer kan den nuværende emballage score relativt højt i forhold til at være en clever emballage. Papirlabelen kan udskiftes med en label af genanvendt PE, og man kan nemt tilføje information om sortering. Ved at sætte en PE label på kan den samlede emballage genanvendes til ny PE. I forhold til kommunikationen på emballagen, må man være opmærksom på, at ikke alle kommuner, og i eksportsammenhæng lande, sorterer ens, hvor fx nogle kommuner endnu ikke husstandsindsamler blød plast. Her vil det være nødvendigt at aflevere den bløde PE plast på genbrugsstationen. Med den kommende affaldsbekendtgørelse ensrettes indsamlingen imidlertid i Danmark, hvorefter det naturligvis bliver lettere at kommunikere. I forhold til eksportsituationen vil man aldrig kunne kommunikere korrekt ind alle de forskellige landes affaldssorteringssystemer, men her vil det være relevant at nævne, hvilket materiale emballagen består af. Altså 04 PE.

Den næste generation af kaffeemballagen til privatforbrugere bliver altså en pose, ventil og en label af genanvendt PE, med tydelig kommunikation til slutbrugeren om, hvordan posen skal affaldssorteres. Limen bliver næste step, såfremt PE-posen bibeholdes. 

 

Alternative emballager


Oven på en håndfuld Transparency Report´s står nogle af de testede materialer fra GCO. Den hvide pose er Paptic materialet, mens de to gennemsigtige bøtter er rPET. 

I jagten på en clever emballage har vi afsøgt en del andre muligheder. En af de mere tossede ideer var at forsøge at få lov til at indgå i den eksisterende returpant ordning med Dansk Retur System, i sandhed et clever system. Tanken om en klar flaske med kaffebønner, som man kan hælde bønnerne ud af, hvor man endda ville kunne se de visuelt smukke og glinsende bønner, var bestemt tillokkende. Vi er dog meget opmærksomme på, at det i givet fald ville betyde, at flasken ville skulle opbevares mørkt hos slutbrugeren, og at det kun var i selve ophældningssituationen, at den oplevede merværdi ville opstå. Ventilen ville kunne indarbejdes i låget, og man ville kunne bruge en standard flaske, fx i rPET (recycled PET plastik). Ideen blev dog hurtigt skudt ned, fordi pantsystemet er lavet til drikkevarer, og ikke bare en “drikkevare to be”. Skal man tænke nyt, skal man turde at fejle.

Med DTU’s BBV i den ene hånd og en vægt i den anden er det ret simpelt at få nogle hurtige retningsangivere, alene ved at se på de miljømæssige produktionsomkostninger. Ud fra en første screening af markedet for muligheder, nuværende og i den nære fremtid mulige, fandt vi frem til følgende muligheder:

 

Glasemballage

Paper Bottle

Papæske

PET (rPET)

Paptic Gavia

 

I det følgende viser vi eksempler på BBV beregninger. Der er selvfølgelig en masse forbehold, og disse eksempler viser ikke andet end et lille udsnit af hvad BBV’en kan. Da det er brugt til en umiddelbar screening, er der ikke taget højde for affaldshåndteringen, ligesom der ikke er taget højde for transport - fx af den tungere glasemballage, eller de nye krav til håndtering, i forhold til at glas går nemmere i stykker end en pose af blød PE osv. Dette er kun et screeningsværktøj til umiddelbart at se, hvordan de forskellige typer materialer i produktionen adskiller sig CO2-mæssigt.

 

Glas

Glas er interessant, fordi det vil kunne fremvise bønnerne - en visuelt lækker ting, som virkelig ville skille clever coffee ud fra mængden af specialkaffe emballagetyper. Derudover har glas noget kvalitet over sig, og det er superegnet til direkte genbrug, altså fx en refill-løsning med tiden, eller endda repurposing, hvor man bruger sit gamle flotte clever emballage til krydderurter, blyanter, eller hvad man nu har. Glas kan mange ting. 

