Det ville måske nok være muligt at gennemføre en nogenlunde rist ved at styre efter Probat’ens gamle termometer, dufte ændringerne i luften og se de synlige ændringer af bønnerne via skueglasset og i bean tryer’en. Men det ville unægteligt være vanskeligt at gentage præcis samme proces – og det er netop én af årsagerne til at montere termofølere i en kafferister; så ristemesteren får præcisionsværktøjer til at justere temperaturen i risteren efter.

Hvad er en ristelog?

Den anden halvdel af fortællingen er naturligvis, at udlæsning af temperaturen gør det muligt at logge temperatur-udviklingen af en given rist. Sådan en logning kaldes for en ristelog, og kombineret med at smage på kaffen fra hver enkelt rist, altså cupping, har ristemesteren værktøjerne til at justere risteprofilen, altså måden, som man rister kaffebønnen på for at opnå det smagsmæssigt mest optimale resultat – og efterfølgende at gentage det.

Via en fastgørelse med en konisk bolt, kan dybden af proben i tromlen justeres – og proben kan skiftes, hvis den står af.

Termofølere

Vi havde besluttet os for at montere to termofølere; én, der stikker ind i bønnemassen, kaldet BT for Bean Temperature og én, der blot går ind og måler lufttemperaturen i tromlen, kaldet for ET for Environment Temperature. Man kan sagtens montere flere termofølere; eksempelvis nogen, der måler temperaturen på dén luft, der trækkes ud af tomlen samt på temperaturen uden for tromlen.

Fra forsøg på hjemmeristeren “Hottop Coffee Roaster” har vi erfaring for, at montering af BT og ET er nok til at kunne genskabe tidligere risteprofiler, så derfor gik  vi videre med de to.

Følerne er af typen “type-k thermocouple”, og en hurtig Google-søgning viser, at de findes i et utal af former og størrelser.  Vangerne i tromlen på vores Probat LG5 passerer meget tæt på fronten, så vi valgte et sæt termofølere af en type, som gør det muligt at justere, hvor dybt proben skal gå fra fronten af risten og ind i tromlen.

James Hoffmann viser vejen

For at finde ud af den optimale placering af termofølerne, tyvstjal vi James  Hoffmann’s snydetrick:

Det rette værktøj gjorde udskæringen til en let opgave.

Sådan gjorde vi

Vi fandt en restplade plexiglas i det lokale byggemarked for en flad tyver, og så gik vi i gang. Først afmonterede vi bønnelågen, lagde den på plexiglas-pladen og tegnede omridset af. Det blev let skåret ud vha. en Proxxon multiskærer, og en hurtig test afgjorde, at den passede helt perfekt.

 

 

 

Simpelt – men effektivt.

En simpel sikkerhedsforanstaltning

Derefter borede vi et hul i plexiglas-lågen, og skruede lågen fast på et stykke træ, så det var muligt at presse plexiglaspladen ind mod kafferisteren, mens den kørte, uden at skulle være bange for, at den smuttede – og at hænderne ramte vangerne. Som nævnt i et tidligere indlæg, yder motoren 0,5 hk, så den stopper ikke, bare forbi dine arme sidder i vejen. Safety first!

Den optimale placering

Vi havde en plan om, at proben til bønnemassen skulle være dækket med kun 2 kilo bønner i tromlen. På dén måde ville vi kunne bruge Probat’en, der er normeret til 5 kilo, til at riste mindre prøver af kaffebønner.

Derfor fandt vi 2 kilo bønner, som alligevel skulle kasseres og fyldte tragten på Probat’en. Vi satte motoren til at trække tromlen, men tændte naturligvis ikke for gasbrænderne. Mens plexiglaspladen blev trykket fast mod Probat’en, lod vi bønnerne falde ned i tromlen. Da bønnerne efter få sekunder havde fundet en naturlig rotation, markerede jeg et område på plexiglaspladen, som bønnerne altid dækkede. Vi vidste dermed, at vores termoprobe blot skulle placeres inden for dette område for at være dækket af bønner.

Jeg måtte lige trække vejret en ekstra gang, før boremaskinen blev sat i sving i støbejernet.

Mål to gange, skær én gang..

For en sikkerheds skyld monterede vi faktisk proben i plexiglasset og kørte testen én gang til. Dén bekræftede vores antagelse, og det var nu blot at mønstre det fornødne mod, der skal til for at give sig i kast med at bore i den fine Probat.

Det tog omkring 1 minut at lade boret skære sig vej igennem den centimetertykke støbejernslåge, og derefter tog det et minut at montere proben. Der var mere nervøsitet, end reelt arbejde i at bore og montere termoproben.

 

 

Termofølere til at måle bønne- og lufttemperatur monteret.
Bemærk, at BT-proben er kraftigere (og let-udskiftelig), da den må forventes at få flest tæsk.

Funktionalitet over æstetik

Vi kunne sagtens stoppe her og riste løs, men udover at måle temperaturudviklingen i bønnerne, er en temperaturmåling af luften i tromlen via den føromtalte “ET”-termoprobe dén måling, der hurtigst viser ristemesteren effekten af en justering i varmetilførslen. Det vigtigste i montering af denne termoprobe er blot, at bønnerne i tromlen aldrig rammer proben – og selv med fem kilo bønner i tromlen på Probat’en var der et utal af placeringsmuligheder.

Så udover at styre fri af vangerne i tromlen, var der her også mulighed for at tage et par æstetiske hensyn, så Probat ikke kommer til at lige en gennemhullet si. Jeg har aldrig været begejstret for at skulle montere termofølere overhovedet fordi de mildest talt ikke pynter – men alt andet lige er de uundværlige værktøjer, både før, under og efter enhver rist.

Phidget 1048: Ét board over dem alle..

Udlæsning til computerprogrammet Artisan

Én ting er at montere termofølere i Probat’en, noget andet er at få signalet fra termofølerne ind i computeren, men det skulle vise sig at være ganske simpelt: Begge følere blev monteret i et Phidget 1048-board, som via USB blev indlæst til en bærbar computer, der står ved siden af risteren.

Boardet kan tage op til 4 termofølere, så vi kan nørde videre med flere temperaturudlæsninger senere, hvis vi ønsker det. Ved at installere et lille Phidget-kontrolpanel, kunne vi konstatere, at begge termofølere fungerede præcist efter hensigten, og vi ledte dernæst efter et open source-program, der havde de ønskede features. Vi fandt det hele og mere til i gratis-programmet Artisan, der markedsføres som “Visual Scope for Coffee Roasters”. Der findes en del programmer på markedet, men Artisan forstod vores termofølere, vores Phidget-board og har udover alle ønskede standardfeatures, en række interessante muligheder for os nørder; bl.a. rate-of-rise kurver for BT og ET samt indbygget forudsigelser af faser i risten og muligheder for at registrere cupping.

Vi er nu klar til at gennemføre første prøverist..


Relaterede Indlæg