Røgen fra kafferistningen stiger stille og roligt ud fra vores nye kafferisteri i Odder. Risteriet indeholder bl.a. en ny, større kafferister og et showroom. Adressen er Fillerupvej 27, 8300 Odder – og vi regner med at slå dørene op for besøgende i starten af det nye år.

Den 1. november overtog vi nøglerne til vores nye risteri ved Odder, lidt udenfor Aarhus. Med de nye lokaler får vi mulighed for at realisere drømmen om ét stort lokale, hvor der både er plads til kafferisteri, showroom og administration.

Kafferisteriet er udvidet med en ny kafferister, en Giesen W15A, som mange-dobler vores produktionskapacitet.

Den nye kafferister, der kan producere ca. 40 kilo i timen, kommer til at trække det store arbejde, mens vores gamle rister Grevinden – en Probat LG5 1963 – går ned på deltid, og kan nøjes med at supplere vores produkton, når vi kun skal riste mindre batches.

Showroom under opbygning

Vi er allerede godt i gang med at riste i de nye lokaler, og næste skridt er at give mulighed for at præsentere en række af de produkter, vi forhandler.

Det betyder, at vi opbygger en komplet kaffebar med udstyr til brygning af espresso bl.a. med den automa-tiske tamper PUQpress og en espressomaskine fra Kees van der Westen. Til filterbryg kan du opleve kvaliteten fra Hipster Brewer.

 

 

Afhentning i vores nye risteri

Det er fortsat muligt at bestille varer og kaffe i webshoppen og vælge afhentning – nu på Fillerupvej 27, 8300 Odder. Vi har ikke faste åbningstider.

Er du bosiddende i Aarhus, kan du fortsat købe friskristet kaffe hos Aarhus Street Food, som ud over at servere vores velbryggede kaffe, også sælger kaffeposer fra CleverCoffee.

Vi glæder os rigtig meget til at vise vores nye risteri frem til jer alle, så følg godt med her, så vil vi invitere til åbent risteri i starten af det nye år.

 


Related Posts