 

Glasemballagen røg imidlertid hurtigt ud, fordi det er så tungt, både i vægt og i produktion. Pr. kg ville det betyde en negativ besparelse, altså en forøgelse i CO2, på ca. 35 kg CO2. Skemaet nedenfor taler i tons, fordi det er udviklet til produktionsvirksomheder, men vi kan bruge det til at læse proportionerne.

 

 

At skifte fra PE til glasemballage ville det betyde en negativ besparelse på ca. 35 kg CO2. pr. kg udskiftet PE. Et emballageglas vejer ca. 20 gange så meget som en kaffepose med samme mængde kaffe. Så den sparede CO2 i den undgåede PE (2.164), bliver ædt op af den negative besparelse (-37.724). De nye materialer skrives af beregningstekniske årsager ind som en negativ besparelse (de -20.000 i skemaets tredje kolonne). OBS: Vi taler i kg for at holde proportionerne. Vores emballage er ikke i nærheden af at udlede 35.000 tons CO2. 

 

Det skal nævnes i forbindelse med glas, at dette ikke er et budskab om, at man skal frygte at købe madvarer emballeret i glas fremover. Der er ekstremt mange forhold, som denne miniscreening ikke tager højde for, og glas kan en helt masse gode ting. Kaffeemballage vil vi dog stille os tvivlende over for er en af dem.

 

Paper Bottle og Cradle to cradle papæske

Paper Bottle er interessant, fordi den ligesom en glasemballage ville være innovativ og igen skille en clever emballage ud fra mængden. Derudover er den generelt tænkt “clever” - og med tiden skal den måske erstatte netop glasflasker og metaldåser. For Clever Coffee ville det klart være interessant at hjælpe med udbredelsen. Cradle to cradle papæsken er en lille kasse, som vi kender fra “undgå madspild”-æsken. Den er endda cradle to cradle certificeret og derfor naturligvis sindssygt interessant igen af samme grunde som Paper Bottle, men ligeledes fordi Cradle to cradle er den mest ambitiøse miljømærkning der findes. Du kan praktisk talt spise æsken efter brug, selvom det dog nok vil være lidt en tør tjans. Den mest ambitiøse miljømærkning rimer dog ret godt på Clever Coffee.

  

Både Paper Bottle og en cradle to cradle papæske vil indgå som papir i BBV’en, da BBV’en ikke er opdateret med så nye materialer. Disse to røg imidlertid også hurtigt ud, pga den relativt lille potentielle besparelse, som igen skal ses i lyset af en masse forbehold og usikkerheder og så det faktum, at begge emballageprodukter reelt set først skulle færdigudvikles til en decideret kaffeemballage. 

 

At skifte fra PE til Paper Bottle eller en Cradle to cradle papæske ville det betyde en lille besparelse på ca. 0,5 kg CO2. pr. kg udskiftet PE. Disse emballage vurderedes at veje ca. det samme som en kaffepose med samme mængde kaffe. De nye materialer skrives af beregningstekniske årsager ind som en negativ besparelse (de -1.000 i skemaets tredje kolonne). Så den sparede CO2 i den undgåede PE (2.164), bliver igen næsten ædt op af den negative besparelse (-1.562). 

rPET

Endelig har vi rPET. rPET er sindssygt interessant, fordi det som den eneste plasttype kan genanvendes uden værditab, altså decideret REcycling, hvor rPET parallelt til PET kan fødevaregodkendes. Oprindeligt stammer PET (Polyethylene terephthalate) fra olie, men fordi det også kan fødevaregodkendes i sin genanvendte form rPET, vil det faktisk kunne give os et reelt bud på en clever emballage. Genanvendt – Genanvendeligt, uden at miste værdi – i en eksisterende cyklus. Tjek til det hele.

