Det burde være ligetil at montere en gasslange og en gasflaske på en gasfyret kafferister. Så let var det dog på ingen måde.

Gas-Catch 22

Den første hurdle var at finde en gasmontør, der ville hjælpe med at montere gas på Probat’en. Det var i sig selv et problem, for ifølge gasregulativet må der ikke monteres gas på et apparat, der ikke er enhedsverificeret og sikkerhedsgodkendt – og et apparat kan ikke enhedsverificeres og sikkerhedsgodkendes, før der er monteret gas. Lidt en catch 22, men dem, der skulle stå for selve godkendelsen, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), og min lokale VVS’er fik talt sammen, og VVS’eren indvilligede i at tage sig af gas-installationen på den betingelse, at Probat’en efterfølgende fik de rette godkendelser. Dermed kunne vi sætte første flueben i processen.

Mon den gamle styring stadig fungerede?

Gamle dele – nye direktiver

Næste udfordring blev at finde ud af, om delene til den oprindelige gasstyring, som er manuel og trinløs, fortsat var tæt og fungerede. Jeg monterede alle de bevægelige dele, og så tog gasmanden over. Den eneste udvej var at prøve sig frem – og når dét er tilgangen, er det bedst at have dygtige fagfolk til at udføre arbejdet.

Gasmanden gik frisk til opgaven, og fik hurtigt monteret de sidste elementer til selve gasstyringen. Hans umiddelbare indtryk var, at delene nok var gamle, men de var i perfekt stand, og med et par nye gummipakninger hist og her, mente han, at de nok skulle holde tætte og være fuldt funktionsdygtige. Det er trods alt bevægelige dele, vi taler om, så der var en vis risiko for, at delene kunne have taget skade på noget indvendigt, som vi ikke kunne se.

 

Montering af flammevagt var nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.

Sikkerhed i højsæde

Efter gasstyringen skulle der monteres en flammevagt. Det er et krav i alle gasapparater ifølge Gasreglementet, at gassen lukker automatisk, hvis flammen går ud, og det var derfor et krav, før Probat’en kunne blive sikkerhedsgodkendt.

Flammevagten består af en tændblussikring og et termoelement (se evt. billedet i toppen af artiklen; termoelementet sidder ved det bagerste brænderhoved). Tændblussikringen er en ventil, der som udgangspunkt ikke lukker gas igennem. Først når man trykker den blå knap i toppen ned, lader den gassen passere, og dernæst holdes den åben, mens termoelementet er varmet op. Det tager ca. 5 sekunder, hvor man skal holde knappen nede, indtil termoelementet er gennemvarmt, så slipper man den blå knap, og gassen løber igennem ventilen så længe der er flamme på. Sidste del af gastilslutningen var en godkendt gasslange samt en regulator til en almindelig gasflaske.

 

Mellem cooling tray og tromle sidder gasdyserne i messing og selve brænderhovederne.

En kort fornøjelse

Inden første afprøvning monterede gasmanden de oprindelige gasdyser og de nymalede brænderhoveder. Og så kom der liv i Probat for første gang i mere end 40 år!

Desværre var det en ret nedslående oplevelse med gule, ustyrlige flammer, der slet ikke havde den gas-hissen og power, man  eksempelvis kender fra en gasgrill. Uanset indstillingen af gasstyringen, forblev flammerne svage. Gasmanden kløede sig i nakken, skiftede lavtryksregulatoren på gasflasken ud med mellemtryksregulator, men det skulle han aldrig ha’ gjort, for pludselig var der ild langt op ad siden af den kære Probat. Vi fik hurtigt lukket for den lyse lue, og måtte fintænke lidt mere.

 

 

Læg mærke til størrelsen af hullet på hhv. de gamle (nederst) og den nye (øverst) gasdyse.

Gastrykket gjorde forskel

Vi tog en kop kaffe, og gasmanden kom frem til, at kafferisteren nok havde været tilkoblet bygas, da den sidst blev brugt i midten af 1970’erne. Der er væsentligt mere tryk på bygas end på gastrykket fra en gasflaske, så kombinationen af lavt gastryk og stort hul i gasdyserne, var forklaringen på de svage, gullige flammer.

Mens gasmanden kørte hjem med uforrettet sag, kontaktede jeg Probat Werke i Tyskland, og sikke en service, jeg oplevede: med udgangspunkt i serienummeret, fandt de hurtigt de gasdyser jeg manglede og tilbød samtidig nye dele til brænderhovederne, som de havde god erfaring med at skifte på samme tid.

Kun én uge senere landede de nye gasdyser, og et par andre mindre sliddele, så de er klar til at blive skiftet, hvis det er nødvendigt.

 

 

Der skæres nye gevind til gasdyserne.

Nye gasdyser

Gasmanden, som selv er stor kaffeentusiast, kom fluks ud for at montere de nye dyser – og endnu en gang var hans erfaring guld værd. Fra privatværkstedet medbragte han en snittap, så han kunne skære nyt gevind til de nye gasdyser.

Det tog ham ikke mange minutter, selvom det var en meget manuel proces, så 15 minutter efter han var landet, tændte vi op i Probat’en igen. Og denne gang var alting præcist, som det skulle være; flammerne blev hurtigt blå, lyden hissede og styringen kørte som smurt. Ingen utætheder eller andet, der kunne genere oplevelsen.

Vi lod den varme op i et kvarters tid, og det gamle, manuelle termometer på forsiden viste 200 grader C, inden vi lukkede ned for den vellykkede test. Se bare billedet i toppen af artiklen – brænder hun ikke flot?

Enhedsverifikation på plads

Herefter kom DBI på banen, den gamle Probat LG5 bestod alt med bravour, og enhedsverifikationen kom i hus. Egentligt kunne man godt have gennemført en prøverist allerede nu, men vi var tålmodige og nørdede nok til at vente, indtil termoproben til bønnerne var monteret. Mere om det i næste indlæg.


Related Posts