www.clevercoffee.dk ejes og drives af CleverCoffee ApS, Fillerupvej 27, 8300 Odder., CVR-nummer 38466216. Bank: Merkur Andelskasse. Reg. Nr. 8401 kontonr. 4299329. Kontakt: webshop@clevercoffee.dk

Alle ordrer modtaget via www.clevercoffee.dk behandles efter de her anførte forretningsbetingelser. Ved gennemførelsen af en ordre på www.clevercoffee.dk, anerkender du som kunde at have læst og accepteret disse betingelser. En gennemført ordre betragtes altid som en bindende aftale mellem kunden og CleverCoffee. Der tages forbehold for prisfejl, tastefejl, tekniske fejl i systemet samt ændringer i specifikationer samt udsolgte produkter.

Priser

Alle priser er dagspriser og prisen er angivet i DKK inklusiv moms og eventuelle afgifter. Priserne er eksklusive fragt- og leveringsomkostninger. Priserne på tidspunktet for afgivelse af bestillingen er gældende.

Betaling og transaktionsomkostninger

Hos CleverCoffee.dk betaler du dine varer med Dankort, MobilePay, VISA-kort eller MasterCard på det beløb i DKK, som ordren lyder på. Beløbet hæves først den dag, varerne afsendes fra CleverCoffees lager. Betalingsdata sendes til NETS i krypteret form (SSL), og på intet tidspunkt kan eller vil www.clevercoffee.dk få adgang til dine personlige betalingsdata, ligesom disse data ikke opbevares i vores betalingssystem.

Kaffeabonnement

Når man køber et kaffeabonnement hos CleverCoffee, indgår man en aftale, der over den valgte periode, har løbende forsendelser af flere på hinanden følgende køb.

Betalingen foregår pr. levering og pengene trækkes først fra betalingskortet ved afsendelse af hver enkelt leverance. Der fremsendes faktura pr. mail til kunden for hver leverance.

Ved afgivelse af ordre, oprettes man med adgang til “Min konto”, hvorfra man kan logge ind og administrere sit abonnement. Man kan uden omkostninger stoppe abonnementet, hvis man ikke ønsker at modtage flere leveringer eller vil ændre sit abonnement, hvis man ønsker flere/færre leveringer eller større/mindre mængde pr. levering. Der fremsendes en mail til kunden, hver gang den nuværende aftale ændres.

Reklamation

CleverCoffee opfordrer dig til at foretage kontrol af de leverede varer umiddelbart efter modtagelse. Skulle du konstatere fejl eller mangler, bedes du straks gøre os opmærksom herpå.

Som forbruger er dine køb omfattet af købelovens regler om 2 års reklamationsret. Reklamationsperioden løber fra den dato, hvor du modtager varerne. Konstaterer du en fejl eller mangel ved din ordre, eller ønsker du at reklamere over en vare, bedes du skrive til os på mailadressen webshop@clevercoffee.dk. Du bedes oplyse dit ordrenummer, når du skriver til os, og vi vil hurtigst muligt vende tilbage til dig med en udmelding omkring den videre proces.

Er reklamationen berettiget, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at manglen ikke er opstået som følge af en *fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. En vare må under ingen omstændigheder tages i brug, før reklamationen er færdigbehandlet.

Hvis reklamationen er berettiget, vil CleverCoffee refundere rimelige fragtomkostninger, som du som kunde måtte have i forbindelse med returnering af varen. Vi vil bestræbe os på at behandle din reklamation, så hurtigt som muligt.

*For eksempel: Produkter som Bonavitas hældekedel og kaffemaskiner er kun beregnet til brug med filtreret vand. Dette betyder, at hvis der sker tilkalkning af produktet, hører det ikke under reklamationsgarantien, da det er fejlagtig brug at benytte ufiltreret vand i produktet.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Start en reklamation

Før returnering bedes du venligst underrette os pr. mail på mailadressen webshop@clevercoffee.dk. Du vil herefter modtage et returnummer, som du bedes påføre på en kopi af ordrebekræftelsen, der bedes vedlagt returvaren. Derefter vil tilbagebetaling blive foretaget via overførsel til din bankkonto. Bemærk venligst at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Du er også velkommen til at aflevere din vare personligt hos os efter forudgående aftale.

Jeg har fortrudt mit køb

Såfremt du ønsker at returnere en vare, skal du senest 14 dage efter modtagelsen give os besked om dette. Efterfølgende har du yderligere 14 dage til at tilbagelevere varen. Det er dit ansvar, at varen kommer frem til os i hel stand og når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale returomkostningerne. Hvis varen er taget i brug inden returnering, påligger det CleverCoffee at vurdere værdiforringelsen og vi tilbagebetaler dig efterfølgende det resterende beløb.

Ønsker du at benytte din returret, skal du kontakte os på webshop@clevercoffee.dk.

Derfor bruger vi cookies

CleverCoffee.dk indhenter oplysninger om vores brugere bl.a. via såkaldte ‘cookies’. Når du besøger CleverCoffee.dk første gang modtager du automatisk en cookie. Vi gør opmærksom på dette via en informationsbjælke i bunden af skærmen, første gang du besøger siden.

En cookie er en lille tekstfil der lagres i din web browser (fx Internet Explorer, Chrome, Firefox, Opera, etc.), og som registrerer dig som unik bruger. Denne cookie identificerer CleverCoffee.dk’s webserver, når du besøger siden, og registrerer anvendelsen heraf.

En cookie kan indeholde tekst og tal. Det er ikke et program og kan ikke indeholde virus. www.clevercoffee.dk gemmer dit postnummer i en cookie, således at du ikke skal indtaste postnummeret hver gang du besøger www.clevercoffee.dk.

De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller hjælpfunktionen for at få mere information om disse funktioner. Du skal dog være opmærksom på, at du somme tider ikke kan få adgang til et websted, eller at nogle funktioner på webstedet ikke fungerer, hvis du ikke accepterer cookies.

Tvister

For alle køb gælder de danske værnetingsregler.