 

rPET indgår ikke som materiale i BBV’en, der igen ikke er helt opdateret, så vi har måttet hacke beregneren lidt med hjælp fra DTU, hvilket bliver for teknisk at gennemgå her. Men det viser faktisk en dog lille besparelse, som alle forbeholdene in mente dog ikke synes at give et meget overbevisende billede. Dog fandt vi rPET-løsningen værd at gå videre med - ift at se hvad kunderne egentlig ville synes om denne slags emballage i en brugertest.

En dåse vejer 45 g kontra posens 15 gram, så der skal bruges 3 gange så meget plastik til rPET løsningen, der til gengæld estimeres til at have en 80% CO2 besparelse i forhold til PET, hvilket gør, at den samlede vægt reduceres for at udligne besparelsen. De nye materialer skrives af beregningstekniske årsager ind som en negativ besparelse (de -0.600 i skemaets tredje kolonne). 

 

Paptic Gavia

Paptic er et helt nyt slags materialer. Det er lavet af træfibre, opfører sig lidt som plastik, men føles som stof. Også er det 100% from nature og monomaterielt. “Paptic® is renewable, recyclable & reusable packaging material made of renewable raw-materials.” Det spændende ved Papic er, at det kan indgå både i den biologiske og den tekniske cyklus, hvis man taler cirkulær økonomi. Paptic kan altså både bruges i produktionen af nyt pap/papir og komposteres og indgå i det biologiske kredsløb.

 

Sommerfuglemodellen, som beskrevet af Ellen MacArthur Foundation.

Denne systemiske fleksibilitet er ret prisværdig, idet at hvis nogen nu skulle tabe en kaffepose i naturen, hvilket naturligvis aldrig ville ske, men hvis nu, så ville den komposteres. Og som udgangspunkt ville den kunne genanvendes i den eksisterende  papircyklus. Dvs. igen en løsning, der faktisk er ret tæt på at være clever. Som de øvrige emballager er Paptic også ret nyt, så der findes ikke tal i BBV’en til at regne på. Derfor vurderede vi, at Papic har samme estimerede tal som Paper Bottle og papæsken, altså formentlig en lille besparelse (se ovenfor). Og Paptic har allerede deciderede emballageløsninger. Det kan lukkes via opvarmning i den eksisterende pakkemaskine og er således nem at skifte til. Paptic gik med andre ord også videre til næste fase, brugertesten. 



Brugertesten

Overordnet set har Worldperfect udført et brugerinterview vedrørende de tre forskellige emballagematerialer PP kaffepose, r-PET bøtten og Paptic Gavia. 

 

Interviewet blev gennemført med 8 personer; en person med abonnement hos Clever Coffee, to personer som ikke tidligere har været kunde og fem personer som er kunder og køber igennem webshoppen eller i butikken. 

Seks af interviewpersonerne er Clever Coffees hovedmålgruppe - personer der går op i smagen og fremstillingen af kaffe og som ønsker at få en kaffeoplevelse. Disse har i forvejen en del erfaring omkring brygning og ristning af kaffe og derfor har de også nogle forventninger til emballagen og dennes evne til at holde kvaliteten af produktet. En del af denne forventning er bygget på fakta, men en del er ligeledes bygget på “det plejer man”. 

 

Hovedformålet for interviewet var at identificere problemstillinger hos brugeren, som er vigtige at tage højde for i processen med at udvælge en ny emballage. Derudover har interviewet tydeliggjort, hvad der er vigtigt for Clever Coffees kunder i kommunikationen omkring emballagen. 

 

De vigtigste findings:

Clever Coffee er eksperterne

Brugeren ser Clever Coffee som eksperterne, og derfor er de åbne overfor at ændre adfærd, hvis de får ny viden omkring kaffebrygning og fx kaffeopbevaring. Dette giver mulighed for at vælge en emballage, som bryder med standarderne og er med til at skubbe yderligere til den bæredygtige udvikling. 

