James hofmann metoden

Stempelkande

Stempelkande á la James Hoffmann – en alternativ måde at benytte den stempelkande, du sikkert allerede har stående hjemme i skabet. Med denne bryggeguide kan du brygge en kvalitetskaffe til dig og dine gæster.

Følg videoen eller step-by-step guiden i bunden af siden.

Stempelkande bryggeguide

Håndbryg med Chemex

Det er oplevelsen værd at gøre sig umage

kaffebønner

48g kaffe

kaffekværn

Medium grov-kværnet

kaffekopper

6 kopper

gooseneck hældekedel

800g vand / 95°

stopur

ca. 15 minutter

Step-by-step

Sæt 800g vand over til brygningen.

CleverCoffee Tip
Brug filtreret vand, da det giver dig de bedste betingelser for en transparent og smagfuld kaffeoplevelse. 

Hvis du har en temperaturstyret hældekedel, så hold temperaturen på 95°C. Her får du det mest optimale ud af kaffen.

Er vandet for varmt, ekstraheres der mere end, hvad godt er for bønnerne. Er vandet for koldt, risikerer du, at du ikke får de mest optimale smage ud af kaffen.

Kværn kaffen medium til grov.

På en Wilfa uniform kværn anbefaler vi setting 34-36. 

CleverCoffee Tip
Oplever du, at kaffen er bitter og tør? Kværn kaffen lidt grovere. 

Oplever du, at kaffen er saltet og sur? Kværn kaffen finere.

Sæt din stempelkande på en vægt og hæld den kværnede kaffe i stempelkanden og nulstil vægten. 

Hæld derefter alt vandet (800g) aggressivt ned i den kværnede kaffe i stempelkanden.

Vent nu 4 minutter - tålmodighed er en dyd ⏳

Rør let rundt i toppen af kaffen - brug derefter 2 skeer til at fjerne den skum, der er på toppen af kaffen. 

Skummet giver kaffen en bitterhed, derfor vælger vi at fjerne den.

Sæt forsigtigt stemplet ned i kanden, du skal kun lige sætte det ved overfladen af kaffen og IKKE presse den i bund. 

Hvorfor skal stemplet ikke presses i bund?
Ved at presse stemplet i bund, fordi der presses mikroskopisk kaffegrums op igennem metalfilteret. Det giver en mudret, bitter kop kaffe.

Vent nu 10 minutter – efter 10 minutter er kaffen klar til servering.

Stemplet skal forblive i overfladen af kaffen, også under serveringen. Du hælder ganske fordigtigt kaffen igennem stempelkandens metalfilter.

Velbekomme!