Introduktion

Hvis du er kommet til denne sidste del af artikelserien om computerstyring af Hottop, har du forhåbentlig fået forståelse for, hvordan TC4C monteres, hvordan RoastLogger programmet virker, samt hvordan de to arbejder sammen. Herfra mangler vi blot at se på, hvordan vi hos CleverCoffee benytter den monterede løsning i praksis.

Indledningsvis bør det bemærkes, at der kan være stor forskel fra rister til rister, samt på det miljø den benyttes i. Vi rister selv på to forskellige maskiner, hvor samlekvaliteten varierer markant. Den ene er stort set helt tæt, og holder derfor ganske fornuftigt på varmen, mens den anden er temmeligt utæt og deraf afgiver langt mere varme til omgivelserne.
Resultatet heraf er, at den utætte maskine skal have mere kraft på varmelegemet for at opnå de samme temperaturer. Samtidig er denne maskine selvsagt mere følsom overfor udendørs temperaturændringer, hvorfor der er større behov for ændring af actions i løbet af året.

Med dette følger naturligvis også den detalje, at det eksempel på actions, vi præsenterer senere i denne artikel, sandsynligvis bør rettes til for at skabe tilsvarende resultater på en anden maskine. Det kan dog stadig tjene som inspiration og være et udmærket sted at starte, fordi koncepterne omkring ændring af blæser og temperatur på de forskellige tidspunkter kan genskabes – blot under brug af andre værdier. Kort sagt er der altså god mulighed for selv at få beskidte fingre og eksperimentere sig frem til den bedst mulige løsning.

Vores fremgangsmåde

Når vi skal lave et nyt sæt actions, foregår det normalvis på den måde, at vi starter med at udtænke programmeringen efter hvad vores erfaring  fortæller os, der fungerer i praksis på den givne bønnetype. Dette gøres naturligvis på baggrund af vores kendskab til maskinen, hvorfor det kan være en smule svært den første gang. Her er det blot at prøve sig frem – eventuelt med udgangspunkt i vores senere eksempel. Når vi har planlagt et sæt actions og programmeret dem i RoastLogger, testes de af i praksis ved at køre en rist. Undervejs retter vi til, således at vi får risten til at forløbe mest muligt som planlagt ud fra syns- og lugtesansen samt erfaring, mens vi hele tiden noterer hvilke indgreb, vi laver. Efter endt rist kan vi således rette vores actions til, så vi næste gang forhåbentlig kommer tættere på det ønskede resultat. Borset fra det udtænkte forløb er det klart at det, vi smager i den ristede kaffe efter hvildetid er det vigtigste, og fører til yderligere rettelser, for at få mest muligt egensmag ud af den givne bønne.

På denne måde er det at lave et sæt actions altså en løbende proces, som vi aldrig helt bliver færdige med. Bortset fra at vi ændrer actions for at ramme et forløb, der passer bedst muligt til den enkelte bønne, varierer vi, når vi eksperimenterer med den resulterende smag, og retter til for at tage højde for ændringer i den ydre temperatur.

Vigtige parametre

Uden at gå helt i dybden med det ristetekniske, er der en mængde parametre, som er vigtige for, hvordan den enkelte type af bønner bør ristes. Dem vi først og fremmest forholder os til, er bønnernes størrelse, deres alder samt hvor hårde de er, hvilket bl.a. afhænger af dyrkningshøjden. I forhold til bønnernes størrelse oplever vi, at vi med store bønner generelt kan slippe af sted med at riste ved højere temperaturer uden at ende med en uens rist. Endvidere er der forholdet omkring bønnernes alder – jo friskere de er, jo mere fugt vil de også indeholde. Derfor må den første del af risten, som forløber ved en lavere temperatur, gerne tage længere tid således at bønnerne får lov at tørre mere, inden den egentlige ristning begynder. Til sidst kigger vi på hårdheden, som er hårdere jo højere bønnerne er dyrket. Dette er relevant, fordi hårdere kaffebønner kan holde til en højere indgangstemperatur, hvorfor vi normalvis forvarmer risteren mere, før vi rister disse.

Eksempel på actions

Et eksempel på et sæt actions, som vi har haft succes med ser således ud:

 

Som det fremgår af billedet, varmes risteren op til 140 grader (T1 = bønnetemperatur), hvorefter bønnerne fyldes i. Herefter køres der med fuld kraft på varmelegemet og slukket blæser, indtil T1 rammer 130 grader. På dette tidspunkt sænkes varmetilførslen ved at skrue ned for varmelegemet og øge luftgennemstrømmen. Når T1 efterfølgende rammer 160 grader, skrues der en smule op for varmen og samtidig fordobles blæserkraften for øget lufttilførsel. 10 sekunder efter første knæk sænkes varmen markant, mens blæseren får fuld kraft. 300 sekunder efter første knæk skrues der igen op for varmen og ned for blæseren. Til sidst slukkes blæseren helt, og varmelegemet sættes til lige under halv kraft, når temperaturen rammer 182 grader.

Hensigten med disse actions er at skabe et forløb, hvor temperaturen udvikler sig langsomt og stabilt hele vejen til første knæk, så bønnerne får god tid til at afgive sit indhold af fugt. Efterfølgende sænkes varmen og luften øges, så tiden mellem første og andet knæk strækkes for at give smagen tid til at udvikle sig. Dette dog uden at bremse ristens fortsatte udvikling.

Vi har blandt andet ristet en rigtigt lækker Costa Rica espressokaffe med de viste actions. Dens risteforløb kan ses af denne graf:

Har du lyst til selv at prøve disse actions? I så fald kan du downloade dem her.

Tip: Højreklik og vælg ‘Gem som’ for at gemme filen i stedet for blot at åbne den i din browser.

Afsluttende bemærkninger

Husk at et godt sæt actions aldrig kan erstatte et vågent øje på ristens udvikling og de tilhørende ændringer undervejs. De kan dog helt sikkert hjælpe langt hen af vejen, så du kan bruge din energi på at se og dufte, om tingene forløber efter hensigten. Samtidig er der altid plads til forbedringer, så selv hvis du rammer en helt fantastisk rist, kan det være, at den kan blive endnu bedre næste gang efter ganske små justeringer.

God fornøjelse! 🙂


Related Posts