 

Sorteringsvejledning er en ekstra hjælp 

Brugerne går op i en vis grad op i, hvad emballagen består af. Dette kan være på grund af en interesse for bæredygtighed, eller fordi de skal vide, hvordan de skal afskaffe emballagen efter brug. Ved at fremhæve sorteringsinformationen hjælper Clever Coffee kunden med en problemstilling, som denne skal forholde sig mere til i fremtiden, og derfor er dette den vigtigste information omkring emballagen.

 

Italesæt forventningerne til emballagen 

Brugerne bedømmer en emballages kvalitet ud fra funktioner som ventil, genluk, UV beskyttelse og lufttæthed. Derfor foretrækker flest af brugerne kaffeposen. Dog er de åbne overfor de andre emballager, hvis de kan få samme kvalitetssikring, og derfor er det vigtigt at italesætte emballagens betydning for kaffen, og om det kræver en anderledes adfærd fra brugeren.

 

Tænk i samarbejde og store systemer 

Flere af brugerne er ligeledes åbne overfor at genbruge emballagen, men her stiller de større krav til Clever Coffee, før at denne adfærdsændring bliver realistisk. Clever Coffee skal tænke i større systemer og samarbejde, så emballagen ikke binder kunden kun til Clever Coffee. Denne finding gælder ikke kun for emballagen til kaffe, men kan også tænkes ind ved andre emballager, fx to go kopper. 

 

Brugerne foretækker altså umiddelbart den eksisterende pose, men er åbne og positivt stemt over for nye mere bæredygtige alternativer.

 

Dream

Vi vil fortsat undersøge markedet for et materiale, som er genanvendt, kan genanvendes til fødevareemballager, eller som ikke er oliebaseret, og som bliver indsamlet i et eksisterende system. Paptic Gavia og rPET bøtten er begge muligheder, som kan genbesøges i forhold til hvor emballagemarkedet bevæger sig hen. Og emballagen skal naturligvis først og fremmest holde kaffen frisk, for det vigtigste er (som i mange andre af livets aspekter): Kaffen.

Med de små tilrettelser fra projektets findings er den nuværende løsning dog ikke så tosset.



Kaffeemballage til erhverv 

 

Status i dag

I dag består emballagen af overordnet to dele. 

En 14 L  spand lavet af PP, og et håndtag lavet af stål. Papirlabel og lim er ikke taget med i denne første screening. Igen, det er ikke en fuld LCA (life cycle assesment), der ligger til grund for projektet. Denne PP spand fyldes med ristede kaffebønner, som så leveres til erhvervskunderne. Når spanden er tømt, hentes den tilbage i cyklus. En ordning, der kun kan fungere, fordi vi har en unik relation til vores erhvervskunder, hvor vi har mulighed for at tage de gamle spande med tilbage. Således kører systemet faktisk uden affald. Med andre ord: En clever zero waste løsning. 

 

Her er der en pointe, som kun god erfaring kan vise, som BBV ikke viser, og som alle mulige fine strategier også har svært ved at rumme: Praktikken med en sådan spand er utrolig god og nem. Man kan ikke lige måle CO2-effekten af det, men spanden er firkantet, hvilket gør, at der nemt kan være plads til den i et lille køkken. Den er stabelbar, hvilket gør alting sindssygt meget nemmere. Selv lågene passer underligt satisfying ind i hinanden. Flere eksisterende kunder har faktisk beholdt spanden og brugt den til fx mel eller lignende (det der i genbrugstermer hedder “repurpose”). Med den nye pantløsning er det også helt okay at beholde spandene, så længe vi ved, hvor spandene er. 

 

Nogle vil stille spørgsmålstegn ved, om dog ikke en engangsemballage er bedre. Fx en pose af genanvendt PE, som den der bruges til privatkunderne. Den skal ikke transporteres frem og tilbage, den vejer mindre, og der skal ikke bruges vand og energi på rengøring pr. gang. Men her glemmer man, at affald ligeledes skal transporteres, ofte endda meget længere end blot mellem Clever Coffee og kunder. Faktisk har man tidligere (2019) fundet blød plastikaffald fra Danmark så langt væk som Malaysia, Indonesien og Kina (Emballagens oprindelse afsløres bl.a. af den påtrykte tekst, fx "Lækker flødeis med chokoladesovs", en sætning, som langt de fleste i Fjernøsten ikke lige forstår). Og dernæst er det vigtigt at overveje, at før plast kan genanvendes, skal det ofte vaskes, ligesom hele genanvendelsesprocessen kræver store mængder energi og vand, og i øvrigt også transport, først med skraldebilen, så videre til genanvendelsesfaciliteterne, inden det igen skal ud til de nye produktionssteder, gerne med et par ekstra transporter oven i. Grunden til, at mange ikke tænker disse tanker til ende, er den lidt ubehagelige sandhed, at “væk” ikke findes, så når man smider noget væk, “er” det stadig. Derudover skal også den nye engangsplast laves af olie, som kommer dybt nede fra undergrunden, og som skal raffineres og transporteres, og det endelige produkt skal produceres og transporteres, hvilket ligeledes koster mange ressourcer. Med andre ord: Direkte genbrug vil altid være at foretrække, og det kan vi sige med relativ stor sikkerhed selv uden at lave de nøjagtige CO2-beregninger. 

 

Den nuværende erhvervsløsning holdt op mod strategien for en clever emballage viser også, at det allerede er en ret fin løsning, og forbedringsmulighederne hænger derfor lidt højere. Men hvorfor er den nuværende løsning så god?

Vores mål helt overordnet er at finde en emballage, der holder kaffen god, lavet i et genanvendt materiale, som kan genbruges eller genanvendes i et eksisterende system, uden at kvaliteten af materialet bliver dårligere. En cirkulær emballage.

 

Holder kaffen god: Tjek

Lavet af genanvendt materiale: Ikke tjek

Som kan genbruges: Tjek

 

Til sidst punkt mangler vi imidlertid erfaringer, i forhold til hvor mange gange spandene reelt kan genbruges. Det er spande lavet i ret kraftig PP plast, så de kan holde til en del, og vi har endnu ikke opdaget flækkede eller på andre måde itu spande, så vi har sat antal gange i brug til 10 som forsigtigt første bud. Men det er klart, at i den bedste af alle verdener skal vi selvfølgelig gå efter en emballage, som i princippet kan bruges i “det uendelige”. Derfor vil en forbedring af nuværende løsning gå efter endnu mere holdbarhed.

 

Den indledende markedsundersøgelse viste desvære ingen alternativer i rPET (som vi ellers elsker, jf. ovenfor. I tilfælde af en itu spand vil den kunne recycles uden værditab). Til gengæld er der en spændende løsning i stålblik. Men vi ved, at stål er et ressourcekrævende materiale, så hvor mange gange skal man bruge en stålblikspand, før det CO2-mæssigt er en god beslutning? I parentes bemærket hører det med til overvejelserne, at en “rigtig blikspand” vil have helt andre kvalitetsmæssige konnotationer for slutbrugeren i køkkenet. Sammenlign en tarvelig plastikmadpakke med en lækker indisk dabba af stål. Og alt, hvad det ville medføre af mere hensigtsmæssig adfærd (mennesker har tendens til at passe bedre på lækre ting), er heller ikke særlig nemt at vise CO2-beregninger på.

 

Derfor virkede det relevant at undersøge en blikspand.

PP-spand vs. stålblik-spand

Stålspanden kommer i en 10L og 20L udgave. 

 

Via tal fra BBV’en lavede vi grafer, der viser et skæringspunkter for hvor CO2-udledningen krydser i forhold til antal gange i brug. Der er korrigeret efter kg solgt kaffe. Præmissen er sat, så PP spanden kan bruges 10 gange i et batch, og blikspanden kan bruges uendeligt ud fra pointen om, at blikspanden er langt mere holdbar. Grafen viser, at blikspanden er bedre allerede efter andet batch. Det vil sige i praksis, at hvis blikspanden kan bruges dobbelt så mange gange som PP spanden, vil blikspanden formentlig være et bedre bud rent CO2-mæssigt i materialeproduktionsomkostninger.

 

PP spand CO2 og blikspand 10L CO2


Hvis PP-spanden bruges 10 gange pr. batch, og stålblikspanden bruges uendeligt mange gange, vil stålblikspanden formentlig være et bedre bud efter andet batch. Med alle forbeholdene.



Tallet ser endnu bedre ud for 20L spanden, som kan have meget mere kaffe pr kg stålblik i sig. Samme præmisser som ovenfor giver en graf, der viser, at stålblikspanden i kraft af den større mængde transporterede kaffe pr kg stålblik faktisk allerede er bedre efter første gang. 

 

Blikspand 20L og PP spand CO2

PP-spanden estimeres til at blive brugt 10 gange pr. batch, og stålblikspanden estimeres at kunne bruges uendeligt mange gange. Her er stålblikspanden formentlig et bedre bud allerede efter første batch. Med alle forbeholdene.

 

Med andre ord: PP-spanden er god, men beregningerne tyder på, at stålblikspanden er endnu bedre, især den store på 20L. I den store spand kan der være 7 kg kaffe, hvilket stadig er komfortabelt under de anbefalede max 12 kg i følge arbejdstilsynet. Det betød at spanden “gik videre” til en konkret test hos en kunde.



Brugertesten

Allerede i det første møde med spanden var praktikken lidt en udfordring. Spænderemmen gik utrolig stramt, og spanden virkede bøjet og bulet allerede efter enkelte gentagelser af lukning og åbning. En bulet og bøjet spand kan dog stadig give oplevelsen af en slags naturlig patina, og hvis praktikken stadig var i orden, er det ikke nødvendigvis et problem, så vi gik videre og forsøgte med en brugertest. 

 

Brugeroplevelsen var den samme. Spanden var for uhandy, og den passer ikke lige så godt i et køkken. Derudover er den rigtig nok stabelbar som PP-spanden, men den stabler ikke helt lige så godt, og dens runde form er heller ikke særlig hensigtsmæssig i et køkken. Eller rettere, ikke lige så hensigtsmæssig som den firkantede lækre dejlige PP spand, som alle elsker at bruge og stable.

 

Havde spanden vist en kæmpe og sikker CO2-besparelse, ville den kunne overvejes, og den er heller ikke nødvendigvis helt ude for altid, men for nuværende synes brugertesten at give anledning til at beholde PP-spanden. 

 

Dream

Vi vil fortsat undersøge markedet for et materiale til erhvervsløsningen, som er genanvendt, kan genanvendes til fødevareemballager, eller som ikke er oliebaseret, og som bliver indsamlet i et eksisterende system. Blikspanden og evt. en fremtidig løsning i rPET er mulige veje at gå, for vi kommer til at holde vores løsning til en zero waste løsning, når nu vores kunderelationer på erhverv tillader afhentning og recirkulering, i modsætning til fx vores privatkunder, hvor der ikke er nogen oplagt mulighed med direkte genbrug. I dialog med vores erhvervskunder vil vi dog gerne gøre det endnu nemmere at få en zero waste erhvervsløsning. På emballage går det fremragende; næste skridt er at kigge på selve kaffen. Hvor ender grumsen sit liv? Mere om det i næste blogindlæg.

 

 

Skrevet af Søren Stochholm, partner i WorldPerfect, april 2021. 

Lysristet specialkaffe - passer til alle kaffebryggere

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Lad os være email-venner
Intet spam. Kun goodies!

Følg os på Instagram